Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Noget forenklet kan man sige: «Hund bider mand = ingen nyhed. Mand bider hund = nyhed». Sætningen viser noget af det væsentligste i al nyhedsjournalistik: Det usædvanlige.

Man kan stadig opleve redaktører, som slår fast, at «nyheder det er det der til enhver tid står i avisen ... » Dette udsagn antyder, at der er foretaget en udvælgelse, og at det er journalisterne/redaktionerne der har valgt på vegne af publikum.

Enhver journalist vil have et sæt af praktiske forestillinger om, hvad der er «stof», som regel tilpasset den type massemedier han/hun arbejder for. Han/hun vil også - bevidst eller ubevidst - vide at han/hun er omgivet af et netværk af bytteforhold, afhængighed og indflydelse, som er afgørende for næsten ethvert publiceringsemne. Flere sæt af psykologiske, geografiske, økonomiske, tekniske, personlige og rent praktiske forhold, som afgør hvad der under bestemte forhold skal være en «nyhed» virker yderligere komplicerende.

Der er blevet gjort mange forsøg på at bestemme, hvilke egenskaber en nyhed må have for at blive valgt ud og formidlet til publikum. Der findes imidlertid intet sæt af nyhedskriterier, der er almengyldige i den forstand, at de giver konkret vejledning i alle slags journalistiske valgsituationer. Analyser af det politisk frie, men kommercielle massemediesystem viser, at redaktionerne sætter geografisk og tidsmæssig nærhed, sensation (følelsesappel), skandalepræg, uventethed, negativitet og person- og eliteorientering højt i nyhedsvurderingen. Ud fra denne vurdering vil den «perfekte» nyhed være, at «statsministeren voldtog oppositionslederen under en middag på slottet i går».

Nyhedens særpræg

Tidsfaktoren samt de økonomiske og medietekniske faktorer indvirker stærkt, når journalistikkens og dermed nyhedens særpræg skal bestemmes. For alle nyhedsmedier gælder det, at de må forandres for hver udgave, og råstoffet er det «der er sket» siden forrige udgave.

Det bliver vitalt at finde stof som er nyt, eller som kan fremstilles som nyt. Og jo oftere mediet skal fornyes, jo vigtigere bliver det at finde nyt stof. Dette fører atter til, at tidsnøden presser fragmenter og enkeltstående punktnyheder frem, mens analyser og mere generel information bliver trængt i baggrunden. For modtageren bidrager dette til en overfladisk og fragmentarisk virkelighedsopfattelse.

For nyhedsmedierne er nyt stof et nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt kriterium. Nyhederne må også interessere og forstås af modtageren - de må have gangbarhed. For et nyhedsmedium der henvender sig til et stort publikum, må alt stoffet enten anrettes således, at det interesserer flest mulige og kan forstås af alle, eller stoftilbudet må være så varieret og mangfoldigt, at alle kan fatte interesse for dele af det.

I dette rent kommercielle aspektet ved nyhedsbegrebet ligger faren for, at rene journalistiske nyhedsvurderinger bliver erstattet af hensyn til hvad «folk vil have», samtidig med at forenklede problemstillinger, et smart layout, store billeder og overskrifter kan blive vigtigere end hensynet til nyhedens væsentlighed og publikums krav på redelig information.

Når nyhedsmedierne bliver mere optaget af personer og enkeltstående hændelser end tendenser, udviklinger og strukturer i samfundet, har det også andre uheldige sider. Den allerede etablerede magtelite, «kendte folk» og vedtagne store nyheder som mord, røverier og dramatiske ulykker vil have let ved at komme frem i massemedierne - ofte på bekostning af stof, der har stor nyhedsværdi, men som ikke har de markedsøkonomiske og psykologiske kendetegn, der er nødvendige.

Et kommercielt massemedie er en vare, som skal sælges til et stort publikum, og nyhederne er salgsargumentet. I konflikten mellem det kommercielle, det informative og det presseetiske ligger nøglen til forståelsen af nyhedsbegrebet. Sammen med magtforhold i samfundet og andre sociale mekanismer afgør dette i høj grad de nyhedskriterier, som medierne arbejder efter.

Nyhedsspiralen

Mediesystemet har imidlertid også en anden legitimeringsmekanisme, der betyder meget for det samlede nyhedsbillede. Udover at bestemte typer af nyheder er sikre på at få en stor spredning, vil de også i nogle tilfælde få langvarig opfølgning - de bliver fulgt op af stadig flere aviser, der bringer stadig nye bidder til puslespillet, som atter fører til større opslag osv. En sådan nyhed er placeret i nyhedsspiralen. At opnå denne placering er alle markedsføreres drøm, og alle kriminelles mareridt.

