Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 25.435
: :
Netværk

En måde at forstå samfundet på som forekommer umiddelbart logisk, er at betragte det som et netværk af forbindelser eller relationer mellem personer og/eller grupper. Man kan forestille sig relationerne som linier, der binder personerne eller grupperne sammen. Smågruppeforskere tegner disse relationer i såkaldte sociogrammer. Indenfor samfundsforskningen går denne måde at forestille sig samfundet på tilbage til sociologerne Emile Durkheim (1858-1917) og Alfred Radcliffe Brown (1881-1955).

Forbindelser mellem sociale positioner

For Radcliffe-Brown var netværket samfundets struktur, og han udviklede et begrebsapparat for at beskrive disse strukturer. Han forestillede sig, at relationerne, der blev repræsenteret ved linier i diagrammet, måtte være regelmæssige, og at samfundsmedlemmerne handlede regelmæssigt, fordi de fulgte visse normer - et begreb han fik fra Durkheim. Normerne var knyttet til forskellige positioner eller status'er - blandt andre forskere kaldet roller. Samfundets struktur kunne da afbildes som et kort over de positioner der eksisterer i samfundet, og relationerne der kan eksistere mellem dem.

For Radcliffe-Brown og andre strukturfunktionalister (se Parsons) var det altså positionerne eller rollerne, der repræsenterede de forskellige punkter i diagrammerne. Strukturen beskrev altså ikke relationer mellem individer, men mellem typer af sociale positioner.

Fremgangsmåden egnede sig udmærket til at karakterisere typer af samfund og til at sammenligne dem, og strukturfunktionalismen kom til at spille en vigtig rolle både i sociologi og antropologi. I 1950'erne begyndte kritiske røster imidlertid at hæve sig. Da det strukturelle kort var et øjebliksbillede, var det vanskeligt at finde plads til social forandring indenfor denne tankegang: Da kortet beskrev relationerne i samfundet som de var, var det vanskeligt at få knyttet det til en beskrivelse af de kræfter, der får samfundet til at forandre sig.

Forbindelser mellem individer

Mens en del forskere - organisationsteoretikere, nyweberianere, marxister m.fl. - skiftede orientering og koncentrerede sig om netop disse kræfter, begyndte andre forskere - Manchesterskolen - at tage netværkstankegangen op på ny. Istedet for at afbilde relationerne mellem positioner i samfundet, prøvede de at kortlægge relationerne mellem individer. Det er det vi i dag - til forskel fra struktur - kalder netværk.

Mens båndet arbejder-arbejdskøber, set som struktur, er entydigt og kan karakteriseres gennem et sæt af regler eller normer for parterne, vil netværksforskeren betragte de enkelte bånd mellem arbejdskøberen og hver arbejder.

I et lokalsamfund vil arbejdskøberen f.eks. kunne have familiebånd til nogle af arbejderne. Han vil måske være bekendt med de fleste. Nogle vil høre til hans egen eller hans venners omgangskreds. Nogle vil være medlem af samme forening eller samme politiske parti osv. I et stort bysamfund, derimod, vil det være meget sjældent at parterne er sig bevidst om noget andet bånd imellem sig end det strukturelle bånd mellem arbejder og arbejdskøber.

Dette billede af de faktiske relationer mellem individer giver mulighed for at skelne mellem flertrådsbånd, som viser sig i det første tilfælde, hvor man kan forvente, at parternes forhold til hinanden på arbejdsmarkedet bliver påvirket af de andre tråde i båndet, og af entrådsrelationen i det sidste tilfælde. På denne måden får man et billede af relationerne i et samfund, der er langt mere realistisk end det som det strukturelle billede alene kan give.

Den øgede realisme er imidlertid ikke det eneste argument for netværksforskning. Forståelsen af sociale relationer som sammensatte giver os et grundlag for at stille nye spørgsmål. Er det på grund af slægtskabstråden, at arbejderen har fået job hos netop denne arbejdskøber? De forskellige «trådes» historie - rekrutteringen til netværket - kan give os et billede af sådanne forhold. Dette giver også en mulighed for at gribe fat i de ændringer, der foregår i samfundet.

