Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Spredte forsøg på at udvikle præcise teorier for forskellige former for spil har været gjort flere gange de sidste par hundrede år. Det er først og fremmest matematikere, og indenfor denne gruppe især de der har været optaget af sandsynlighedsteori, der har taget disse problemer op. Det drejede sig fra begyndelsen først og fremmest om spil for spænding og underholdning - gerne med indslag af tilfældigheder som ved kortspil og terningspil. Spilteorien som selvstændig videnskabelig disciplin blev først etableret ved et grundlæggende arbejde foretaget af matematikeren Johannes von Neumann i 1928. Efter en langsom start har udviklingen af spilteorien senere taget fart og vundet i bredde, således at der i dag drives forskning om spilteori ved forskningscentrer i praktisk talt alle lande med avancerede akademiske institutioner - både i de vestlige lande og i Østeuropa.

Baggrund

Baggrunden for denne udvikling er selvfølgelig ikke interessen for selskabsspil. Baggrunden er, at det har vist sig, at spilteorien kan give grundlag for at analysere en lang række vigtige problemer langt ud over de rammer, man oprindelig havde forestillet sig. Dette gælder ikke mindst økonomiske og nyere samfundsmæssige problemstillinger. Åbningen af spilteorien overfor disse problemområder kom først og fremmest i stand gennem kontakten mellem matematikeren von Neumann og nationaløkonomen Oskar Morgenstern.

Morgenstern havde arbejdet med problemer om forudsigelse af konjunkturudviklingen. Under dette arbejde kom han ud i et dilemma. Offentliggørelsen af forudsigelser om konjunkturudviklingen kunne komme til at forstærke konjunktursvingningerne, fordi disse forudsigelser ville udgøre en del af informationsgrundlaget for beslutningstagerne i økonomien - både virksomheder, finansinstitutioner og privatpersoner. En forudsigelse af en konjunkturnedgang ville påvirke beslutningstagerne i retning af beslutninger, som kunne forstærke konjunkturnedgangen, og tilsvarende ved en opgang som truede med at gå over i en inflationsudvikling. Ved behandlingen af disse problemstillinger udviklede Morgenstern en opfattelse af samspillet mellem de forskellige deltagere i en økonomisk proces, der kunne sammenlignes med forskellige former for spil.

I 1944 udkom (i USA) John von Neumanns og Oskar Morgensterns værk «Theory of Games and Economic Behavior» (Teorien om spil og økonomisk adfærd), som gav en omfattende matematisk behandling af en række typer af spil og behandlede en række økonomiske problemstillinger på basis af de samme typer af matematiske formuleringer og analysemetoder. Bogen argumenterer overbevisende for spilteori som et generelt grundlag for analysen af omfattende samfundsmæssige problemer.

Spilteori i samfundsvidenskaberne

For at forstå hvorledes spilteorien kan danne et sådan teoretisk og metodisk grundlag for samfundsanalyse, kan det være illustrativt at påpege forskellen mellem samfundsmæssige og naturvidenskabelige problemer. Præcise matematiske metoder har haft stor succes indenfor naturvidenskaberne, og i de senere årtier har tilsvarende metoder fundet stadig større udbredelse også indenfor samfundsvidenskaberne - især indenfor nationaløkonomien. Denne retning er imidlertid blevet kritiseret - og ikke helt uden grund - fordi den i højere grad end der er basis for efterligner de metoder, der benyttes indenfor naturvidenskaben. Spilteorien åbner en mulighed for at overvinde denne begrænsning.

Det karakteristiske for en samfundsmæssig proces er, at den udvikler sig gennem beslutninger taget af personer, individuelt eller i fællesskab, ud fra mere eller mindre bevidste målsætninger. Fra hver enkelt beslutningstagers side vælges beslutningerne ud fra mere eller mindre fornuftige overvejelser om hvordan beslutningerne ventes at opfylde formålene. Det som hver enkelt beslutningstager opnår, afhænger imidlertid ikke kun af vedkommendes egne beslutninger, men også af beslutninger taget af andre deltagere, således at hver deltager kun har delvis kontrol over hvad der opnås. Endelig ved hver deltager, at de andre deltagere som kontrollerer andre sider af beslutningsprocessen er mere eller mindre fornuftige beslutningstagere. Som følge af dette må hver beslutningstager ved valget af sin egen beslutning tænke igennem, hvilke beslutninger andre deltagere vil tage ud fra deres målsætninger, og det gælder hele kredsen af deltagere.