Udover at enkelte nyhedskategorier er ret sikre på at komme ind i nyhedssprialen, vil andre nyhedstyper af og til også få en plads i centrum af massemediernes opmærksomhed. Ofte skyldes dette dygtig markedsføring, eller det faktum at enkelte medier har større evne til at placere stof i nyhedsspiralen: TV er et typisk eksempel på dette sidste.

Udover disse kriterier og mekanismer spiller mediets totale ressourcer og størrelse, økonomi og politiske profil ind ved nyhedsvurderingen. Væsentlig er også samfundets og publikums krav til medierne - blandt andet krav om sandfærdighed, relevans og dækning af et informationsbehov. Den enkelte journalists og redaktørs presseetiske holdning, uddannelse og opfattelse af hvad der er vigtig og væsentlig har også betydning.

For den kommercielle presse vil konkurrenceforholdene og den lokale og nationale pressestruktur ofte have afgørende indflydelse på valget af nyheder. Blandt andet vil oplagsøgning og salgssucces for én avis ofte føre til, at den nærmeste konkurrent forsøger at efterligne sin nabo, ofte med forfladigelse, sensationsopslag og kvalitetssænkning som resultat.

Mange er bekymrede over disse udviklingstendenser, selv om dansk presse endnu er en udpræget kvalitetspresse sammenlignet med f.eks. vesttysk («Bild Zeitung») og nordamerikansk presse.

Nyhedsflommen

Alle redaktioner modtager store mængder information, men kun en lille del bruges. Stoffet når ind på redaktionerne bl.a. i form af pressemeddelelser, bureautelegrammer, direkte kontakt eller ved opsøgende journalistisk arbejde.

I Danmark der er et pluralistisk samfund med korporative træk, vil magteliten, de ressourcestærke organisationer, institutionerne og statsbureaukratiet altid have større muligheder end privatpersoner og marginale grupper for at have succes med deres publiceringsfremstød.

Ved siden af de mekanismer og kriterier der spiller ind, når nyheder udvælges, vil det i sidste instans være pladsmanglen og den enkelte journalists og redaktions smag som afgør valget. Modtageren i mediesystemet vil som regel være uden information om hvad der er udeladt af nyheder, hvorfor noget stof formidles og noget sies bort.

Det såkaldte journalistiske valg - eller udskillelsesfunktion - er lettest at få øje på i massemediernes behandling af udenrigsstoffet. De fleste aviser har ikke egne udenrigskorrespondenter, og de sender også sjældent medarbejdere ud af landet. Dette fører til, at de bliver fuldstændigt afhængige af de internationale og nationale telegrambureauer. I Danmark, Ritzaus Bureau. Og bureauforbindelserne er næsten uden undtagelse vestlige, som formidler vestlige kulturværdier, interesser og opfattelser.

Rent praktisk fører dette til, at store dele af verden ikke får nogen nyhedsdækning, og at hændelser kommer fuldstændig overraskende på den enkelte modtager. Faktisk gik der næsten to år fra det tidspunktet, da FNL fordømte My Lai massakren i Vietnam, til den blev «afsløret» af en journalist på den anden side af Stillehavet. I 1978 og 1979 så verden med stor overraskelse på revolutionen i Iran, til trods for at det i mange år var klart, at shahens styre stod på lerfødder.

For modtageren i mediesystemet er det af interesse at vide noget om årsagerne til, at et mord i Danmark får omtale i spaltemeter, mens en tilsvarende hændelse i USA's sydstater ikke engang bliver fundet værdig til en notits i den lokale presse. Eller hvorfor det systematiske folkemord på indianere i Sydamerika er ukendt, mens undertrykkelsen af negrene i det sydlige Afrika var velkendt stof. Eller hvorfor folkemordet i Rwanda med 1 million dræbte kun udløste mindre artikler, mens etniske udrensninger på Balkan udløste de helt store typer.

Journalistens jagt efter det usædvanlige - eller det som forandrer sig - vil logisk føre til, at han/hun ofte glemmer hvordan virkeligheden i almindelighed er. Resultatet bliver, at modtagerne opfatter verden, således som den bliver præsenteret i massemedierne: En verden af vold, krig, statsmænd, dramatiske ulykker samt autonome og halvkriminelle unge.

C.V.K.