Vi kan også spore ændringer i selve sammensætningen af båndene mellem individerne. Hvis vi f.eks. finder en kerne af arbejdere indenfor virksomheden med flertrådsbånd til arbejdskøberen, mens de yngre arbejdere har entrådsbånd, fortæller dette måske noget om ændringerne i lokalsamfundet og i virksomheden over tid.

Det er vanskeligt at «kortlægge» alle sociale relationer indenfor et givet område. En sådan oversigt kræver et enormt arbejde, og kan egentlig kun gennemføres i ganske små samfund. I praksis er det mere almindeligt at koncentrere sig om dele af netværket, hvor man kan nøjes med at kortlægge relationer, der er vigtige i én social sammenhæng, f.eks. en virksomhed eller en organisation. Det er også muligt på overkommelig vis at studere netværk ved at tage udgangspunkt i én eller nogle få personer, og så studere de relationer disse personer har. Sådanne personlige netværk giver i og for sig ikke noget kort over samfundets relationer, men gør det alligevel muligt at vurdere betydningen af de enkelte relationstyper stillet overfor hinanden: Hvor stor en del af en persons netværk der er slægt, hvor stor en del der er skolekammerater, hvor en stor del der er bekendtskaber fra foreninger eller politiske organisationer osv.

Åbne og lukkede netværk

Forudsætningen for at sådanne undersøgelser af personlige netværk skal have almen interesse er, at man på forhånd har en ide om, hvilke relationstyper der vil være vigtige og hvorfor. En klassisk sociologisk antagelse er f.eks., at bysamfundet giver basis for andre typer af sociale relationer end små landlige lokalsamfund. Lokalsamfundet vil ofte danne et relativt lukket netværk - hvor alle kender alle. Forskellige personers netværk vil i betydelig grad overlappe hinanden. Man har tænkt sig storbysamfundet som noget af en modsætning til dette: Her skulle hver familie have sin egen bekendtskabskreds - sit eget netværk - som kun i ringe grad skulle overlappe med andre familiers.

Dette «storbysamfund» har efterhånden vist sig at være en overforenkling. Undersøgelser i f.eks. London viser, at det stort set kun er den øvre middelklasses netværk, som har denne karakter, mens arbejderklassen har netværk, som i langt højere grad er lukkede. Sådanne forskelle har ikke kun akademisk betydning. Et lukket netværk har en dels fællestræk med en gruppe, og muligheden er til stede for en vis gruppesolidaritet. Klassebevidsthed i arbejderklassen vil antagelig lettere kunne opstå, når netværkerne er relativt lukkede. Dette hindrer imidlertid ikke, at lukkede netværk også kan eksistere indenfor andre klasser.

Graden af lukkethed i netværket kan antages at have betydning for graden af individualisme blandt personerne. I et åbent netværk vil individet selv måtte fremtræde med en bevidst identitet, eftersom medlemmerne i netværket ikke kender vedkommende gennem andre. I lukkede netværk vil det være mindre nødvendigt bevidst at markere identitet, da man allerede er kendt. Det er derfor ofte typisk for åbne netværk med en markering af personlighed gennem personlige holdninger, personlig stil i klædedragt, fremtræden osv.

Sammenhængen mellem den øvre middelklasses relativt åbne netværk og borgerlig individualistisk ideologi er derfor ikke tilfældig. Mens lukkede netværk har en tendens til at resultere i uklare eller diffuse relationer mellem individerne, har åbne netværk en tendens til at præges af bestemt afgrænsede eller specifikke relationer. At relationen er diffus betyder, at individerne kan kontakte hinanden af flere årsager. Diffuse relationer er præget af, at der ikke holdes noget omhyggeligt regnskab med ydelser og modydelser - relationen præges af almen gensidighed.