Det der karakteriserer processen er bevidsthed hos deltagerne, herunder bevidsthed om andres bevidsthed, og gensidig afhængighed. Disse momenter gør, at problemstillingerne adskiller sig fra dem man møder i naturvidenskaberne, og det er netop disse sider ved processer, som kan indfanges af spilteorien. Årsagen til at spilteorien er trængt så langt ind i samfundsvidenskaberne er altså, at spilsituationer i forenklet og systematiseret form kan udgøre «modeller» for de mere komplicerede og uoverskuelige samspil mellem bevidste beslutningstagere i gensidig afhængighed af hinanden i samfundsmæssige situationer og processer.

Forskellige typer af spil

Det er mange typer af spil, der er behandlet i teorien. En vigtig skillelinie går mellem spil med konstant sum og spil med variabel sum. Spil med konstant sum er spil hvor deltagerne til sammen opnår et totalresultat, som er bestemt på forhånd. Spillet afgør alene, hvordan totalresultatet bliver fordelt mellem spillerne. Spil med variabel sum er spil, hvor totalresultatet for spillerne også bliver påvirket af deltagernes beslutninger. Her vil man få en blanding af fælles interesser og konflikt, idet deltagerne kan have fælles interesser i at resultatet totalt set bliver stort, men vil være i konflikt med hinanden om fordelingen.

Samfundsmæssige ideologier som understreger konflikter og kamp om fordeling, kan siges at bygge på opfattelser af samfundet som et spil med konstant sum, mens opfattelser der understreger fordelene ved «samarbejde» kan siges at bygge på en opfattelse af samfundet som et spil med variabel sum. Som ydertilfælde vil spil med variabel sum være spil med fuld interesseharmoni mellem deltagerne. Det typiske er imidlertid en blanding af fællesinteresser og konflikt, og en forståelse af at denne blanding er et nødvendigt grundlag for at forstå skiftene mellem kamp og samarbejde, som har præget den økonomisk-politiske udvikling i mange historiske epoker.

Et andet vigtigt skel mellem typerne af spil er mellem kooperative og ikke-kooperative spil. I de kooperative spil har deltagerne mulighed for at udveksle information og indgå alliancer - det vil sige samordne deres strategier. I de ikke-kooperative spil har deltagerne ikke sådanne muligheder, men må optræde mere på individuel basis som beslutningstagere - men fortsat bevidste om deres og andre deltageres stilling i spillet.

Spilteorien er først og fremmest udviklet på basis af antagelser om at spillets karakter i denne henseende er givet på forhånd. I samfundsmæssig sammenhæng er dette ikke så karakteristisk, da det er mere typisk at der skiftes mellem forsøg på samordning og konflikt - bl.a. påvirket af graden af konflikt eller harmoni som nævnt ovenfor. Antallet af deltagere og praktiske muligheder for at organisere og kontrollere deltagernes aktioner er ting der påvirker graden af kooperation.

Teorien om kooperative spil analyserer mulighederne for og konsekvenserne af organiseringen i alliancer på basis af de forskellige deltageres aktionsmuligheder og gensidige afhængighed. I sådanne kooperative spil vil ikke blot de koalitioner som faktisk organiseres, men også de potentielle koalitioner som kan opstå, spille en rolle for resultatet af spillet. Ofte vil man kunne beskrive en form for ligevægtssituation, hvor resultatet som opstår så at sige fastholdes, fordi andre tænkelige resultater ville fremkalde nye koalitioner, som atter ville omstøde resultatet. Ligevægten er derfor en form for magtbalance mellem eksisterende og mulige koalitioner.

