 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Ligevægtssamfund
Et ligevægtssamfund er et samfund i balance som baserer sig på naturens egen balance. Et sådan samfund vil vare så længe, naturen giver mennesket eksistensmuligheder. Hvis man ønsker et samfund, der vil bestå i lang tid uden kriser, må man gå ind for et ligevægtssamfund.
Begrebet «ligevægtssamfund» må sættes i sammenhæng med økologien eller læren om samspillet i naturen. Vi opfatter naturen som bestandig. Vi ser, at naturen varer uendelig, kun med små forandringer indenfor de tidsrum vi kan overskue. Menneskets magt over naturen er begrænset. Vi accepterer, at det er den, der styrer. Godt nok kan vi lave en kuppel over de største byer, og vælge det vejr vi vil have, men til trods for at der findes intravenøs ernæring, vælger vi at spise brød og drikke mælk. Naturen er en acceptabel rettesnor for, hvad der er «naturligt», hvad der skal være overordnet.
Naturen er bestandig, men ikke uden forandringer. Både stof og energi indgår i en cyklus, hvor elementerne bindes til komplekse forbindelser for så atter at nedbrydes til grundformerne. Naturen har gennem sin omsætning af materiale en evne til at holde balancen oppe. Små forandringer kan genoprettes, hvis de indgår i de naturlige kredsløb. Fremmede stoffer, derimod, akkumulerer i systemet og stikker en kæp i cyklusens hjul. Dette kan overføres til et ligevægtssamfund. Det er et samfund, som tåler små forandringer og indgreb.
Over længere tid kan et naturområde forandre karakter og udvikle sig i en bestemt retning. Sådanne rækkefølger eller successioner går mod et klimaks. Skoven trues af rovdrift og skovbrand, og kan ikke bringes tilbage til udgangspunktet uden større geologiske omvæltninger.
Naturen anvendes som forbillede for opbygningen af et stabilt, men dynamisk samfund. Man ser, at de eksponentielle udviklinger i folketal, energiforbrug og forurening er naturstridige (se Vækst). Vi ved, at alle populationer (befolkninger) bortset fra mennesket indretter sit antal efter tilgangen til føde. Dette tyder på, at mennesket også bør gøre det.
Et ligevægtssamfund kan ikke være kapitalistisk. Det kapitalistiske samfund bygger på et økonomisk overskud, som forplanter sig til alle dele af det og kræver vækst. Udviklingstendensen i et ligevægtssamfund følger en horisontal linie, med svingninger på begge sider af denne.
Alle samfund som baserer sig på naturens produktion er i ligevægt. Eksempler på ligevægtssamfund er indianere, nomader, samer og ældre bondekulturer. Danmark er i dag afhængig af naturens produktion (mad), men baserer sig på produktionen i andre lande og at andre har det dårligere end den danske befolkning. Danmark stjæler arbejdskraft og mad. Denne ulighed er baggrunden for, at vi kan have en række goder. En udjævning af de globale forskelle behøver ikke at medføre en reduktion af levekårene, men der kan være tale om andre levekår. Selvforsyning er et centralt stikord for ligevægtssamfundet.
Principperne om ligevægtssamfundet får konsekvenser på alle områder. Resourceanvendelsen og udformningen af teknologien knyttes til den bosætning og det beslutningssystem, som tjener et stabilt, men dynamisk samfund. Et ligevægtssamfund er ikke et fremtidssamfund, men et samfund som har en fremtid.
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 25.288