 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Arbejdernes Tillægspension (ATP)
ATP (1964-), dansk statslig pensionsordning som alle lønmodtagere og modtagere af sociale ydelser er tvunget til at indbetale til. ATP har gennem sine investeringer været involveret i forgiftningsskandaler og siden 2024 også terrorstaten Israels folkemord i Gaza.
ATP blev oprettet af Folketinget den 3. marts 1964 ved lov. Initiativet kom fra den socialdemokratiske regering. Trods voldsom modstand fra de borgerlige partier, blev folkepensionen indført i 1956. Den erstattede den tidligere «aldersrente», der var en ydelse, der blev givet efter «behov». Den ældre var tvunget til at møde op i sognerådet eller kommunen, fremlægge sin situation, hvorefter sognerådet vurderede, om den ældre virkelig havde behov for aldersrente. Overgangen til folkepension fjernede denne politiske vurdering af den enkelte og indførte lige pension til alle. Ret hurtigt blev folkepensionen en tung del på statsbudgettet. Socialdemokratiet søgte efter en vej til at lette denne del, og fandt at lønmodtagernes løbende indbetaling til en fælles fond ville gøre det muligt at sænke folkepensionen med den andel, tillægspensionen kom til at udgøre. ATP var altså en besparelsesøvelse ifht. den eksisterende folkepension.
ATP blev etableret som en selvstændig, selvejende institution, ledet af et repræsentantskab, en bestyrelse og en direktion. Repræsentantskabet og bestyrelsen består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter - selvom det er arbejderne der gennem det lovpligtige bidrag til ATP betaler regningen. Frem til 1990'erne var det kun lønmodtagere, der var medlemmer, men derefter blev også folk på arbejdsløshedsdagpenge, syge- og barselsdagpenge samt kontanthjælp inddraget.
Siden oprettelsen i 1964 har staten benyttet ATP skallen til at tilføre den flere funktioner som:
- Lønmodtagernes Garantifond (LG) (fra 1973)
- Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) (fra 1998)
- Udbetaling Danmark (fra 2011)
- FerieKonto (fra 2019)
UDK Omvendt socialt bedrageri
Specielt overføringen af Udbetaling Danmark (UDK) i 2011 blev hurtigt kontroversiel. Udbetaling af sociale ydelser lå tidligere i kommunerne, men staten besluttede at overføre den til ATP af «effektivitetsmæssige» årsager. Under ATP indledte UDK en meget omfattende samkøring af offentlige og private registre med det formål, at «afdække snyd». Problemet var blot, at i UDK's tilgang til problemstillingen var at «alle danskere kriminelle, til det modsatte var bevist». Det er det stik modsatte princip af normal jura, hvor borgere er uskyldige til det modsatte er bevist. UDK tiltog sig politimæssige beføjelser, gik i gang med at udspionere alle danskere og fratog tusindvis deres sociale ydelser. I 2018 var næsten 2,7 mio. ydelsesmodtagere udsat for UDK's spionage. Efter få år kunne UDK glædesstrålende rapportere, at det havde «sparet det offentlige for 300 mio. kr». Det lyder af en del, men udgør 1 promille af det offentliges udbetalinger. En stor del af disse udbetalinger blev standset på et uretmæssigt grundlag, men fordi mange modtagere ikke var tilstrækkeligt ressourcestærke til at stille sig op mod ATP/UDK mastodonten, kom UDK igennem med sit omvendte sociale bedrageri. Justitia gennemførte i 2019 en undersøgelse af situationen og kunne i sin rapport konstatere at:
«Allerede nu har Udbetaling Danmark således meget vide beføjelser til – uden borgernes kendskab – at indsamle, opbevare, samkøre og videregive personoplysninger. Samtidig viser nye oplysninger, at Udbetaling Danmark i praksis behandler oplysninger om stort set hele Danmarks befolkning. En stor del af databehandlingen omfatter løbende elektroniske datasamkøringer af omfattende mængder oplysninger om en meget stor del af befolkningen fra forskellige offentlige og private registre, hvorved der dannes nye oplysninger om borgerne, som er af privat karakter, ligesom resultatet af samkøringerne kan give anledning til mistanke om strafbare forhold i form af socialt bedrageri.
