Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Gorz (1926-2007), venstresocialistisk teoretiker og journalist. Stærkt inspireret af Jean-Paul Sartres nymarxistiske samfundsteori søger Gorz i «Arbejderbevægelsens strategi og ny-kapitalismen» (1964) og «Den vanskelige socialisme» (1967) at udarbejde et socialistisk perspektiv, som adskiller sig både fra den socialdemokratiske reformisme og fra den ortodokse kommunisme. Gorz' formål er at komme ud over det skarpe og ufrugtbare skel mellem reform og revolution. Alternativet er en revolutionær reformpolitik som griber ind i den kapitalistiske samfundsstruktur og peger frem mod et andet samfund. I de senkapitalistiske industrisamfund som af de fleste folk ikke opleves som utålelige, må arbejderbevægelsen allerede her og nu skitsere modeller af et andet og kvalitativt bedre samfund. Kampens arena er ikke i første række parlamentet, for stemmeretten giver blot retten til at styre, men ikke virkelig politisk magt til arbejderklassen. Det er arbejdspladsen der er den vigtigste arena i Gorz' syndikalistiske socialisme. Det er her samfundets vigtigste magtstruktur ligger, og det er også her arbejderklassen kan organisere sig til en fælles, kollektiv vilje - erobringen af samfundsmagten.

I de senere år har Gorz især været optaget af økopolitiske problemstillinger, formuleret i bl.a. bøgerne «Kritik af dagliglivets kapitalisme» (1973) og «Økologi og politik» (1975). Gorz er tilknyttet det franske ugemagasin «Le Nouvel Observateur» og skriver der under pseudonymet Michel Bosquet.

Gorz og hans hustru begik selvmord sammen i september 2007. Hustruen havde fået en dødelig sygdom og begge havde erklæret at de ikke ønskede at overleve den anden.

R.S.