Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Sukker er en af de politisk mest betændte varer i verdenshandelen. Stærke erhvervsinteresser i USA og EU kræver støtteforanstaltninger for at holde lønsomheden oppe. Ingen anden råvare har været præget af så stærke prissvingninger på det «frie» verdensmarked. Derfor er en række u-lande, som Cuba, Brasilien og Philippinerne stærkt interesseret i en ordning, som kan stabilisere priserne og sikre stabile eksportindtægter.

Det findes langt fra et samlet marked for sukker. Produktionen i USA, EU og andre i-lande er omgærdet af protektionistiske tiltag og støtteordninger, som gør det nationale salg til et lukket marked. Priserne reguleres efter forhandlinger mellem producenter og myndigheder. Omsætning og lagrene kontrolleres af et eller nogle få selskaber, som Tate and Lyle i England og Amstar i USA.

Den næst vigtigste omsætningsform er opkøbsaftaler mellem producentlande og disse koncerner. Priserne her er ofte ikke kendt. Men de påvirkes af de priser, der noteres på det «frie marked». Dette står kun for 12% af sukkersalget i verden, men influerer alligevel stærkt på de sukkereksporterende u-landes indtægtsniveau og beskæftigelse.

Det eksisterede nogle år en international sukkeraftale mellem importørlandene og eksportørlandene. Eftersom den kun vedrørte det «frie» marked og i øvrigt ikke var særlig effektiv, fik den ikke nogen særlig betydning, og i 1973 brød den sammen.

Problemerne med at udarbejde en aftale hænger sammen med at USA og EU skærper deres protektionistiske politik. Et andet problem er, at de største eksportørlande er for uenige: Brasilien og Cuba aspirerer begge til at være u-landenes talerør.

U-landene står tilsammen for tre fjerdedele af det sukker, som omsættes internationalt. Koncernerne har imidlertid bevaret deres kontrol med omsætningen. USA og andre sukkerimporterende lande opstiller kvoter for indførslen fra u-landene. Og endelig er mange af disse lande fortsat stærkt politisk afhængige af de største i-lande og koncernerne.

Cuba brød ud af denne afhængighed ved Castros magtovertagelse i 1959, men løb ind i en ny. Sovjetunionen aftog frem til 1990 det meste af Cubas sukker, og gav oftest gode priser. Men også russerne havde en egen sukkerproduktion og anvendte markedsmekanismen efter svingningerne i de russiske sukkermængder. Efter sammenbruddet i Sovjet og COMECON landene generelt, er Cuba atter ude på verdensmarkedet.

Flere i-lande eksporterer sukker til subsidierede priser. U-landene vil have den eksport begrænset. Et andet spørgsmål er prisen. Organisationen af sukkereksporterende lande i Syd- og Mellemamerika, som står for 60% af verdenseksporten, ønsker en mindstepris, et «gulv». Desuden ønsker de finansiel støtte for at opbygge lagre, når prisen synker, og til at investere i mere sukkerraffinering. Så længe landene imidlertid ikke kan samle sig om en fælles linie, er det vanskeligt at få presset importørlandene og EU til indrømmelser.

EU er selvforsynende med sukker - bortset fra at Storbritannien fortsat importerer sukker fra gamle Commonwealthlande under en selvstændig EU aftale. Overproduktion og faldende priser præger billedet i de fleste lande i dag.

Periodevis svigt i Cubas og Brasiliens produktion kan skabe rum for andre lande og mere kraft i eksportørlandenes krav. Flere u-lande har øget sukkerforbruget kraftigt. Det de ikke har fået afsat ude eller hjemme, er blevet anvendt til alkoholproduktion. Denne strategi er især blevet fulgt i Brasilien, hvor mange biler er blevet omstillet til at kunne køre på en blanding af benzin og alkohol - fra sukkerproduktionen.

Når sukkerarbejderne i mange af landene samtidig får dårlig betalt for deres arbejde - i modsætning til deres subsidierede kolleger i USA og EU - er der ikke meget der indikerer, at sukker skaber udvikling. Men afhængigheden af produktionen og eksporten er et faktum - ikke mindst i et land som Cuba, som skaffer 70% af sine eksportindtægter fra sukkeret.

H.Hv.