Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 20.000 civile (heraf 9.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 30.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 10 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Proletarisk Fritænkerforbund

Proletarisk Fritænkerforbund (PFF 1931-34), dansk, kommunistisk ateistorganisation, tilknyttet den kommunistiske Internationale for Proletariske Fritænkere (IPF).

PFF blev grundlagt i august 1931 af en kreds aktivister tilknyttet DKU. Grundlæggelsen var koordineret med generalsekretæren af den kommunistiske IPF, Hans Meins. PFF bør ikke forveksles med det samtidige, rådskommunistiske Arbejdernes Fritænkerforbund.

I 1931-34 holdt PFF velbesøgte diskussionsaftener, gennemførte kampagner imod religiøse højtideligheder og organiserede gadedemonstrationer. De fleste aktiviteter fandt sted i København, men ifølge PFF havde det også afdelinger i Århus, Sønderborg, Aalborg og Haderslev.

Som oplægsholdere optrådte til PFFs diskussionsmøder enten PFF's egne agitatorer, borgerlige religionskritikere eller ved flere lejligheder kirkefunktionærer. I diskussionen fremsatte PFF's funktionærer deres syn på tingene. Oplægsholderne talte om om religion og kirkerne, og drøftede spørgsmål som Sovjetunionen, socialisme, udviklingslæren og seksualmoral.

I forbindelse med religiøse højtidligheder blev der gennemført protester, som tydeligvis var ideologisk knyttede til PFF's virke. F.eks. blev en bispevielse i september 1931 ledsaget af protester foran kirken. Den radiotransmitterede julegudstjenesten 1931 i Københavns Domkirke blev afbrudt af at en kommunist steg op på pulpituret og kommenterede gudstjenesten:

«I de Arbejdsløses Navn», raabte manden, «protesterer jeg mod Borgerskabets Julevelgørenhed. Det er ren Svindel. Vi Arbejdsløse ønsker ikke Almisse, men vil have Arbejde.» (Kristeligt Dagblad, 28. december 1931)

Aktioner som denne (andre var rettet imod Kirkens Korshær og en indsamling af Sporvejsfunktionærernes Orkester) var strafbare; derfor vedkendte hverken PFF, DKU eller DKP sig aktionerne.

Til jul gennemførte PFF en kampagne imod festen; juleaften burde ifølge PFF fejres som solhverv – og fejre arbejderklassens kampvilje istedet for forsoningen mellem rig og fattig.

I PFF's første erklæring blev grundlæggelsen begrundet med kirkens protester over behandlingen af kristne i Sovjetunionen:

«Øjeblikket til at gribe ind overfor Kirken her i Danmark er nu kommet, Kirken forbereder et Korstog mod Sovjet-Unionen og forsøger at rejse en Bølge af Uvilje mod denne Arbejdernes egen Stat, samtidig med at den svømmer over af Fraser om evig Fred og Folkeforsoning. Vi vil slaa Præsternes Løgne ned med haard Hand og vise Arbejderne sandheden om Sovjet-Unionen, hvor vore russiske Kammerater nu bygger en Stat op uafhængig af Kapitalismen og befriet for Kirkens livsfjendske Kvælertag.» (Arbejder-Bladet, 21. august 1931)

At der kunne være noget sandt ved kirkernes henvisninger til forfølgelser i Sovjet, kunne de danske kommunister ikke forestille sig. I stedet skulle «løgnerne» afsløres.

Ifølge forbundets egne oplysninger havde PFF's Københavns afdeling i september 1932 182 medlemmer, tallet øgede til 286 i maj 1933. Selv om det kan lyde som begrænset, nåede PFF's aktiviteter for en tid at sætte kirkefunktionærers sind i kog. KFUM's funktionærblad omtalte således i en oversat artikel den «Gudløse Bevægelse» som «en Modstander, der maa tages alvorligt, maaske alvorligere end nogen anden, der er opstaaet i Kristi Kirkes 2000 aarige Historie.» (Ungdomsarbejderen, 1. februar 1933)

I løbet af 1934 ophørte PFF's aktivitet. Komintern havde lagt kursen om til folkefront, hvorfor der nu søgtes samarbejde med bl.a. religiøse og borgerlige, for så vidt de vendte sig imod fascismen.

I Hilmar Wulffs satiriske, autobiografiske roman «Ung mand søger» (1959) er hovedpersonen med til PFF's møder, men bliver ekskluderet for ikke at holde sig til forbundets linje.

J.W.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Sidst ajourført: 12/10 2009

Læst af: 19.661