... meget taler for at anse overvågningen for at være i strid med borgernes ret til privatliv og beskyttelse af personoplysninger. Dette skyldes særligt, at de løbende datasamkøringer om en meget stor del af befolkningen uden deres samtykke eller nogen konkret anledning må anses for at overskride de grænser, som overholdelsen af proportionalitetsprincippet kræver.» (UDBETALING DANMARKS SYSTEMATISKE OVERVÅGNING)
Justitia konkluderer på den baggrund, at UDK sandsynligvis bryder den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Krænkelser af menneskerettighederne havde specielt de borgerlige partier V, K, LA ingen problemer med. Tvært imod så de gerne samkøringen af registre udvidet.
UDK's vilkårlige afgørelser fik antallet af klagesager i den Sociale Ankestyrelse til at eksplodere fra 2.669 i 2014 til 7.785 i 2022. Ankestyrelsens afvisning af UDK's afgørelser steg samtidig. I 2014 afviste styrelsen 17% af UDK's afgørelser. Det steg til 34% i 2017. Det var især sager om social pension der blev afvist. I 2017 afviste styrelsen 63% af disse. Det blev fulgt af boligstøtte, hvor 27% blev afvist. Det er naturligvis blot toppen af isbjerget. Der formodes at være titusindvis af borgere, der blot ikke har haft indsigten og styrken til at indbringe deres sager for Ankestyrelsen.
UDK's virksomhed har derfor i dag karakter af omvendt socialt bedrageri, hvor borgere nægtes retten til ydelser, de faktisk er berettiget til. Og iøvrigt med en administrativ praksis i strid med Menneskerettighedskonventionen.
Investeringer i gift, klimaskadelige virksomheder og folkemord
ATP har en stor investeringsafdeling, der står for investeringen af forretningens formue, der i 2024 var på 718 mia. kr. Det meste investeret i udenlandske aktier, men også en del i danske aktier, obligationer og ejendomme. Investeringerne er en lang række af skandaler, da investeringerne ikke respekterer international lovgivning, men alene hensynet til profit.
I 1970'erne da LO en kort overgang flirtede med tanken om Økonomisk Demokrati, forestillede bevægelsen sig, at ATP skulle spille en hovedrolle i administrationen af de mange milliarder, der skulle give arbejderne indflydelse på deres arbejdspladser. Borgerskabet var skræmt fra vid og sans, og selv om Socialdemokratiet hurtigt begravede ideen om ØD, var borgerskabet fortsat skræmt. Skrækken fortog sig først i 1989, da den borgerlige Schlüter regering indsatte den konservative finansminister Palle Simonsen som direktør for ATP. Han skulle sikre, at ATP ikke brugte sin «rå kapitalmagt» til at bringe danske virksomheder under arbejdernes kontrol. I alle andre henseender havde de Konservative intet imod «rå kapitalmagt». Det gamle godsejerparti var selv mere eller mindre ejet af A.P. Møller Mærsk, der gennem sin «rå kapitalmagt» styrede de centrale dele af økonomien i Danmark.
I 2008 var ATP involveret i den såkaldte kinesiske mælkeskandale, hvor flere tusinde kinesiske spædbørn blev forgiftet af stoffet melamin. Kriminelle bagmænd havde tilsat melamin til mælkepulver, som efterfølgende blev solgt på det kinesiske marked. ATP havde aktier for tyve millioner kroner i det kinesiske mejeri China Mengnui Dairy, som producerede det forgiftede mælkepulver. Først efter betydeligt pres fra den danske offentlighed opgav ATP sine aktier i den kriminelle kinesiske virksomhed.
