Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Al Jazeera
Al Jazeera (1996-), arabisk satellit TV kanal baseret i Qatar. Al Jazeera (halvø, ø på arabisk) gik i luften første gang i november 1996 fra emiratet Qatar. Dens oprindelse skal søges i midten af 90'erne, da BBC oprettede en arabisk sproget TV kanal, og indgik kontrakt med det saudiarabiske satellit selskab Orbit om at transmittere stationens programmer til Mellemøsten. Stationen måtte indstille sine udsendelser i 1996 efter at have udtrykt kritik af regimet i Saudi Arabien. Qatars emir, Sheikh Hamad Ibn Khalifa Al Thani, investerede derfor 150 mio. US$ over en 5 årig periode på oprettelsen af en ny TV station, der skulle være fri og uafhængig. En del af det personale der indtil da havde arbejdet for BBC blev nu ansat på Al Jazeera. Trods stationens offentlige financiering, er den udformet som et privat selskab.
Stationen har 350 ansatte, hvor af de 50 er journalister. De kommer fra de fleste arabiske lande, og stationen har desuden 35 lokalkontorer spredt ud over verden. Siden 1996 har stationen taget en række temaer op, som ellers anses for at være tabu i den arabiske verden, såsom fraværet af demokratiske institutioner eller forfølgelsen af politiske dissidenter. Politiske dissidenter i den arabiske verden har et ugentligt program, «Modsat retning», hvor de har mulighed for at komme til orde. Qatar har derfor modtaget officielle klager fra de fleste lande i den arabiske verden, siden stationen begyndte sine udsendelser.
Al Jazeera blev først opdaget af den vestlige verden i efteråret 2001, men fik sit gennembrud i den arabiske verden allerede i december 1998 med sine reportager fra Iraq af USA's militæroperation «Desert Fox». Stationens popularitet blev yderligere styrket fra efteråret 2000 med dens omfattende dækning af den anden Intifada i Palæstina, der inkluderede interviews med den libanesiske Hizbollah leder, Sheikh Hassan Nasrallah og med Israels premierminister Ehud Barak. Pga. pres fra arabiske seere holdt stationen op med at sende interviews med israelske regeringstalsmænd, men viser fortsat interviews med forskellige israelske analytikere og eksperter. For mange arabere har Al Jazeera den samme betydning for Intifadaen, som CNN havde for Golfkrigen.
Inden USA i oktober 2001 indledte krig mod Afghanistan, havde stationen allerede i januar 2001 vist en omfattende reportage fra Osama Bin Ladens søns bryllup. Den havde også rapporteret fra Talebans bortsprængning af buddha statuerne i Bamiyan. Det var den eneste udenlandske station der efter krigens start fortsat havde korrespondenter i Kabul og Qandahar. Al Jazeeras uafhængige reportager fra Afghanistan, Taliban og Osama Bin Laden skabte i efteråret 2001 vrede blandt USA's myndigheder, der mente at stationens reportager bidrog til radikalisering af offentligheden i den arabiske verden. USA lagde derfor pres på Qatar for at få landets myndigheder til at begrænse TV stationens reportager fra Afghanistan. USA lagde endvidere pres på de nordamerikanske TV stationer for at få dem til at begrænse visningen af videoklip med bin Laden og hans rådgivere; klip der ellers vises i deres fulde udstrækning på Al Jazeera. USA indledte i november 2001 forberedelserne til oprettelse af en USA financieret arabisk sproget satellit kanal, for på den måde at begrænse Al Jazeeras indflydelse i den arabiske verden.
USA er også mere håndfast gået til angreb på TV stationen. I oktober 2001 blev dens kontor i Kabul præcisionsbombet af USA, uden at nogen dog kom til skade. Ifbm. USA's besættelse af Iraq i marts-april 2003 blev stationens kontor i Baghdad bombet med præcisions missiler, og dens korrespondent Tareq Ayoub blev dræbt under dette angreb. Kameramanden Zuheir Iraqi blev såret. I november 2005 afslørede lækkede efterretningsdokumenter i Storbritannien, at USA i maj 2004 havde planlagt et luftangreb på Al Jazeeras hovedkvarter i Qatar, for én gang for alle at fjerne den fra jordens overflade. Anledningen var denne gang, at Al Jazeera som den eneste station rapporterede om USA's krigsforbrydelser under supermagtens angreb på byen Falluja i Iraq. USA's luftangreb mod Aj Jazeera blev alene afværget, fordi Storbritannien stærkt frarådede det. Ifbm. afsløringerne af angrebsplanerne i november 2005 truede den britiske regering de britiske aviser til at indstille afsløringerne. Såvidt respekten for ytringsfrihed i Storbritannien og USA.
2011 Fra kritik til konservativt halehæng
Frem til januar 2011 spillede stationen en progressiv rolle. Ikke blot i den arabiske, men i hele verden, fordi den afslørede de løgne diktaturer i den arabiske verden omgav sig med, og fordi den afslørede de løgne den vestlige verden tegnede af f.eks. Israel/Palæstina konflikten. Dette ændredes med det «arabiske forår». Qatars diktator, sheikh Hamad ibn Khalifah ath-Thani greb nu direkte ind i stationens redaktionelle linie. Han frygtede at stationens rapportager vil fremme omvæltningerne i den arabiske verden, og derfor i sidste ende også førø til hans fald. I forvejen var der oprør både i nabolandet Bahrain og i Yemen på sydspidsen af den arabiske halvø. Sheikhen ændrede nu fokus, så stationen fik en tilbagetrukken rolle i sine rapportager fra konfliktzonerne. I september blev det afsløret, at sheikhen også havde ladet USA få indflydelse på den redaktionelle linie, da supermagten fik fjernet artikler og billeder fra stationens WEB site.
Eneste undtagelse fra de nye retningslinier om nedtonede rapportager var Libyen, hvor sheikhen sammen med sine allierede i USA og Storbritannien selv engagerede sig i krigen mod Ghadaffi regimet og bl.a. leverede våben til oprørene - i modstrid med FN's resolution 1970.
Det er tvivlsomt om Al Jazeera får sin gamle rolle tilbage. Også efter roen atter har bredt sig over den arabiske verden. Qatars emir har forstået, at bevarelsen af de reaktionære diktaturer i den arabiske verden er i modstrid med eksistensen af en fri presse. Al Jazeera får derfor ikke fjernet sin mundkurv, før Qatars emir selv er fjernet.
Sidst ajourført: 27/9 2011
Læst af: 46.369