 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Med en ekspert menes normalt en person, som på grund af sin uddannelse eller af andre årsager anses for at være særligt kvalificeret til at udtale sig om bestemte spørgsmål.
Offentlige udredninger spiller en stor rolle som grundlag for politiske beslutninger. De er som regel udarbejdet af økonomer, jurister, ingeniører eller andre eksperter, efter oplæg fra de politiske myndigheder. Udredningerne er ofte ret omfattende, og de er oftest skrevet i et tungt sprog. For de fleste mennesker er det derfor ofte vanskeligt at sætte sig ordentligt ind i en offentlig udredning.
Enhver udredning bygger på bestemte politiske opfattelser. I udredningen identificeres måske nogle af disse, mens de øvrige «ligger bag ved» det der skrives. Disse skjulte præmisser kan præge en udredning på blandt andet følgende måde: Enhver nogenlunde omfattende politisk beslutning har mange konsekvenser. De udredere der drøfter beslutningen, må derfor nøjes med kun at undersøge nogle af disse. Hvilke konsekvenser de vælger at beskæftige sig med, afhænger blandt andet af politiske vurderinger af hvad der er vigtigt, og hvad der er mindre vigtigt. Udrederne har normalt fået et mandat, som gør rede for, hvad de skal undersøge. En del af de politiske vurderinger i en udredning og bag denne, har deres udspring i udredningens mandatet. Men udredernes egne opfattelser får også konsekvenser for hvilke resultater de når frem til. De politiske arbejdsgivere påvirker indholdet af en udredning, dels gennem udformningen af mandatet og dels gennem valget af udredere.
En udredning kan blive vurderet af modeksperter, dvs. af eksperter som er uenige i den politik, som udredningen lægger op til. Mange modeksperter opfatter sig som repræsentanter for mennesker, de mener myndighederne tager for ringe hensyn til. En af modeksperternes opgaver er at udpege de konsekvenser, som udrederne ikke har drøftet, men som er vigtige ud fra modeksperternes politiske vurderinger. Nogle gange kommer modeksperterne fra andre fagområder end udrederne, og dette kan være årsagen til det forskellige syn på, hvad der er vigtigt. F.eks. vil biologer måske være optaget af de økologiske konsekvenser, som der er lagt mindre vægt på i udredninger foretaget af ingeniører og økonomer.
Modeksperterne kan også se det som deres opgave at påpege, at mange af de dele af udredningerne der skal give udtryk for at være neutrale fremstillinger af sagkundskaben, i virkeligheden bygger på politiske holdninger. Modeksperter som gennemgår en udredning, vil som regel kunne påvise, at udredernes viden har været mangelfuld på en del områder, og at på nogle af disse er viden blevet erstattet med mere eller mindre godt funderede gæt.
Folketingspolitikerne oversvømmes i dag af udredninger fra ministerier og offentlige udvalg, og kommunalbestyrerelsesmedlemmerne i en større kommune modtager hvert år en række udredninger fra kommunens administration. Medlemmerne har ingen mulighed for at sætte sig grundigt ind i mere end en lille del af disse. Dette fører til, at udrederne får stor reel indflydelse på de beslutninger der træffes. Det er blevet foreslået, at der opbygges en modekspertise, som de folkevalgte kan henvende sig til, for at få en uafhængig faglig vurdering det af materiale de får fra administrationen, som formelt set er deres tjener. Enkeltpersoner og grupper af samfundsmedlemmer som rammes stærkt hvis foreslåede offentlige tiltag gennemføres, kan også føle behov for en institutionaliseret adgang til modekspertise.
Også i mange andre sammenhænge end ved offentlige udredninger vil modekspertise kunne være nyttig. Arbejdere som er medlemmer af aktieselskabsbestyrelsen i deres virksomhed, vil kunne have behov for hjælp fra uafhængige økonomiske eksperter for at få et ordentligt grundlag for selvstændig vurdering af f.eks. virksomhedens regnskaber.
Enhver større interesseorganisation har sine egne eksperter. Vi finder bl.a. jurister og økonomer i f.eks. både LO, Arbejdsgiverforeningen og Landbrugsrådet. En af disse eksperters opgaver er at udarbejde argumenter for ledelsens politik. Organisationsmedlemmer som er uenige i denne politik, vil kunne have behov for hjælp fra modeksperter, når de skal forsøge at imødegå argumenterne. Manglen på modekspertise er en af årsagerne til, at ledelsens stilling kan blive så stærk, at der ikke eksisterer et reelt medlemsdemokrati i organisationerne. Dette vil også kunne gælde for organisationer, som formelt set er meget demokratiske. En af ideerne bag oprettelsen af Forbrugerrådet var, at rådet skulle udgøre en modekspertise mod producenternes beskrivelse af deres produkter.