Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 23.310
: :
Strasbourgteserne
Left
Rocks
2024-02-29 06:02

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Strasbourgteserne er betegnelsen for de beslutninger, den Røde Faglige Internationale traf på sin internationale konference i Strasbourg i januar 1929. Beslutningerne hang sammen med Kominterns venstrekurs og socialfascismetesen, og blev retningsgivende for kommunisternes faglige politik fra 1929 og fremad.

Teserne gik ud på, at den socialdemokratisk dominerede fagbevægelse var blevet et instrument for borgerskabet,, at man stod overfor «en stigende bølge af politiske og økonomiske sammenstød mellem arbejdere og kapital, og at kun en virkelig revolutionær ledelse af disse kampe kan føre os frem til sejr». Som følge af dette perspektiv måtte kommunisterne fravriste reformisterne ledelsen af de faglige kampe, da reformisterne ville hindre et revolutionært udbrud.

Socialdemokraternes «faglige bureaukrati» blev hovedfjenden, og ledelsen skulle overtages af aktionsudvalg og strejkekomiteer, som skulle vælges og være sammensat af både de organiserede og uorganiserede på virksomhederne: «Op til strejkens udbrud, og specielt under konflikten må der advares om, at fjenden findes indenfor arbejdernes egne rækker. Ved valgene af lockoutudvalg, strejkeledelser og andre kamporganer må alle personer som har med socialdemokratiet og fagforeningsbureaukratiet at gøre, tilbagevises som strejkebrydere. Man må systematisk undergrave tilliden til det reformistiske fagforeningsapparat».

De socialdemokratiske fagforeningsapparater blev betegnet som et arbejderaristokrati, og man gik så langt som til at karakterisere hele fagbevægelsen som et arbejderaristokrati. Strejker ville være gunstige for en enhedsfront nedefra, fordi de kunne skabe et bånd mellem de revolutionære kommunister på arbejdspladserne og masserne. De ville desuden være et vigtig led i en erkendelsesproces: Sammenstød mellem de strejkende og statens voldsapparat ville demonstrere alliancen mellem arbejdskøberne og staten, og vise at retsvæsenet, pressen osv. var arbejdskøbernes redskab i kampen mod arbejderklassen.

Som alternativ til de socialdemokratiske fagforeninger blev organiseringen af den Revolutionære Fagopposition (RFO) intensiveret gennem 1929. Teserne tilspidsede forholdet mellem kommunister og socialdemokrater og førte i mange lande til, at kommunister blev fjernet fra faglige tillidshverv, og at kommunistiske fagforeninger blev ekskluderet.

E.Lo.