I sådanne situationer kan man analysere, hvor godt de enkelte deltagere kommer ud af spillet. For eksempel vil en deltager som kan være værdifuld som medlem af mange forskellige koalitioner stå stærkt og forventes derfor at opnå et godt resultat. Det er også let at konstruere situationer, hvor der ikke kan eksisterer nogen sådan ligevægt. Det vil sige situationer, hvor ethvert tænkelig resultat kan blive omstødt af en anden koalition af de berørte parter. I praksis kan man da forvente konstant uro og omgrupperinger mellem parterne - altså ustabile situationer. For samfund med så gode organisationsmuligheder som vi har i dag, er teorien for kooperative spil det bedste generelle grundlag for analysen af mange økonomiske og politiske foreteelser.

Teorien om ikke-kooperative spil er specielt aktuel for analysen af problemer, hvor der er mange deltagere og praktisk vanskeligt at holde koalitioner sammen. Markeder med mange købere og sælgere kan analyseres ved hjælp af denne teori, og man kan under visse forudsætninger vise, hvorledes et stort antal beslutninger taget i sådanne situationer tilsammen leder til resultater, som alt i alt har visse fordelagtige egenskaber. Kooperation er altså ikke under alle omstændigheder nødvendig for at frembringe et godt resultat for helheden.

Sådanne harmoniske resultater gælder imidlertid kun under bestemte forudsætninger. I mange tilfælde vil det resultat som fremkommer ved sådanne uafhængige beslutninger, taget af hver for sig fornuftige beslutningstagere, tilsammen blive et resultat, som er dårligt for alle parter. Individuel rationalitet er altså ikke tilstrækkelig til at frembringe et godt helhedsresultat.

En række samfundsmæssige problemer kan analyseres på denne basis - for eksempel problemer som har med konjunkturudvikling og arbejdsløshed at gøre, forureningsproblemer, inflationsproblemer osv. Det typiske er her, at en række beslutninger som hver for sig er taget på et rimelig rationelt grundlag tilsammen giver et resultat, som er dårligere for alle parter end det de naturgivne forudsætninger i og for sig skulle give grundlag for. For at opnå en bedre situation kræves der imidlertid kooperationsformer, som af praktiske eller organisatoriske årsager eller på grund af konfliktelementer i selve situationen ikke lader sig realisere.

Spilteoriens værdi

Spilteorien er ikke så langt udviklet, at den kan give nøjagtige og pålidelige forklaringer og forudsigelser af hvad der sker i så komplicerede og uoverskuelige «spil» som de forskellige samfundsmæssige processer, men den giver et godt begrebsgrundlag og en værdifuld indsigt til analysen af samfundsmæssige problemer. Den står ikke i noget nødvendigt modsætningsforhold til andre udgangspunkter for analysen af samfundsmæssige problemer, men tager et mere grundlæggende udgangspunkt og kan behandle mange problemstillinger, som er udenfor andre teoriers rækkevidde.

Spilteoriens værdi som grundlag for samfundsforskning er i de fleste forskningsmiljøer endnu ikke alment anerkendt, og spilteorien betragtes fortsat ofte som en specialitet - ved siden af hovedtendenserne i forskningen. Der er imidlertid en udvikling i gang som efter undertegnedes mening i løbet af en række årtier vil gøre spilteoriens begreber, problemstillinger og metoder til det naturlige og alment accepterede grundlag for analysen af samfundsøkonomiske problemer og endvidere samfundsmæssige problemer langt udenfor den traditionelle økonomis rammer.

Spilteorien er her først og fremmest behandlet i tilknytning til samfundsmæssige problemstillinger. Den har selvfølgelig bragt til anvendelse på en lang række andre områder så som operationsanalyse, militær-strategiske analyser, bl.a. i forbindelse med rustningskapløbet, analysen af trafikproblemer og mange andre områder. Et videregående studium af spilteori leder hurtigt til ret komplicerede analyser med avanceret matematik.

L.J.