Den øgede opmærksomhed omkring globale klimaforandringer førte gennem 2010'erne til, at pensionskasser og -fonde begyndte at afvikle deres investeringer i olie- og gasselskaber, der er dem der bidrager mest til klimakatastrofen. Det gjaldt dog ikke ATP. I 2020 meddelte koncernen, at dens investeringer ville blive rettet mod «virksomheder der var mindre CO2 udledende». Der var tale om et blålys, der skulle skjule det faktum, at koncernen fortsat investerede i olievirksomheder som Exxon BP, Total og Equinor. I 2023 havde ATP investeret 1,1 mia. kr i denne type virksomheder.
Op gennem 2010'erne udarbejdede Danwatch en række rapporter om de ulovlige danske investeringer i de zionistiske bosættelser, på den ulovligt israelsk besatte Vestbred. Udenrigsministeriet selv skrev om de kriminelle danske aktiviteter i 2014:
«Finansielle transaktioner, investeringer, køb, udbud samt andre økonomiske aktiviteter (herunder inden for serviceydelser, f.eks. turisme) i israelske bosættelser, eller som er til gavn for de israelske bosættelser, er forbundet med juridiske og økonomiske risici i kraft af, at de israelske bosættelser i henhold til folkeretten er opført på besat jord og ikke er anerkendt som en retmæssig del af Israels territorium». Udenrigsministeriet (2014)
Ministeriet advarede videre de danske virksomheder:
«Man bør ligeledes være opmærksom på mulige overtrædelser af den humanitære folkeret og menneskerettighederne.»
Danwatch kunne i 2017 konstatere, at problemet med danske investeringer i de ulovlige bosættelser blot blev større år for år. Der var da investeret pensionsmidler for over 3 mia. kr i virksomheder, men illegale aktiviteter i bosættelserne. ATP tegnede sig med 6,9 mio. kr kun for en lille del, men konkluderede efter en intern udredning, at der ikke var nogen problemer med de kriminelle aktiviteter.
Allerede i 2010'erne blev den danske krigsvirksomhed Terma udsat for kritik for sin produktion af militære dele, der blev brugt af slyngelstater som Forenede Arabiske Emirater og Israel i deres krige og indgik i disse landes krigsforbrydelser. Den 7. oktober 2023 indledte terrorstaten Israel folkemord i Gaza, og brugte bl.a. F-35 kampfly til dette formål. Flyene indeholdt dele leveret af Terma. Mens bl.a. Spanien indstillede sine leverancer af militært isenkram til det israelske folkemord, fortsatte Danmark ufortrødent den ulovlige eksport. En række danske NGO'er med Amnesty International i spidsen rejste derfor i 2024 sag mod den danske stat for at få indstillet den ulovlige våbeneksport. Den danske stat svarede igen med storopkøb af Terma aktier. Det kunne staten ikke gøre direkte, så den lod i stedet ATP stå for opkøbet. ATP købte 10% af aktiekapitalen i Terma og fik til gengæld en bestyrelsespost i selskabet.
Den pengetank der administrerer alle danske lønmodtageres penge er dermed i dag aktivt involveret i folkemord, og kan stilles juridisk til regnskab herfor, når den internationale domstol i Haag (ICJ) i foråret 2026 afsiger kendelse om folkemordet.
|
Formand for ATP´s repræsentantskab: Torben M. Andersen, professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH |
| Medlemmerne af ATP's repræsentantskab (2025). Når ICJ's kendelse om Israels folkemord i Gaza foreligger i foråret 2026 vil de kunne stilles for retten for medvirken til folkemord gennem ATP's opkøb af Terma, der er involveret i folkemordet. |
Borgerskabet gik i 2022 og igen i 25 til angreb på ATP for «dårlige investeringer». ATP havde som mange andre tabt penge på de foregående års negative aktiemarkeder. Borgerskabet savlede over ATP's formue på over 700 mia. kr, som det gerne ville have fingre i. De krævede ATP «lukket eller privatiseret».
Sidst ajourført: 11/12 2025
Læst af: 994