Akkord er en betalingsform for forskellige former for arbejdsindsats, hvor lønnen er knyttet til arbejdsindsatsen - ydelse, produceret mængde varer osv. - i modsætning til den faste timeløn. (Se Lønsystemer). Der kan skelnes mellem enkeltakkorder knyttet til den enkeltes arbejdsindsats og gruppeakkorder knyttet til en større gruppes arbejdsindsats. Akkordsystemerne antager et utal af forskellige former, men der er sjældent tale om ren akkordaflønning. Lønnen består oftest af en fast komponent - en fast timeløn - og en akkordkomponent.

Akkord blev fra 1950'erne en udbredt aflønningsform indenfor især industrien, hvor den udgjorde en vigtig del af de såkaldte produktivitetsfremmende lønsystemer. Siden 1980'erne har anvendelsen af dette lønsystem været aftagende. Det må ses i sammenhæng med, at organiseringen af dele af produktionen har undergået en forandring, hvor der lægges stigende vægt på produktkvaliteten. I 1995 arbejdede kun 1,1 % af lønmodtagerne i Danmark på ren akkordløn eller provision, mens 1,5 % arbejdede på fast løn suppleret med akkord. Et fald fra henholdsvis 1,5 og 2,0 % i 1990.

Der findes forskellige typer akkordsystemer: Tidsakkord indebærer, at der afsættes en vis tid til jobbet, og at arbejderen får betalt et beløb, som svarer til hans timeløn ganget med den afsatte tid målt i timer. Kroneakkord indebærer at, et job betales med et vist beløb. Kroneakkorden er selvsagt særlig ugunstig i inflationsperioder, hvis den ikke justeres i takt med lønstigningen generelt.

Akkord fastlægges på mange forskellige måder:

• Tidsstudier. En tidsstudiemand noterer hvor lang tid en øvet arbejder som arbejder i normalt tempo, bruger på at udføre en opgave. Dette fører ofte til, at den øvede arbejder narrer tidsstudiemanden og gør arbejdet på en langsommelig måde for at få mere tid senere.
• Syntetisk tidsbestemmelse f.eks. ved hjælp af MTM. Arbejdets varighed udregnes ved at dele det op i små elementer, f.eks. håndbevægelser hvor der på forhånd foreligger standardtider. Arbejdets længde bliver da summen af beregnet tid for de enkelte elementer.
• Formandssatte akkorder. Formanden fastsætter akkorden ud fra sin erfaring og vurdering. Dette kan føre til uenighed og forhandlinger.
• I så fald kan dette føre til en såkaldt forhandlingsakkord. Formandsakkorden er mest almindelig ved jobs, som ikke gentages ofte, og hvor der hersker stor usikkerhed om, hvor lang tid der vil medgå. I praksis indebærer dette, at formanden sørger for at arbejderen oppebærer sin gennemsnitlige fortjeneste. Forhandlingsakkorder bidrager normalt til lønglidning. Folk som indgår i tidsstuderede akkorder, må ofte slide ekstra for at følge med i lønglidningen ifht. de der indgår i forhandlingsakkorder.

Akkordløn betragtes som årsag til mange problemer for arbejderne: højt opskruet tempo, arbejdere som nedslides tidligt, øget skadehyppighed og andre problemer. Akkordsystemerne giver endvidere anledning til mange problemer på jobbet: reduceret arbejdskvalitet - arbejderne bliver motiveret til at få tingene produceret, snarere end at gøre et godt job; dårlig udnyttelse af materialerne - virksomhederne taber penge på at udnytte resterne; dårligt samarbejde - det er vanskeligt at bede om hjælp eller råd fra en arbejder, som arbejder på akkord, fordi han mister penge på at hjælpe. Desuden er det et problem, at gode og dårlige akkorder normalt er ujævnt fordelt mellem arbejderne. Nogen kan have gode dage, mens kollegerne må slide ekstra. Akkorderne skaber også konflikter mellem arbejdere og værkfører. Men der findes også arbejdere som mener, at det er en fordel med akkordløn, for da er der ingen der blander sig i, hvordan de arbejder.

A.J.