Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Østrig
Arbejde  .  Videnskab  .  Humaniora  .  Filosofi
Ideologi  .  Socialistisk  .  Revolutionær  .  Marxisme
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 27.937
: :
Adler, Max
Left
Rocks
2024-03-03 07:38
2024-03-01 06:04

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Max Adler
Max Adler

Adler (1873-1940), ledende filosof og samfundsteoretiker indenfor austromarxismen. Adler var i en årrække professor i filosofi i Wien. Han var aktiv i det socialdemokratiske parti i Østrig. Ved en række lejligheder markerede Adler sig som talsmand for partiets venstrefløj. I 1914 kritiserede han som krigsmodstander meget skarpt bl.a. de tyske socialister, der i nationalistisk begejstring allierede sig med landets borgerlige regering. Max Adler må ikke forveksles med Viktor Adler (1852-1918) eller Friedrich Adler (1879-1960), far og søn. Begge fremtrædende politikere i det Østrigske socialdemokrati.

Adlers vigtigste filosofiske værker er: «Kausalität und Teleologie im Streite um die Wirklichkeit» (1904) og «Lehrbuch der materialistischen Geschichtsauffassung» (1930 & 1932). I disse bøger fremlagde Adler sit centrale filosofiske projekt: At forene Kants analyse af bevidstheden med Marx' kritiske samfundsteori. I denne forbindelse kom Adler i opposition til særligt de toneangivende retninger indenfor den ortodokse marxisme (bl.a. Kautsky og Lenin) og opfattelsen af den menneskelige bevidsthed som en passiv genspejling af den ydre, objektive materie (natur og samfund).

Adlers politisk-teoretiske synspunkter er bl.a. formuleret i «Die Staatsauffassung des Marxismus» (1922) og «Politische und soziale Demokratie» (1926). Med førstnævnte bog ville Adler præsentere og forny den marxistiske statsteori. Staten er ifølge Adler en tvangsforordning, men ikke en hvilken som helst tvangsforordning. Adler mener, at alene den tvangsforordning der har klasseundertrykkelsen og ikke blot klasseudbytningen som formål er en stat. Også efter at kapitalismens udbytning er afskaffet, hvor resterne af borgerskabet stadig findes, er det derfor nødvendigt med en proletarisk stat, der undertrykker borgerskabet. Undertrykkelsen som samfundsmæssigt træk fortsætter efter den økonomiske udbytnings afskaffelse ind i det nye samfund. Det er ud fra dette synspunkt, at Adler anser staten som et onde, der må afskaffes. Hans holdning er, at der ikke eksisterer nogen modsætning mellem marxismen og anarkismen på dette punkt. Målet er det samme: Det statsløse samfund. Men de adskiller sig i valget af midler. For marxisterne kan den individuelle terror aldrig være hensigtsmæssig. Marxisternes redskab vil altid være masseorganisationerne.

Forholdet mellem det politiske og det sociale demokrati var centralt for Adler. Mens det sociale demokrati er det fuldt udviklede demokrati, der først er mulig i det klasseløse samfund, kalder han «alle andre former der ellers betegnes som demokrati, for det politiske demokrati». Det politiske demokrati vil altid være en form for diktatur. Det være sig et borgerligt diktatur i form af et vestlig parlamentarisk, formelt demokrati, eller et proletariatets diktatur i overgangssamfundet fra kapitalisme til socialisme. På den østrigske socialdemokratiske partikongress i 1926 gik Adler ind for at indføje proletariatets diktatur i partiets program. Adler mente, at partiet ikke burde undgå betegnelsen diktatur pga. bolsjevikkernes falske opfattelse af diktatur, der var i strid med Marx' synspunkt i «Det kommunistiske Manifest». Kongressens flertal, anført af Otto Bauer, afviste imidlertid Adlers linie. Bauer der politisk stod Adler nær pointerede, at det ikke var et partis opgave at fastslå videnskabelige positioner, men at opstille et mål for den politiske bevægelse. Derfor var det nødvendig at distancere sig fra diktatur i enhver forstand.

På sine ældre dage var Adler optaget af ændringerne i klassestrukturen i de kapitalistiske samfund. I «Wandlung der Arbeiterklasse» (Der Kampf, 1933) stillede Adler spørgsmålet, hvorfor et revolutionært udbrud var udeblevet i Europa, trods fire års kontinuert økonomisk krise. Noget af svaret mente han at finde i den øgede sociale opsplitning af arbejderklassen, og i udviklingen af et arbejderaristokrati indenfor arbejderbevægelsens bureaukratiserede organisationer.

R.S.