Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

«Retssikkerhed» og det beslægtede begreb «retsstat» hører til de flertydige og følelsesladede begreber, som ofte forekommer i den politiske debat og agitation. De spiller nok den største rolle i de borgerligt-liberale meningstilkendegivelser. Men også indenfor arbejderbevægelsen indtager de en hædersplads. Socialismens «menneskelige ansigt» består ikke mindst i bekendelsen til retssikkerhed. Retssikkerhed er ikke længere et rent borgerligt begreb.

I den vestlige tradition er retssikkerhed blevet tillagt i hvert fald to forskellige betydninger. Den ene refererer til den grad af beskyttelse, som staten giver den enkelte borgers rettigheder, og nok også hvor langt staten går i definitionen af det, der tilkommer borgerne som en juridisk ret. Det indebærer, at et samfund hvor der bliver slået hårdt og effektivt ned på tyverier, underslæb og bedragerier har en høj grad af retssikkerhed. Folks ejendomsret er godt beskyttet. Nogen vil måske også sige, at retssikkerheden er højt udviklet i et samfund med garanteret ret til arbejde. Et princip som netop ikke er gennemført i de stater, der ellers roser sig af at være retsstater.

Den anden betydning af retssikkerhed refererer til borgernes beskyttelse overfor staten selv, garantierne mod overgreb og vilkårlighed i udøvelsen af statsmyndigheden. I den mere fagligt juridiske udformning af retssikkerhedens krav er det specielt denne tolkning af begrebet, der har dannet udgangspunkt for den videre behandling af spørgsmålet. Den juridiske teknik er særlig tæt knyttet til retssikkerheden i denne betydning. Denne ideologi har som grundlag, at borgerne skal have udstrakt adgang til at få deres rettigheder afprøvet ved uafhængige domstole - også når modparten er staten selv.

Kravet om at staten rent alment skal beskytte borgernes interesser, og at den skal beskytte mod staten selv, kommer ofte i indbyrdes konflikt. En drastisk og effektiv håndhævning af strafferetten som giver maksimal beskyttelse af ejendomsretten, vil let ske på bekostning af lovbrydernes krav om retssikkerhed. I hvert fald vil folk og myndigheder ofte opfatte det på den måde, at lovbrydernes beskyttelse mod uretmæssig ransagning, beslaglæggelse og telefonaflytning, eller udstrakte ankemuligheder, strenge beviskrav o.l., lægger forhindringer i vejen for en effektiv beskyttelse af ofrenes rettigheder.

Ifht. en udvidelse af borgerrettighederne så de f.eks. kommer til at omfatte retten til arbejde, vil dette medføre adgang for staten til at gribe regulerende ind i økonomien, og det må ske ud fra et skønsmæssigt grundlag, ud fra brede fuldmagter i lovgivningen. Adgangen til at få prøvet lovligheden af sådanne indgreb ved domstolene må nødvendigvis blive begrænset. Dette afspejler, at retssikkerheden ikke stiger eller falder i takt for alle grupper i befolkningen. Øget retssikkerhed for nogle kan medføre reduceret retssikkerhed for andre.

Retssikkerhedsideologien i de vestlige kapitalistiske og blandingsøkonomiske samfund bygger på, at der eksisterer en konflikt - i hvert fald potentielt - mellem borgernes og statens interesser. Denne forudsætning var ikke gældende indenfor den sovjetiske eller andre kommunistiske stats- og retsteorier. «Den socialistiske stat er folkets stat og kan højst stå i modsætning til borgerlige rester, men ikke til det arbejdende folk». Denne forudsætning er ikke særlig realistisk, men den bidrog til at reducere betydningen af retssikkerhedens problematik i de socialistiske lande.

Retssikkerhed er et udtryk, som ikke så let lader sig oversætte præcist til andre sprog - selv indenfor den vestlige retstradition. Der kan være grund til at indskyde, at begrebet og det som det står for, var ukendt i Romerretten. På tysk anvendes ordet «Rechtssicherheit» i omtrent samme betydning som det danske retssikkerhed. Men den største debat knytter sig til udtrykket «Rechtsstaat», som nok en nuancemæssig forskydning. På engelsk er «rule of law» den nærmeste oversættelse. Dette afspejler måske, at den engelske retsudvikling længe var stærkere præget af uafhængige domstoles afgørelser end tilfældet har været i Tyskland og Skandinavien. Stat og ret har ikke været så intimt forbundet som i Tyskland. I dag er disse forskelle mindre, men de grundlæggende begreber i retsteorierne rummer ofte elementer fra tidligere historiske epoker.

V.A.