Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Møller, Katti Anker

Katti Anker Møller
Katti Anker Møller

Møller (1868-1945), norsk kvindesagspioner. Katti Anker Møller og hendes ni søskende voksede op i et ansporende og frigørende miljø på Sagatun, Norges første folkehøjskole, startet og drevet af Mix og Herman Anker. Hun tog såkaldt guvernanteeksamen, men giftede sig i 1889 med fætteren Kai Møller, godsejer på Torsø. Parret fik tre børn.

Det var i længden ikke nok for hende selv at leve i et lykkeligt ægteskab og have frigjort sig fra de uplanlagte fødslers byrde. Hun ville lindre den nød, som hyppige fødsler medførte for så mange kvinder - særligt de fattige. Kontakterne med Venstrepolitikere opmuntrede hende til at gå ud i debatten. Fra 1906 rejste hun rundt og holdt foredrag om «Ugifte mødre» og «Det uægte barns retsstilling». Foredrag der for sin tid var meget dristige. Dette bidrog til at rejse en opinion, der støttede Johan Castbergs - hendes svogers - kamp for de såkaldte castbergske børnelove, der blev vedtaget af Stortinget i 1915. Med disse love fik børn der var født udenfor ægteskab, samme ret til faderens navn og samme arveret som børn i ægteskabet.

Hendes næste felttog gjaldt abortlovgivningen, som hun angreb første gang i 1915 i foredraget «Moderskabets frigørelse». Civilisationen burde nu være nået så langt, at den «egentlige kvindesag» skulle kunne rejses: «Moderskabets frigørelse, børneproduktionen under kultur, kvindens selvbestemmelsesret over sin egen krop.» Gennem formuleringer som disse og gennem «barselshjemudstillingen» i Oslo i maj 1916 udløste hun virkelig storm og blev udsat for grove angreb - også fra kvindeligt hold. Hun fortsatte ufortrødent arbejdet for hjem for ugifte mødre, bedre jordmoderuddannelse, kommunale husmoderskoler med mødrefag m.m.

I 1919 kom hun med et endnu mere udfordrende foredrag (trykt som brochure af Arbejderpartiet): «Kvindernes fødselspolitik». Det gjaldt nu «tilegnelsen af det tekniske herredømme over livets kilder», dvs. prævention. Hun blev angrebet af opinionsdannere som Marie Michelet og Sigrid Undset og fik mest støtte fra kvinderne i arbejderbevægelsen. Det var også sammen med dem, hun fik startet mødrehygiejnekontorerne. Det første blev åbnet den 30. april 1924 i Oslo. Katti Anker Møller var formand i bestyrelsen de første ti år. Kontoret havde til formål bl.a. at «give sagkyndig vejledning i brugen af uskadelige svangerskabsforebyggende midler og forhandle, eventuelt at dele dem ud.»

Katti Anker Møller oversatte og udgav Marie Stopes brochure «Et brev til de stræbsomme mødre», der blev solgt til fordel for mødrehygiejnekontoret i Oslo. I 1931 udgav hun «Paragraf 245 belyst ved menneskelige dokumenter». En rystende samling breve om de lidelser som kvinder blev påtvunget gennem fødsler og flere børn, end de kunne klare. I hendes arkiver findes 8.500 sådanne breve.

I abortspørgsmålet mødte hun en hårdnakket modstand, som også hendes efterfølgerne i kampen har fået at føle. Men hun nåede at opleve, at kvindernes byrder i mange henseender blev lettere.

H.C.

Beslægtede opslag

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 27.120