Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Terma A/S

Terma (1949-), dansk krigsvirksomhed der i dag overtræder den internationale Konvention mod Folkemord. Virksomheden blev oprettet i 1944 af Orla og Svend Aage Jørgensen som Fabrik for Måleinstrumenter Terma A/S. Den producerede termometre og manometre, deraf navnet Terma, der var de første bogstaver i begge produkter. I 1950'erne trådte den ind på det militære marked, da den begyndte at producere radarudstyr til den danske stat.

Langt det meste af virksomhedens produktion er i dag militær. Den producerer systemer til jagerfly, transportfly og helikoptere, mekaniske dele til militære fly, radarsystemer samt rumfarts og satellitteknologi.

Termas Scanter 2001 radarsystem leveredes i 2011-17 til Frankrig, hvor det blev installeret i korvetter, der blev leveret til Forenede Arabiske Emirater (UAE), der fra 2015 var involveret i alvorlige krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i Yemen. Det var i åben strid med EU regler om salg af militært udstyr, der forbyder eksport, når der er risiko for at det anvendes til krigsforbrydelser. Danwatch afdækkede sagen i 2022. Men den danske stat har intet problem med at den danske krigsindustri er involveret i salg af våben til lande, der systematisk begår krigsforbrydelser.

Siden 2017 da Danmark underskrev en aftale med USA om køb af nye F-35 kampfly, har Terma haft en aftale med US krigsproducenten Northrop Grumman, der et led i F-35 fødekæden. Terma producerer i dag 80 forskellige dele til F-35 flyet. Alle F-35 fly indeholder Terma komponenter. Også de F-35 fly terrorstaten Israel bruger til folkemordet i Gaza. En række danske menneskerettighedsorganisationer og NGO'er med Amnesty International i spidsen rejste derfor i slutningen af 2024 sag mod den danske stat for at få standset dens kriminelle udstedelse af eksporttilladelser til Terma. I Danmark eksisterer der ikke nogen tredeling af magten, og staten afviste derfor sagen i Østre Landsret med den begrundelse, at den var «til skade for rigets sikkerhed». Mens selv Tyskland i 2025 indstillede eksporten af våben til Israel, der «kunne anvendes i folkemordet i Gaza» og Storbritannien stillede en række eksporttilladelser i bero, fordi der var «overvejende sandsynlighed for, at Israel begik krigsforbrydelser», fortsatte Termas eksport til folkemordet. Det førte til en lang række demonstrationer mod virksomheden i både 2023 og 24. Men Termas «legitimering» af deltagelse i folkemord og krigsforbrydelser er, at «virksomheden blot følger den danske regerings politik». Nürnbergprocessen efter 2. Verdenskrig slog imidlertid fast, at det IKKE er en legitim undskyldning for deltagelse i krigsforbrydelser. FN's Specialrapporteur for Palæstina, Francesca Albanese slog i sin rapport fra juli 2025 fast, at Terma sammen med andre globale virksomheder der deltager i folkemordet kan stilles for retten for deres medvirken (FROM ECONOMY OF OCCUPATION TO ECONOMY OF GENOCIDE). Under retsopgøret efter 2. Verdenskrig blev den Mærsk ejede krigsvirksomhed Dansk Industrisyndikat stillet for retten og idømt en af de største bøder under retsopgøret for sin produktion af våben til Nazityskland.

800 af Termas 1800 ansatte deltager i den stærkt profitable produktion af F-35 dele. Virksomheden har afdelinger i Storbritannien, Nederlandene, Tyskland, Belgien, Frankrig, Rumænien, Tjekkiet, Østrig, Singapore, Indonesien, krigsforbryderstaten UAE, Indien og USA. Omsætningen steg fra 2,07 mia. kr i 2020/21 til 2,88 mia. kr i 2024/25. I samme periode blev profitten fordoblet fra 116 mio. kr til 222. Dens kapital voksede med 150% til 2,14 mia. kr.

Terma var frem til 2024 overvejende ejet af Thomas B. Thriges fond. Men for at understrege sin opbakning til Israels folkemord besluttede den danske regering i 2024 at investere massivt i Terma. Det kunne den ikke gøre direkte, men Socialdemokratiet lod i stedet ATP opkøbe 10% af Termas aktier. Alle danske lønmodtagere er dermed gennem deres tvangsindbetaling af bidrag til ATP involveret i Termas krigsforbrydelser. Det har ikke fået fagbevægelsens socialdemokratiske repræsentanter i ATP's bestyrelse til at ryste på hånden, bortset fra Dansk Sygeplejeråd, der godt kan se, der måske er et problem. Israel har siden 2023 bombet alle hospitaler i Gaza. Med F-35 fly. Leveret af Terma.

A.J.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 9/12 2025

Læst af: 994