Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 20.000 civile (heraf 9.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 30.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 10 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Léo, André

Léo (1832-1900), pseudonym for Léodile Champseix, fransk forfatter, journalist og kvinderetsforkæmper. Faderen der var officer gav hende en god uddannelse. Hun giftede sig med socialisten Georges Champseix, som hun fulgte i eksil til Schweiz efter Louis Napoléons statskup i 1851. Efter amnestien i 1860 kom hun til Paris, hvor hun udgav flere romaner, som tog kvindens stilling i ægteskabet og familien op: «Le Divorce» (Skilsmissen), «Le Mariage scandaleux» (Et skandaløst ægteskab), «La Vieille Fille» (Pebermøen). Hendes bøger blev oversat til andre sprog, og samtidige kritikere sammenlignede hende med George Sand.

I slutningen af 1860'erne sluttede hun sig til kvinderetsorganisationen «Société de revendication des droits de la fémme» (Foreningen til kamp for kvindernes rettigheder) og førte i skrift og tale kamp mod bl.a. Proudhons reaktionære kvindeopfattelse, som på den tid havde stærk indflydelse i den franske arbejder- og socialistbevægelse. Hun sluttede helhjertet op bag Pariserkommunen og blev bl.a. valgt ind i den kommission, der skulle organisere og føre tilsyn med undervisningen i pigeskolerne.

Sammen med Elisabeth Dmitrijev og Nathalie Lemel var hun en af drivkræfterne i kamporganisationen «Union des femmes pour la défense de Paris et les soins aux blessés» (Kvindeunionen til forsvar af Paris og hjælp til de sårede). På samme tid førte rettede hun en indtrængende appel til bønderne om at støtte Pariserkommunen i kampen for at give «jord til bonden, værktøj til arbejderen, arbejde til alle,» for «den frigøring jeg kræver, er også din».

I dagbladet «La Sociale» (Den sociale revolution), som hun startede sammen med Anna Jaclard, stod hun frem som en glimrende journalist. I skarpe ord anklagede hun de militære ledere, repræsenteret ved general Dombrowskij, for at være stærkt kvindefjendtlige, og hævdede kvindens ligeværdige rolle i revolutionen. Da Pariserkommunen var knust, nåede hun at flygte til Schweiz, hvor hun levede sammen med kommunarden og arbejderlederen Benoît Malon. Politisk sluttede hun sig til Bakunin og skrev skarpe angreb på Marx. Efter amnestien i 1879 vendte hun tilbage til Paris, hvor hun klarede sig ved at skrive for mindre venstreradikale aviser. Hun døde glemt.

André Léos udvikling, fra idealistisk og pacifistisk socialisme til Bakunins antiautoritære revolutionære ideer, er typisk for den radikalisering den franske kvindebevægelse oplevede i 1860- og 70'erne. Hun var en af de mange franske kvinder, som med sin revolutionære praksis oplevede modsætningerne der kunne ligge i klassekamp og kvindekamp.

S.E.L.

Beslægtede opslag

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 36.631