Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Nicolaj L. Petersen (Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, ABA)

Nicolaj Petersen (1854-1916?), dansk revolutionær socialist, født 18. november 1854 i København. Han blev tidligt forældreløs og blev opdraget på Det kongelige Opfostringshus. Han blev udlært som stokkedrejer og begav sig i 1875 ud i verden. I 13 år rejste han rundt i Europa og Amerika, hvor han blev grebet af den revolutionære socialisme, knyttede kontakter med mange af den internationale socialismes vigtigste personer og mødte i London Gerson Trier. Sammen vendte de to i 1888 tilbage til København og meldte sig straks ind i Socialdemokratiet. De to blev hurtigt talsmænd for den revolutionære opposition, der allerede i nogle år havde eksisteret i partiet.

Petersens erhverv eksisterede ikke længere, da han vendte tilbage til København og han søgte da med begrænset succes at ernære sig og sin familie som sproglærer - fortrinsvis for arbejdere, der ikke kunne betale ret meget. Ligesom andre rejsende svende havde han fået smag for spiritus og derfor fik han aldrig nogen god økonomi. I den sidste periode af sin tid i Danmark var det oftere hans kone, der måtte forsørge familien - som bladbud på Social-Demokraten.

Den 1. april 1889 startede Petersen og Trier ugeavisen «Arbejderen» som organ for deres revolutionære opposition. Kun 7 måneder senere blev de og 5 andre redaktionsmedlemmer ekskluderet af Socialdemokratiet. Året efter dannede de ekskluderede «Det revolusjonære socialistiske Arbejderparti». Partiet holdt kun i nogle år, havde vanskeligt ved at slå an, og i 1893 gik «Arbejderen» ind. Petersen fortsatte dog sine skriverier, nu i form af pjecer. Allerede i 1891 havde han forfattet en pjece i 20 året for Pariserkommunen, hvor han opsummerede dens vigtigste erfaringer. Ligesom resten af sine revolutionære kammerater var han stærkt kritisk overfor den kapitalistiske stat - og enhver form for handlen indenfor denne stats rammer. Allerede i 1890 havde han fået 1 års fængsel, efter i en artikel i «Arbejderen» at have opfordret til: «Omstyrtelse af den bestående statsforfatning». Højesteret reducerede i 1892 straffen til 8 måneders forbedringshus, som han afsonede i Vridsløse. (Se i øvrigt Gerson Trier for de revolutionæres aktiviteter i 1890’erne).

I 1901 trak Socialdemokratiet eksklusionerne af de revolutionære tilbage og både Petersen og Trier gik atter ind i partiet. De havde dog store problemer med at slå igennem med deres ideer i partiet, og dels derfor, dels pga. personlige, økonomiske problemer og ægteskabets opløsning flyttede Petersen i 1907 til Hamburg. Herfra skrev han året efter kronikker om bl.a. tyske forhold til «Socialistisk Arbejderblad» - det 20. århundredes første revolutionære dagblad i Danmark. I slutningen af 1908 fik han besøg af to af de ledende i kredsen bag dette blad, nemlig redaktør Chr. Christensen og Andreas Fritzner, da de som følge af deres arbejde for at befri de svenske Amaltheamænd måtte gemme sig nogle uger i Hamburg.

Men livet var ikke let for Petersen. I 1911 forsøgte han at begå selvmord ved at stille sig på havnen og skyde sig en kugle for panden, men han blev fisket op af Elben og levede endnu nogle år med kuglen i hovedet som sindssyg på en slags plejehjem. Dødsåret er ukendt, men det var ssv. under 1. verdenskrig.

A.J.