Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

VG er Norges næst største avis efter Aftenposten, med et daglig gennemsnitsoplag på over 200.000 (1980). Avisen udgives i Oslo, men to tredjedele af oplaget sælges udenfor hovedstaden.

Historisk kan VG føres tilbage til mellemkrigstidens Tidens Tegn, som atter bar kontinuiteten fra den gamle Venstreavis Verdens Gang (1868-1923). Da Tidens Tegn gik ned i 1941, blev der i modstandsbevægelsen ført drøftelser om en eventuel genoprettelse efter befrielsen. Diskussionerne - hvor blandt andet forfatteren Ronald Fangen (1895-1946) stod centralt - førte til, at to projekter blev forberedt: Et kristelig dagblad med basis i besættelsesårenes kirkebølge, Vårt Land, og et radikalt hjemmefrontsorgan som kunne bære videre ideerne fra krigssamarbejdet i «Kretsen» og andre ledergrupper - Verdens Gang.

VG blev startet i 1945 med midler fra Milorg. «Pressefondet af 7. maj 1945» stod som udgiver. Avisen var i sine første år en kvalitetsavis på linie med det danske Information.

I 1953 blev VG et selvstændig aktieselskab. I 1966 blev den overtaget af Schibstedgruppen, som også ejer Aftenposten. Oplaget havde da været faldende over længere tid. Ved overtagelsen var det nede på 34.000. Der blev sat store økonomiske investeringer ind, især på markedsførings- og distributionsfeltet. Resultatet var den største oplagssucces i norsk dagspresse overhovedet. I 1972 passerede VG løssalgskonkurrenten Dagbladet.

Den enestående oplagsøgning skyldtes, at VG i 1960'erne fandt frem til et nyt marked, således at væksten ikke slog igennem som en tilsvarende nedgang for andre dagblade. De to løssalgskonkurrenter Dagbladet og VG sælger i dag omkring 330.000 aviser dagligt og svinger i takt. Men VG er markedslederen, og på mange måder også den journalistiske anfører af de to. Det sidste kan synes ejendommeligt, eftersom VG's journalistik først og fremmest mærkes som en åben nyhedsdækning uden specielle kvaliteter, hverken i meninger eller stilistisk. Markedsundersøgelser tyder på, at det er avisens tabloidformat, kombineret med en blødkantet stil, hvor nyhedsbilledet overvejende tegnes ud fra underholdningshensyn, der har gjort avisen ledende.

I nordisk perspektiv ligger VG nærmest Sveriges Expressen og udmærker sig i øvrigt som både forsigtig og anstændig i forhold til løssalgspressen - europæisk betragtet. Heller ikke i norsk sammenhæng er avisen særlig pågående, andet end i sin kriminalreportage. Politisk er den formelt uafhængig. Reelt søger den en «højrepopulistisk» stilling. VG identificerer sig med velfærdsstatens reelle og formodede vindere, og gennemfører indignerede udfald mod formynderstaten. Hensynet til den lille mand afspejler i VG den hytteejende, bådsejlende og charterrejsende nordmands værdier, ligesom det løssalgsmarked avisen har opdyrket må siges at være et typisk resultat af 1960- og 70'ernes højkonjunktur.

K.O.M. / H.F.D.