Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Louis Blanc

Blanc (1811-1882), fransk socialist af reformistisk tilsnit. Nøglebegreber i hans teoretiske og politiske virke er retten til arbejde; anvendelse af staten som et redskab til at sikre fuld beskæftigelse; arbejdets organisation gennem sammenslutninger; et fuldt politisk demokrati; gradvis gennemføring af reformer. På mange måder foregriber han det, der omkring år 1900 fik betegnelsen revisionisme, og vi ved også, at revisionismens grundlægger - Eduard Bernstein - fik afgørende impulser fra Louis Blanc. Hvis man søger bagud i socialdemokratiets historie, kommer man næppe længere end Louis Blanc. Før ham findes kun anarkisme, utopisme og paternalisme.

De fleste af Blancs ideer findes allerede formuleret i hans bog «Arbejdets Organisation» fra 1839. Under Februarrevolutionen fik han lejlighed til at afprøve dem, da han en overgang var medlem af den provisoriske regering og arbejdede for at oprette de såkaldte «nationalværksteder». Da disse folkeværksteder til slut blev skabt, fik de imidlertid en helt anden karakter end Blanc havde forestillet sig. De blev rene støtteforanstaltninger og bidrog ikke til en grundlæggende omorganisering af arbejdet. Efter socialisternes nederlag ved valget til nationalforsamlingen 18. marts trådte Blanc ud af regeringen og måtte senere flygte til England, hvor han opholdt sig til 1870. I 1871 talte han imod Pariserkommunen, som han i 1848 havde talt imod demonstranter, der ville trænge ind i nationalforsamlingen, og af samme grund: Samfundsændringer må holde sig indenfor lovens rammer og aldrig acceptere anvendelse af vold som middel. Louis Blanc tilskrives endvidere æren for slagordet «Fra enhver efter evne, til enhver efter behov», der ifølge Marx skal styre fordelingen af goder i det kommunistiske samfund.

J.E.