Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Cole, George D. H.

George D. H. Cole
George D. H. Cole

Cole (1889-1959), engelsk økonom, historiker og socialistisk teoretiker, forgrundsskikkelse indenfor den engelske laugs-socialistiske bevægelse.

Som lærer og skribent fik Cole i lighed med Harold Laski en enorm indflydelse - særligt over studenter fra de britiske kolonier. Det er blevet hævdet - af modstandere - at gennem Cole og Laski fik flertallet af den tredje verdens politiske ledere deres grundopfattelse præget i en socialistisk retning. Det er i alt fald hævet over enhver tvivl, at Cole gennem et helt livs undervisning og et enormt forfatterskab blev en af den britiske socialismes førende skikkelser.

Særlig betydningsfuldt er hans fembindsværk, «History of Socialist Thought» (1953-1960) som ingen kan komme udenom som referenceværk. I hans første bog, «The World of Labour» (1913), antyder han det tema, som senere skulle komme til at optage ham stærkest som socialist: Spændingen mellem syndikalismen og parlamentarisk, reformistisk socialisme. I samarbejde med W. Mellor og A. R. Orage udarbejdede Cole et program for en decentraliseret socialisme, som han bevidst kaldte laugs-socialisme («guild socialism») for at antyde forbindelsen til middelalderens produktionsformer. Hovedpointen i laugs-socialismen er omdannelsen af fagforeningerne til selvstyrende enheder med kontrol over hver deres del af industrien. Laugs-socialisterne ønskede at fjerne den centralisering og kontrol med hver enkelt producent, som uvægerlig måtte følge af statskontrol. Bevægelsen hentede i højere grad sine idealer fra William Morris og hans idealer om arbejdet som en æstetisk virksomhed, end fra Marx. Selv om laugs-socialismen kan betragtes som et britisk parallelfænomen til den franske syndikalisme, var den mindre militant i Storbritannien end på kontinentet. Laugs-socialisterne vendte sig skarpt imod, at parlamentet og statsmagten skulle være de vigtigste arenaer for en socialistisk strategi. Staten blev opfattet som en voldgiftsdommer i arbejdskonflikter og ikke som et upartisk administrativt instrument. I et laugs-socialistisk system hvor ejendomsretten til produktionsmidlerne var i hænderne på selvstyrende enheder ledet af fagforeningerne, ville staten ikke længere være undertrykkende. Hver enkelt enhed ville naturligt søge samarbejde med andre funktionelt tilsvarende enheder, og staten ville naturligt indtage sin plads som en af mange enheder med klart specificerede opgaver. Statens opgaver ville begrænse sig til ordensværn, ydre forsvar og administrationen af fællesopgaver som samfærdsel, sundhedsvæsen o.l. Laugs-socialisternes statsopfattelse afviger tydelig fra fabianernes, som ønskede at anvende det statslige bureaukrati som redskab i deres reformpolitik.

I dag kan man se, at laugs-socialisterne forudså vigtige dele af 1970'ernes understregning af variation og meningsfuldhed i den enkeltes arbejdssituation. Hvis den enkelte havde følelsen af kontrol over sin arbejdsplads, ville han eller hun også udvikle en arbejdsstolthed, som ville komme til udtryk i bedre kvalitet og nyttigere produkter. Laugs-socialisterne anså netop denne decentraliserede produktionsform som det bedste modsvar til en profitorienteret produktion baseret på et system med lønarbejde.

Laugs-sosialismen blomstrede særlig stærkt i Storbritannien mellem 1906 og 1923. Efter et mislykket forsøg på at overtage Fabian Society dannede laugs-socialisterne deres egen organisation, National Guilds League (NGL). Den russiske revolution førte til stærk indre splid i denne organisation, og fremtrædende medlemmer som R. Palme Dut og økonomen Maurice Dobb gik over til det nystartede kommunistparti. I 1923 ophørte NGL's eksistens, og dets blad «The Guild Socialist» gik ind.

Coles liv var intimt knyttet til den laugs-socialistiske bevægelse. Hans «Self-Government in Industry» (1917) er det mest samlede udtryk for laugs-socialismens idealer og praktisk-politiske profil.

B.Ha.

Beslægtede opslag

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 23.951