 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Jesuit, medlem af jesuitterordenen (egentlig «Societas Jesu»: «Jesus selskab»), grundlagt i 1534 i Paris af Ignatius Loyola og godkendt af pave Paul 3. i 1540.
Målet med jesuitterordenen var oprindelig dobbelt, dels en «indre» mission: styrkelsen af den kristne tro gennem forkyndelse, indføring i meditation (de såkaldte «exercitia»), velgørenhedsarbejde, opdragelse af ungdommen og sjælesorg, - dels en «ydre» mission: kristningen af de nyerobrede europæiske koloniområder i Amerika og Asien. Kirkesplittelsen i Europa var ikke den oprindelige årsag til, at jesuitterordenen blev stiftet.
Jesuitternes love indeholder mange nye ting i forhold til det traditionelle katolske ordensliv: De bærer ingen speciel ordensdragt, har ikke korbøn (tidebøn), ledelsen er stærkt centraliseret, og der er meget lang prøvetid for at blive optaget som fuldgyldigt medlem af ordenen. Udover de traditionelle ordensløfter om at leve i fattigdom, lydighed og cølibat, aflægger jesuitterne et særlig løfte om lydighed overfor paven.
Jesuitterne blev - på grund af den store udbredelse som de efterhånden fik - pavens håndgangne mænd i kampen for at tilbageerobre de lande, som var gået tabt på grund af reformationen. Dette skete ikke mindst gennem det gode skolesystem, som de udviklede, og hvor mange elever - også fra protestantiske områder - blev stærkt påvirket af deres lærere. Dette gjorde, at de blev meget frygtet blandt protestanterne. Men også i de katolske lande gjorde de sig efterhånden upopulære, og det kom så vidt, at jesuitterne blev forbudt i 1773 efter pres fra bl.a. kongerne i Spanien og Portugal. Dette forbud blev imidlertid ophævet igen i 1814.
En norskfødt jesuit, Laurits Nielsen (Laurentius Nicolai Norvegus, i Norden kaldt «Kloster-Lasse» i folkemunde), født i Oslo ca. 1540 og uddannet ved det katolske universitet i Louvain i Belgien, gjorde store anstrengelser for at få ført Norden ind under pavestolen igen. Han påvirkede mange af de skandinaviske studenter som opholdt sig ved det berømte universitet i Louvain, og mange af dem konverterede til katolicismen og levede resten af deres liv enten i eksil eller som kryptokatolikker (hemmelige) i Norden. I 1575 rejste han til Sverige, hvor han blev beskyttet af kongen og fik vigtige stillinger ved at skjule sin identitet. Bl.a. ledede han en overgang en protestantisk præsteskole i Stockholm. I 1580 blev han imidlertid udvist fra landet. Kort tid senere gjorde han et fremstød i Danmark, hvor han søgte om tilladelse til at rejse til Norge, men i stedet blev han udvist fra tvillingerigerne.
Det er sandsynligvis på baggrund af disse episoder og på grund af jesuitterordenens almindelige upopularitet, at den norske Grundlov af 1814 rummede et forbud mod at jesuitter, sammen med jøder, kunne få adgang til riget. En grundlovsændring som ophævede dette forbud, blev først vedtaget i 1956. Jesuitterordenen er i dag udbredt i de fleste lande i verden og tæller omkring 28.000 medlemmer.