Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Kommunistisk Arbejdskreds (KAK)

Kommunistisk Arbejdskreds (KAK), dansk venstrefløjsgruppe (1963-80). KAK blev dannet i 1963, da en mindre gruppe mennesker bl.a. Gotfred Appel og Benito Scocozza enten blev ekskluderet af eller forlod Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), fordi de tilsluttede sig Kinas Kommunistiske Parties kritik af Sovjetunionens inden- og udenrigspolitik og dermed kritikken af den «moderne revisionisme» - i Danmark repræsenteret ved DKP. KAK blev således en af de første «maoistiske» grupper i Europa. Den udgav bladet «Orientering» og oprettede «Forlaget Futura», som bl.a udgav Maos udvalgte skrifter og «Den lille røde» i mere end 25.000 eksemplarer.

De første år gik med kritik af revisionismen og med diskussioner om organisationens formål og samfundsmæssige basis. Gennem disse diskussioner og gennem praktisk arbejde til støtte for bl.a. vietnamesernes befrielseskamp og palæstinensernes kamp mod Zionismen udmøntedes efterhånden den såkaldte «Snylterstatsteori», i følge hvilken arbejderklassen i det udviklede Vesteuropa og Nordamerika indtager en dobbeltstilling. Den er på een gang udbyttet, derved at den producerer merværdi, og bestukket derved at dens levestandard og dermed dens økonomiske og kulturelle behov og dens faglige krav er baseret på årtiers deltagelse i den imperialistiske verdens koloniale og neokoloniale rov. Bestikkelsesfaktoren var den dominerende af de to.

I 1968 dannede KAK Kommunistisk Ungdomsforbund (KUF) for at organisere nogle af de unge, der i disse år blev tiltrukket af maoismen og antiimperialistisk støttearbejde. KUF var i de følgende år meget aktiv i solidaritetsarbejdet med befrielsesbevægelserne i Vietnam, Palæstina og de portugisiske kolonier i Afrika. Under Verdensbankdemonstrationen i København i 1970 var KUF også meget aktiv. I 1974 blev KUF opløst og indgik i KAK.

KAKs oprindelige nære forhold til Kinas kommunistiske Parti blev afbrudt i 1969, fordi KAK offentligt tilkendegav sin dybe uenighed med kinesernes vurdering af studenteroprøret i 1968, som kineserne kaldte «en hidtil uset gigantisk revolutionær massebevægelse» blandt Vesteuropas og Nordamerikas arbejdere. I følge KAK's snylterstatsteori var arbejderklassen i de rige lande et arbejderaristokrati på globalt plan. Der var en sammenhæng mellem Den tredje Verdens fattigdom og rigdommen i den vestlige verden, der også kom arbejderklassen til gavn. Arbejderaristokratiet havde derfor ingen objektive interesser i at gennemføre en socialistisk revolution. Det var i følge Appel årsagen til den manglende revolutionære bevægelse i Vesteuropa. Først når den Tredje Verden havde befriet sig fra imperialismens åg og afskåret de rige lande fra superprofitter, ville der opstå en krise i den vestlige kapitalistiske økonomi, som igen ville skabe grobund for en socialistisk revolution i Vesteuropa.

Konsekvensen af denne teori var, at arbejdet måtte koncentreres om politisk og praktisk støtte til de folk og organisationer, der aktivt bekæmpede den vestlige verdens plyndring af Den tredje Verden og dermed var med til at undergrave snylterstatens fundament. Til dette formål dannede KAK bl.a. «Tøj Til Afrika» (TTA) i 1972. TTA samlede de følgende år i hundredvis af tons tøj ind til de flygtningelejre, som befrielsesbevægelserne i de portugisiske kolonier administrerede. I midten af 1970´erne havde TTA afdelinger i København, Århus, Odense, Løgstør, Esbjerg og Holbæk.

KAK havde i 1970´erne søsterorganisationer i Norge og Sverige og gode forbindelser til «Liberation Support Movement» i Canada og USA, der også arbejdede med praktisk støtte til befrielsesbevægelser.

1978 splittedes KAK i flere stykker. En række politiske, organisatoriske og personlige modsætninger havde hobet sig op. Trods ihærdige studier var det ikke lykkedes at udvikle og nuancere snylterstatsteorien. Der var bl.a. uenighed omkring Sovjetunionens rolle i Den tredje Verden. Var det en «socialimperialistisk supermagt» eller en allieret for befrielsesbevægelserne? De unge medlemmer fra KUF var efterhånden blevet modne og fandt den hårde disciplin i organisationen hæmmende for politisk udfoldelse og nyskabelse. En intern kampagne mod diskrimination af kvinderne i KAK blev den faktor der udløste de politiske, organisatoriske og personlige modsætninger. Splittelsen førte blandt andet til dannelsen af Manifest-kommunistisk arbejdsgruppe og Kommunistisk Arbejdskreds.

Appel og et par andre medlemmer beholdt KAK-navnet og forsatte udgivelsen af tidsskriftet Kommunistisk Orientering frem til 1980. KAK forsvarede i disse år intenst det kinesiske udenrigspolitiske verdensbillede, i følge hvilket Sovjet var verdens farligste og mest aggressive supermagt. Efter et kort samarbejde i 1979 med Klunserkollektivet i Ollerup ophørte KAK de-facto med at eksistere i 1980, hvor sidste nummer af Kommunistisk Orientering blev udgivet.

T.L

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Sidst ajourført: 1/5 2001

Læst af: 41.612