Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA! STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER! I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 20.000 civile (heraf 9.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne. Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne. Israel har siden 7/10 kastet 30.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt. Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 10 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR). FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza. FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention. Israel + USA + EU = Folkemord Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

I forbindelse med international handel anvendes begrebet protektionisme til at betegne en situation, hvor et land beskytter nogle af sine erhvervsgrene ved at bremse eller regulere importen af varer fra udlandet, som konkurrerer med landets egen produktion. De mest almindelige metoder i denne beskyttelse er brugen af told eller direkte reguleringer af importerede varekvanta, men mange andre metoder kan også benyttes under mere tildækkede former for protektionisme - f.eks. opstillingen af standardkrav, kvalitetskrav, tidskrævende bureaukratiske ordninger i forbindelse med import osv.

Baggrunden for protektionistiske tiltag kan ligge i politiske mål om at bevare en forholdsvis uafhængig økonomi, eller i mere specielle erhvervspolitiske mål, som f.eks. det at opretholde et vist minimum af fødevareproduktion i et land, en vis selvforsyning med andre varer som kan være nødvendige under en situation med handelsblokade, opretholdelse af visse erhvervsgrene af hensyn til bosætning og regional udvikling, begrænsning af importen af hensyn til balancen mellem valutaindtægter og valutaudgifter, eller slet og ret at visse grupper med økonomisk-politisk indflydelse ser deres muligheder for fortjeneste bedst sikret gennem en protektionistisk ordning. Ser man bort fra fødevareproduktion, er det almindeligt at protektionismen anvendes overfor færdigvarer eller højt forarbejdede varer, mens råvarer kan importeres frit. En speciel form for beskyttelse er den beskyttelsestold, der anvendes til beskyttelse af en ny industrigren. Denne form for toldbeskyttelse afvikles hyppigt igen, når industrigrenen er tilstrækkelig udviklet til at klare sig i konkurrencen med udenlandsk industri.

Modstykket til protektionisme er frihandel. Frihandelen var i fremgang gennem det meste af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. Mellemkrigstiden opviste forskellige tendenser, men de økonomiske kriser førte i mange lande til en forstærket protektionisme. Efter anden verdenskrig har frihandelen vundet frem gennem forskellige internationale aftaler og organisationer, men med de større økonomiske vanskeligheder og krisetendenser siden 1970'erne, blev protektionismen atter tiltagende - delvis under fordækte former som ligger på kanten af det tilladte iflg. de aftaler, som de forskellige lande har indgået. I de industrialiserede lande træffes de protektionistiske tiltag især overfor relativt billige industriprodukter fra udviklingslandene, men krisen har også udløst stigende protektionisme mellem de kapitalistisk udviklede centre - Japan, USA og EU. Dette var i starten af 1990'erne drivkræften bag videreudviklingen af frihandelsaftalesystemet GATT, der mundede ud i dannelsen af Verdenshandelsorganisationen WTO.

Frihandelssystemet hindrer dog ikke, at protektionismen fortsat er vidt udbredt. F.eks. begrænser den såkaldte Multifiberaftale importen af natur- og kunstfibre fra u-landene til i-landene, EU belægger importen af bananer fra Latinamerika med en særtold på over 100%, hvilket atter udløser protektionistiske tiltag fra USA's side. Det er karakteristisk, at sådanne modsvar på protektionisme kommer fra andre imperialistiske centre, der vejer langt tungere i verdenshandelen, end hvis f.eks. det banaproducerende land Equador tog protektionistiske modforholdsregler overfor EU. U-landene er derfor næsten altid taberne, når i-landene gennemfører protektionistiske forholdsregler. En del u-lande har derfor i 90'erne provokerende forslået, at i-landene kunne fjerne al u-landsbistand, hvis de blot samtidig indførte frihandel overfor den tredje verdens varer. Det er sket under parolen: «Trade not aid».

I mange historiske faser kan protektionisme indenfor et land være et hensigtsmæssig middel. Faren ved protektionisme er først og fremmest, at den griber om sig fra land til land, ved at hvert land som træffer protektionistiske forholdsregler påfører erhvervslivet i andre lande vanskeligheder, således at disse svarer igen med øget protektionisme osv. Resultatet kan da blive ustabile forhold og tab i form af reduceret international arbejdsdeling.

Både fuld frihandel og et system med udbredt nationalt bestemt protektionisme er dårlige løsninger på de spørgsmål, der har med international handel at gøre.

L.J.