Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 26.000 civile (heraf 11.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 50.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 15 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Guerilla

Stammer fra det spanske «guerilla»: Lille krig. En form for væbnet modstand som folk griber til for at styrte et nationalt undertrykkelsesregime eller for at modarbejde en udenlandsk invasions- eller okkupationsstyrke. Ordet Anvendes ofte på samme måde som folkekrig og partisankrig (se Folkekrig). Oprindeligt blev betegnelsen anvendt om de væbnede spanske grupper som sloges mod franskmændene (1808-14). Men krigsformen er meget ældre, selv om den først trådte frem som bevidst operationsform under de nordamerikanske koloniers modstand mod den britiske okkupationshær i 1770'erne. Under anden verdenskrig blev guerillakrigsformen taget i anvendelse i en række lande der var besat af aksemagterne - bl.a. af de jugoslaviske partisaner og maquis-bevægelsen i Frankrig. Senere er guerillakrig blevet stadig mere almindelig som led i undertrykte folks bestræbelser på at opnå uafhængighed og befrielse, og den er blevet fattige gruppers og folks foretrukne kampmetode mod militært stærkere regimer. Traditionelt har guerillaen sit udgangspunkt i landsbyerne, men i enkelte lande med stærk urbanisering er der også udviklet byguerillaer (se Byguerilla).

Betingelserne for at gennemføre en vellykket guerillakrig er velegnet terræn, gerne bjerg- eller skovområder, støtte fra den lokale befolkning og en god organisation. Guerillaen følger endvidere specielle strategiske principper. Befrielsesbevægelser har benyttet sig af guerillakrig som metode i bl.a. Vietnam (1946-74), Algeriet (1954-59), Colombia (1956-), Cuba (1956-59), Angola og Mozambique (1960-75), Zimbabwe (1975-80), Nicaragua (1960-79), El Salvador (1972-92) og Mexico (1970-).

Begrebet guerilla har de senere år fået en bredere betydning, og dækker nu også guerillabevægelsen, som er den politiske overbygning for de væbnede styrker. De fleste guerillabevægelser af betydning har i første omgang haft national befrielse som mål, men mange har efterhånden desuden udviklet en socialistisk målsætning.

F.N.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 1/5 2001

Læst af: 72.528