Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Publikum, af latin publicus: offentlig, er en betegnelse for læsere, tilhørere eller tilskuere. Oprindelig blev publikum kun brugt om dem, der var til stede ved en forestilling e.l., men i dag benyttes begrebet om alle, som læser aviser, hører radio eller ser fjernsyn.

I oldtidens Grækenland og i Rom var publikumsbegrebet knyttet til forskellige begivenheder. Det kunne være oplæsninger, teaterforestillinger og andre offentlige begivenheder, som havde karakter af folkefest knyttet til forskellige rituelle begivenheder. Et læsende publikum fandt man kun blandt en lille elite. Oplæsning var den mest almindelige kommunikationsform langt op i middelalderen. Håndskriftskopier fandtes kun i et begrænset antal og var ikke tilgængelige for alle.

Det karakteristiske ved udviklingen i dag er, at antallet af individer som har adgang til forskellige typer af meddelelser stadig øges. Dette hænger både sammen med, at medierne øges i udbredelse og med modtagernes evne til at modtage budskaber. Det store spring blev taget i forbindelse med udviklingen af bogtrykkerkunsten (ca. 1450), som gav muligheder for reproduktion af det skrevne ord. Alligevel gik der lang tid før bogtrykkerkunsten blev udnyttet til at sprede læsestof. Dette skete først, da den borgerlige produktionsmåde begyndte at udvikle sig.

Den største hindring for denne udvikling var analfabetismen, de økonomiske muligheder blandt folk for at skaffe sig læsestof og den periode af døgnet, som var ledigt for sådanne sysler. På det litterære område måtte læsestoffet - som skulle spredes - desuden være i en sådan form, at det umiddelbart kunne forstås af læsere, som ikke tilhørte den såkaldte dannede gruppe - de der var blevet lært op i de formelle rammer, som litteratur blev skrevet i.

Dette ændrede sig først med fremkomsten af romanen, som modsvarede det læsekyndige borgerlige publikums forståelse for litteratur. Det krævedes færre forkundskaber for at kunne læse romaner end andre litterære genrer. Romanerne gjorde tilgangen lettere - både i form og indhold. Analfabetismen sank samtidig med at den kapitalistiske produktion og distribution gjorde bøgerne billigere og lettere tilgængelige for større dele af befolkningen - primært middelklassen. I Danmark skete den første store stigning i det læsende publikum gennem bedre almenuddannelse, bedre belysning og kortere arbejdstid. Alle disse fænomener indtrådte i slutningen af 1800-tallet. I 1900-tallet er andre medier som radio og TV brudt igennem, mens teatret, som oprindelig havde den største og mest alsidige publikumsopbakning, har fået et relativt mindre publikum.

Under borgerskabets udvikling fik begrebet publikum også politisk betydning, ved at publikum stod i en kritisk funktion overfor staten som bærere af den offentlige holdning. Den offentlige diskussion var oprindelig et angreb på den feudale styringsform. Ifølge den borgerlige ideologi skulle alle meninger frit have lov til at konkurrere. Virkeligheden kom til at udfolde sig anderledes. Den offentlige holdning blev almindelig kendt gennem publicering.

I dag skabes den offentlige holdning oftest gennem mediernes påvirkning. Blandt medieforskerne er troen på fornuften i den offentlige holdning blevet erstattet af en forståelse af de irrationelle elementer ved meningsdannelsen. Forskellige grupper forsøger nu at påvirke den offentlige holdning gennem medierne og fører kontrol med resultaterne gennem hyppige undersøgelser. Disse resultater anvendes så igen til at påvirke den offentlige mening.

T.Ka.