Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Beneš, Edward

Edward Beneš
Edward Beneš

Edward Beneš (født i Košlany, Tjekoslovakiet, 28. maj 1884 - død i Sezimovo Ŭstí, 3. september 1948), tjekkisk politiker. Efter studier i Paris og Prag, blev han dr.jur og underviste derefter ved universitetet i Prag. Han var sammen med T.G. Masaryk og M.R. Stefánik en af de 3 grundlæggere af staten Tjekoslovakiet. Sammen med disse udformede han «tjekoslovakisme» - teorien iflg. hvilken tjekkerne og slovakkerne anses for at være to folkeslag, der tilsammen udgør en stat - med det formål at opnå anerkendelse af den nye stats grænser, der var blevet fastlagt ved internationale traktater i begyndelsen af 1920'erne. Dette førte til fjendtligheder fra de slovakiske autonomi-tilhængeres side og mødte ligeledes åbenlys modstand fra Polen, Ungarn og Tyskland.

Først som udenrigsminister og senere som republikkens præsident førte han en vestligt orienteret og især franskvenlig udenrigspolitik. Han var fortaler for oprettelsen af «Den lille Alliance» sammen med Jugoslavien og Rumænien for at imødegå de omkringliggende landes revanchisme. I 1923-27 var han medlem af Verdensforbundets Råd og senere af Komiteen for Sikkerhed, og overbevist tilhænger af en kollektiv sikkerhedspolitik. Deltog aktivt i de fleste betydningsfulde internationale konferencer. I 1921-22 stod han i spidsen for regeringen. Medlem af CSNS, hvor han ligeledes var vicepræsident, hvilket havde stor indflydelse på hans ideologiske og politiske stillingtagen. Afviste marxismen men sympatiserede med de socialistiske ideer.

I december 1935 - mindre end 3 år efter at have afløst Masaryk på præsidentposten - flygtede han til Monaco. På baggrund af den opstand og de tragedier, som fulgte i kølvandet på nederlaget diskuteres det fortsat, om væbnet modstand mod nazisterne og mod den formodede aggression fra Polen og Ungarn ikke ville have været at foretrække, selv om konsekvensen havde været international isolation. Den 5. oktober 1938 trak han sig fra præsidentposten og emigrerede til London hvor han oprettede en eksilregering, der opnåede anerkendelse fra de allierede. Begivenhederne i september 1938 og den efterfølgende besættelse i marts 1939 fik Beneš til at miste tilliden til de vestlige demokratier som garant for Tjekoslovakiet. I december 1943 udformede han en venskabs- og samarbejdsaftale med Sovjetunionen. Vendte tilbage til Tjekoslovakiet efter befrielsen, og med regeringsprogrammet fra Kosice fra april 1945, og med dekreterne og nationaliseringerne i efteråret 1945, begyndte han at realisere et projekt, der handlede om at «forene den nationale revolution med den økonomiske». Fortsatte med at at være overbevist om, at Tjekkoslovakiet selv med et stærkt kommunistisk parti, ville kunne blive demokratisk og pluralistisk, og danne bro mellem øst og vest. Sovjets afvisning af Marshall-hjælp, oprettelsen af Kominform, anslaget mod DS, som i Slovakiet havde opnået absolut flertal ved valget i 1946 og endelig begivenhederne i februar 1948, førte til at hans allerede svagelige helbred forværredes. Den 25. februar 1948 trak han sig tilbage til sin residens i Sezimovo Usti, efter at have udnævnt Gottwalds nye regering. Han afgik ved døden få måneder senere, efter at have afvist at undertegne de nye valglove og den forfatning som parlamentet ellers havde vedtaget d. 9. maj.

E.P.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Sidst ajourført: 1/5 2002

Læst af: 25.117