 |
Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
|
Begrebet frihandel knytter sig almindeligvis til handelen med varer og tjenester over landegrænserne. Frihandel betyder, at denne handel frit finder sted mellem virksomheder og personer i forskellige lande, uden krav om eksport- eller importtilladelse fra myndighedernes side og uden afgifter i form af told eller lignende.
Frihandel som system udviklede sig først og fremmest med udgangspunkt i England, i den periode da England var det ledende land i industrialiseringen, som en reaktion mod den tidligere merkantilisme, der indebar en stærk statslig regulering af udenrigshandelen (se Merkantilisme). Frihandel svarede til Englands interesser, som de blev opfattet af industri- og handelsborgerskabet. På den ene side var fri import af madvarer vigtig for at frigøre arbejdskraft fra fødevareproduktionen i England og for at holde leveomkostningerne lave, og på den anden side var frihandel vigtig, for at den stigende engelske industriproduktion skulle trænge ind på andre markeder. Ændringerne i retning af frihandel blev understøttet af teoretiske analyser fremlagt af Adam Smith, David Ricardo og andre repræsentanter for den klassiske økonomi i England. I andre lande herskede delvist andre teoretiske opfattelser, men efterhånden kom frihandelsopfattelsen til at indtage en ganske dominerende stilling i økonomisk teori om international handel.
Frihandel som den i praksis udviklede sig, havde sin «storhedstid» i sidste halvdel af det forrige århundrede og op mod den Første Verdenskrig. Verdenskrigen førte til sammenbrud i systemet, men der blev gjort forsøg på at genetablere frihandelssystemet i 1920'erne. Med den store økonomiske krise der satte ind fra 1929, blev der imidlertid atter indført mange former for regulering af udenrigshandelen, til beskyttelse af den hjemlige produktion (protektionistisk handelspolitik).
Efter Anden Verdenskrig havde de fleste lande ret strenge reguleringer af udenrigshandelen, men der gik ikke mange år, før der atter blev gennemført en række tiltag for at afvikle reguleringerne og genindføre frihandelen. Marshallplanen og det samarbejde der fulgte, pegede i denne retning. Den internationale økonomiske organisationen OEEC (senere OECD) der omfatter Vesteuropa, Nordamerika, Japan og enkelte andre industrialiserede lande, forpligtede medlemslandene til skridt for skridt at fjerne reguleringerne af handelen (se OECD). Toldreduktioner er i vid udstrækning blevet gennemført i regi af den internationale organisation GATT. I mere begrænsede områder har frihandelsområder og toldunioner spillet en stor rolle. Et frihandelsområde er en gruppe af lande der afvikler toldsatser og andre reguleringer i handelen mellem hinanden, men opretholder nationalt bestemte toldsatser og reguleringer overfor lande udenfor området. En toldunion afvikler på samme måde tolden i handelen mellem landene, men opretter samtidig fælles toldsatser mod lande udenfor unionen. I Europa har de vigtigste organisationer af denne art været frihandelsområdet EFTA og Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EF). Danmark var frem til sin indtræden i EF i 1973 medlem af EFTA.
Frihandel har fordele og ulemper. Fordelene ligger først og fremmest i, at frihandelen kan bidrage til en rationel arbejdsdeling mellem landene, i samklang med landenes naturlige produktionsforudsætninger. Disse fordele fremkommer imidlertid kun under bestemte vilkår, der kan sikre, at systemet fungerer glat og nogenlunde stabilt. Ulemperne består i, at systemet bidrager til, at konjunktursvingninger let forplanter sig fra land til land, og at de nationale myndigheder får reducerede muligheder for at styre den økonomiske udvikling. Endvidere vil frihandelen kunne fremme meget skæv indtægtsudvikling i de forskellige lande, da der ikke er noget i systemet der sikrer, at de priser der fastlægges i den frie handel giver producenter af forskellige varer, f.eks. råvarer overfor industrielle færdigvarer, nogenlunde det samme indtægtsniveau. Dette sidste punkt er af særlig betydning for spørgsmålet om frihandel mellem industrialiserede lande og udviklingslande.
Arbejderbevægelsen har haft skiftende holdninger til spørgsmålet om frihandel. I perioder hvor spørgsmålet om økonomisk planlægning og hindring af konjunktursvingninger har stået højt på dagsordenen, har arbejderbevægelsen i flere lande været imod frihandelssystemet, mens der har været større forståelse for frihandelssystemet i perioder med jævnere vækst og større beskæftigelse.
Det er ikke alle tilhængere af frihandel, der har betragtet frihandelsområder og toldunioner som tilfredsstillende, da de ofte kun fører til en udvidet handel indenfor unionerne, mens de virker bremsende på handelen mellem unionen og den omgivende verden, og derfor ikke i fuld udstrækning repræsenterer frihandel.
| Internet | ||
FTAA (Free Trade Areas of the Americas) og Quebec-topmødet. En emneliste fra Tidsskriftcentret.dk | ||
| Links til andre opslag i leksikonet | ||
Anden verdenskrig, Beskæftigelse, Europæiske Fællesskab (EF), Fagbevægelse, Første verdenskrig, Marshallplanen, Merkantilisme, OECD, Protektionisme, Ricardo, David, Smith, Adam, Storbritannien, System | ||