Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Moltke, Kai

Kai Moltke

Kai Moltke i midten af 50'erne. (ABA)

Kai Moltke (1902-79), dansk kommunist, forfatter og folketingspolitiker. Faderen var præst men ud af godsejerfamilie, hvilket i DKP skaffede sønnen tilnavnet «Den røde greve». Moltke blev sendt på Stenhus Kostskole ved Holbæk, og kombinationen af den autoritære og reaktionære skole, verdenskrigen, oktoberrevolutionen og Påskekuppet i 1920 anførte Moltke selv som en del af baggrunden for sin vej til kommunismen. I 1920 blev han student, kom til København og begyndte at læse økonomi ved universitetet. Studierne blev dog aldrig fuldført. Han tilhørte den gruppe med Broby Johansen i spidsen, der allerede samme år dannede Kommunistisk Studenterfraktion. Siden tilhørte han kernegruppen i Det Ny Studentersamfund, men ved konflikten i 1924 valgte han side med DKP, og gled efterhånden mere og mere over i partiarbejdet. Fra 1924 begyndte han at skrive om udenrigspolitik i partiets avis, Arbejderbladet, og i 1926 blev han ansat som udenrigsjournalist ved bladet.

I 1926 kom han ind i partiets Københavnsledelse, der var domineret af Thøgersen-fløjen. På kongressen i 1927 vandt denne fløj og Moltke blev valgt ind i Centralstyret, som Centralkomiteen (CK) hed i denne periode. I 1929 greb Komintern ind i partistridighederne, fik Thøgersen-fløjen afsat. Moltke var i denne periode sekretær i CK og ledede under fraktionskampene sin egen fraktion, men uden mulighed for at nærme sig magten pga. sin adelige afstemning. Komintern ønskede ikke en partiformand af adelig afstamning. Efter at Aksel Larsen og Martin Nielsen fløjen havde vundet magtkampen i partiet blev han kørt ud på et sidespor. Thøgersen blev kaldt til Moskva, og Moltke fulgte efter. Han arbejdede i Moskva i 1932-36.

Efter sin hjemkomst blev han atter ansat på Arbejderbladet som udenrigsjournalist. Ifbm. det danske politis arrestation af de danske kommunister - på begæring af besættelsesmagten - blev også Moltke arresteret. Det var den 23. juni 1941. Han tog parti for bombefolkene, og blev isoleret sammen med dem. Bombefolkene var de kommunister, der var blevet frikendt under retssagen i 1941 om bombeattentatet i Frederikshavn (se DKP), men som alligevel var blevet ekskluderet af DKP. Blandt disse var Thøgersen og Melchior. Sammen med bombefolkene og de andre kommunister blev han i 1943 sendt til Stutthof.

Efter befrielsen vendte han ikke tilbage til partipressen. Istedet helligede han sig forfatterskabet, som han indledte med Krigen købt paa afbetaling (1946), der især handlede om forholdet mellem storindustri, storpolitik og verdenskrig. Forfatterskabet varede i første omgang til 1956, hvor han blev knyttet til partiavisen Land og Folk, og hvor han fik sin faste rubrik, Verden i dag. Ved partiets kongres i 1957 blev han valgt ind i CK og tilhørte under partikampen det mindretal, der støttede formanden Aksel Larsen.

Da Larsen i november 1958 blev ekskluderet, fik han følgeskab af bl.a. Moltke, der spillede en aktiv rolle i opbygningen af Socialistisk Folkeparti (SF). Ved partiets første jordskredssejr i 1960 blev Moltke valgt til Folketinget. Han markerede sig imidlertid i stigende grad på partiets venstrefløj og var i december 1967 med til at bryde ud og danne partiet Venstresocialisterne (VS). Det nye parti tiltrak imidlertid mange ungdomsoprørere, og dets stigende distance til det faglige arbejde fik allerede i sommeren 68 Moltke til atter at forlade partiet. Frem til 1970 var han løsgænger i Folketinget, hvor han bl.a. havde et samarbejde med Hanne Reintoft i Socialistisk Arbejdsgruppe.

Hans partifrihed og afskeden med Folketinget i 1970 gav ham mulighed for at indlede den anden periode i sit forfatterskab. Han skrev erindringsbøgerne Stalins gengangere (1970), Fire år i fangedragt (1973) og Mordet på Komintern (1976). Dertil kom et par historisk-politiske bøger.

A.J.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Sidst ajourført: 1/5 2001

Læst af: 40.674