Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA! STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER! I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 20.000 civile (heraf 9.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne. Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne. Israel har siden 7/10 kastet 30.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt. Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 10 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR). FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza. FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention. Israel + USA + EU = Folkemord Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Socialfascisme var en betegnelsen anvendt under Kominterns såkaldte tredje periode for visse træk i socialdemokratisk politik og praksis. Tvillingetesen om fascisme og socialdemokrati blev oprindelig formuleret af Josef Stalin i 1924, og i en Kominternresolution fra januar 1924 hed det, at «det ledende lag i det tyske socialdemokrati er på nuværende tidspunkt ikke andet end en fraktion af den tyske fascisme under socialistisk maske». I overensstemmelse med dette erklærede kominterns medlemspartier (kommunistpartierne) de nationale socialdemokratier for fascismens forbundsfælde. Alligevel kom socialfascismetesen først til fuld udfoldelse efter Kominterns sjette kongres i 1928, da Molotov bebrejdede socialdemokratiet for at være en «udartning til socialimperialisme» og en «direkte hjælper for fascismen», og specielt efter plenum i eksekutivkomiteen i juli 1929.

Man forsøgte at begrunde socialfascismetesen teoretisk ved at hævde, at der eksisterede et nyt arbejderaristokrati på grundlag af monopolprofitterne i de rationaliserede virksomheder. Dette arbejderaristokrati dannede grundlag for den bureaukratiske ledelse af socialdemokratiet og fagbevægelsen og for en korporativ sammensmeltning mellem parti, fagbevægelse og stat. De socialdemokratiske partier blev ikke længere anerkendt som arbejderpartier, men karakteriseret som «middel til at paralysere massernes aktivitet i kampen mod det fascistiske diktaturs regime».

Under dække af betegnelsen arbejderparti førte socialdemokraterne en fascistisk politik, som rettede sig mod de landvindinger, arbejderklassen havde tilkæmpet sig under det borgerlige demokrati. Socialdemokraternes afsporing af kampen mod kapitalens offensiv og fascismen gav fascismen muligheder for at organisere sig, og dermed banede socialdemokraterne vejen for et fascistisk diktatur. Socialdemokraterne blev derfor erklæret for kommunisternes hovedfjende, og Komintern gjorde det til sine primære mål at bekæmpe især socialdemokratiets venstrefløj og bryde alle kontakter mellem socialdemokrater og kommunister. Socialfascismetesen var udarbejdet under tyske forhold og blev ukritisk overført til andre lande. Den blev heller ikke revideret efter fascismens sejr i Tyskland - jfr beslutningerne på det trettende plenummøde i eksekutivkomiteen. Den blev først opgivet i 1934-35 - uden at tesens principielle fejl dog blev indrømmet. I 1959 betegnede den italienske kommunistleder, Palmiro Togliatti socialfascismetesen som Kominterns største fejl.

Karakteriseringen af socialdemokratiet som socialfascisme havde udgangspunkt i udviklingen af det tyske socialdemokratiske parti. Dette parti gik langt i retning af at bevare det borgerlige klasseherredømme. Mest tydelig gennem partiets holdning til strejker med politisk indhold, som partiet prøvede at reducere til økonomiske kampe, og i sine forsøg på at integrere arbejderklassen i den borgerlige stat.

Tesen om et arbejderaristokrati var meget tvivlsom under den verdensomspændende økonomiske krise efter 1929. Den forhindrede en forståelse af socialdemokratiets forankring i arbejderklassen og gjorde en analyse af socialdemokratiets ideologiske funktion umulig. Dermed formåede Komintern heller ikke at udvikle en strategi, som kunne rive de traditionelle loyalitetsbånd over mellem socialdemokratiet og arbejderklassen - dvs. adskille revolutionært indstillede arbejdere fra den reformistiske ledelse. Angrebene på socialdemokratiets venstrefløj og kravet om at slutte op om kommunistpartiernes politik gjorde udviklingen af en enhedsfront vanskelig.

Nyere forskning ser socialfascismetesen i sammenhæng med det sovjetiske bureaukratis behov og med Sovjetunionens øgede handel med Tyskland, som kunne komme i fare, hvis der i Tyskland virkelig var blevet udviklet en enhedsfront mellem socialdemokrater og kommunister. En ny tysk revolution ville medføre, at Sovjetunionens egen opbygning ikke længere kunne sættes lig med socialisme. Socialfascismetesen blev derfor lanceret for at splitte den tyske arbejderklasse (P. W. Schulze).

E.Lo.