Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Cooley, Charles Horton

Charles Horton Cooley
Charles Horton Cooley

Charles Horton Cooley (1864-1929) var en af de første sociologer i USA. Han var oprindeligt uddannet som ingeniør, men bevægede sig siden over i økonomi og sociologi, og var i 1890'erne med til at indføre sociologi som fag ved University of Michigan, Ann Arbor - et af de første universiteter med en sociologiuddannelse i USA. Her virkede og boede han resten af livet.

I sin sociologi beskæftigede Cooley sig især med forholdet mellem individer og grupper, og betydningen af menneskers tilknytning til grupper for den sociale organisering af samfundet som helhed. Han byggede - som mange andre har gjort - på et organisk syn på samfundslivet, en analogi mellem samfundet og en biologisk organisme. Det var bl.a. med inspiration fra den engelske biolog Charles Darwin og den ligeledes engelske filosof og sociolog Herbert Spencer. Han var desuden inspireret af den amerikanske pragmatisme, en ny filosofisk strømning, der var under udvikling i hans samtid. Men han mente også, at der var afgørende kvalitative forskelle mellem det fysiske og biologiske på den ene side og de menneskelige og sociale på den anden, og at naturvidenskabelige metoder ikke uden videre kunne overføres til sociologien. Han henviste ofte hellere til skønlitterære forfattere som Goethe og Shakespeare, end til statistik og målinger. Han anvendte også personlige erfaringer - f.eks. iagttagelser af sine egne børns leg og udvikling mv. - som kildemateriale og eksempler. Det sociale liv skal forstås og forklares ud fra menneskers subjektive bevidsthedsliv og mentale forhold, mente han. Indlevelse og sympati tillagde han betydning, både som bærende elementer i det sociale liv, såvel som metodemæssigt. Den organiske analogi betyder, at det sociale skal anskues som en helhed med gensidig afhængighed mellem individerne, således at individ og gruppe er lige vigtige, men helheden skal forstås som et åndeligt fænomen. Den individuelle og den sociale bevidsthed er i virkeligheden to faser i denne åndelige helhed.

Flere af Cooleys grundantagelser virker stadig moderne. De centrale ideer kommer frem i hans mest kendte bog, Human Nature and the Social Order fra 1902, hvor man også finder de begreber, der fik størst betydning i den senere sociologi. Det sociale liv næres af kommunikation og af forestillinger om selvstændige individer, der opnår deres jeg-følelse indenfor det sociale liv, ikke udenfor. Centralt i denne forbindelse er hans begreb «looking-glass self» (der bedst kan oversættes med: «spejl-jeg’et»), der udtrykker, at mennesker udvikler deres selv-opfattelse i det sociale samspil ved at bruge andres reaktioner som spejl, som de kan aflæse i kommunikationen. Afgørende for socialiseringsprocesser, hvor evne til indlevelse og sympati og dermed også den personlige jeg-identitet dannes, er primærgruppen - et andet af Cooleys centrale begreber, der fik varig indflydelse. Med primærgrupper mener Cooley grupper som familien, børns legegrupper, kammeratskabsgrupper, nabofællesskaber og lignende. De er primære i den forstand, at de giver individerne de første og mest alsidige erfaringer om det sociale, og i den forstand at de normalt er de mest varige. De er præget af følelsesmæssig intimitet og ansigt-til-ansigt kontakt. Modstykket er sekundærgrupper, som er grupper, hvori man i livets løb træder ind i særlige sammenhænge eller roller - f.eks. i skolen, erhvervsuddannelse og arbejde - og som er præget af mere formelle og partielle sociale relationer. Det er i primærgrupper grundlaget for «vi-følelse» dannes, hvilket dog på ingen måde skal forstås derhen, at de nødvendigvis er præget af harmoni.

Cooleys opfattelse er videre, at primærgrupper hermed er bærende både for de enkelte individers dannelse og livsudfoldelse og for sammenhæng og demokrati i samfundet som helhed. Disse ideer udvikler Cooley især i sit andet hovedværk, bogen Social Organization fra 1909. Forbindelsen mellem primærgrupper og storsamfundet henfører Cooley til det han kalder «primære idealer», forestillinger om moralsk fællesskab, og hvad man kunne kalde sociale værdier eller dyder, f.eks. loyalitet, venlighed og hjælpsomhed, respekt for andre og demokratisk sindelag.

Det er især Cooleys ideer om betydningen af kommunikation og samspil i primærgrupper for socialisering og personlighedsdannelse, der fik betydning i den senere sociologi. Der blev specifikt ført videre af sociologen George Herbert Mead og den såkaldte symbolske interaktionisme, men indgår desuden alment i sociologiens grundlag i det hele taget. Cooleys tanker om primærgruppernes betydning for samfundslivet peger desuden frem mod nutidens interesse for social kapital og det civile samfund.

H.An.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 1/5 2003

Læst af: 33.376