Specifikke relationer er relationer, der benyttes til et formål. Forholdet mellem arbejdskøber og arbejder er i sig selv specifikt under kapitalismen, men i små lokalsamfund hvor tråden i relationen kan være sammenfaldende med mange andre, kan også denne bestemte relation få et uklart præg: Det kan være naturligt for parterne at bede hinanden om tjenester uden at dette strider mod hovedindholdet i relationen.

Indenfor lukkede netværk vil forbindelserne altså som tendens blive diffuse og ofte også mangetrådede, men de to begreber står for forskellige sider af relationen. Det er sådan set ikke noget i vejen for, at en mangetrådet relation kan bestå af flere specifikke tråde, men det bliver da nødvendigt for parterne nøje at overvåge grænserne for hver enkelt tråd - som når arbejdskøberen overfor sin slægtning understreger, at han ikke kan give ham nogen forskelsbehandling, så længe parterne befinder sig på arbejdspladsen.

I situationer hvor forskellige kulturer mødes, kan der ofte opstå problemer - netop pga. forskellige opfatninger af hvilke relationer der er diffuse, og hvilke der er specifikke. Mens man i de vestlige lande gerne er optaget af at undgå nepotisme - f.eks. i bureaukratiske organisationer - vil det indenfor flere andre kulturer være et brud på forventningerne imellem slægtninge, hvis man ikke sørger for, at ens yngre slægtninge får et job.

Nyttige delstudier

Der er efterhånden fremkommet betydelig litteratur om netværk. Disse beskrivelser udgør i dag den mest præcise måde at beskrive forholdet mellem individerne i et samfund på. Ved grundige analyser af netværkene omkring enkeltpersoner eller ved analyser af dele af netværk, er det muligt at sige noget om, hvordan relationerne imellem personer ser ud for en langt større del af samfundet.

Hovedfordelen ved sådanne undersøgelser er, at man undgår at atomisere forståelsen af samfundet. Familieundersøgelser vil - hvis de ikke tager familiens relationer til omverdenen i betragtning - let kunne komme til at adskille familien fra dens sociale sammenhæng.

Men heller ikke netværksstudier kan give en fuldstændig beskrivelse af samfundet. Hvis netværk studeres for sig, er der en fare for, at den kulturelle dimension kan træde i baggrunden. Vi nævnte tidligere, at man kan finde ansamlinger af tætte og ret lukkede netværk indenfor forskellige samfundsklasser: Der er grund til at pege på, at disse netværk der nok i form ligner hinanden, kan have et ganske forskelligt indhold. Lukkede netværk kan være et udtryk for sammenhold, uanset om der er tale om at forsvare privilegier eller at værne sig mod undertrykkelse og materiel nød, men forudsætningerne for sammenhold er forskellige.

En anden fare ved netværksundersøgelser kan ligge i, at det hele tiden er relationer mellem personer som kommer i fokus. Indenfor en del sociologi vil det være naturligt at antage, at kun relationer mellem personer svarer til sociale relationer, men denne opfattelse strider mod traditionen hos Marx og f.eks. Tönnies: At relationer mellem mennesker og ting i lige høj grad er sociale. Ejendomsforhold er et udtryk for en relation mellem den der ejer en genstand, og alle dem der ikke ejer den: Der er tale om en monopolisering af genstanden overfor omverdenen. Men disse ejendomsforhold er ikke markeret i netværkene. Netværksundersøgelserne behandler derfor kun et udsnit af det sociale, og kan let give et skævt billede af samfundet, hvis man ikke på anden måde tager hensyn til det, som falder udenfor billedet.

Ved at gøre det muligt at gå ud over det strukturelle niveau - som strukturfunktionalisterne studerede det - til et langt mere grundigt studium af relationerne mellem mennesker, som mennesker faktisk organiserer sig i forhold til strukturen, har netværksforskningen utvivlsomt bragt samfundsvidenskaberne et skridt fremad. Men det er vigtig at betragte netværksstudierne som delstudier - som én metode blandt flere - hvis netværkskortene ikke skal fremstå som forenklede, tingsliggjorte og til syvende og sidst tilslørende billeder af den sociale virkelighed.

H.T.-L.