Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Autonomi-kollektivet (1991-), autonom sammenhæng i Danmark, dannet omkring 1991. Rødderne kan føres tilbage til begyndelsen af 1980’erne. Kollektivets forløbere var Vesttysklandskomitéen og senere Autonome Revolutionære. Aktivisterne i disse sammenhænge kom fra den traditionelle venstrefløj, de var tidligere medlemmer af VS, DKP eller var uorganiserede. Nogle kom fra BZ-bevægelsen og andre fra forskellige venstreorienterede indvandrer- og flygtningeorganiseringer.

Aktiviteterne var fra starten antiinstitutionelt og antistatsligt orienteret. Perspektiverne med kollektivet var:

• At skabe de nødvendige politiske og sociale frirum overfor magtstrukturernes, men også de reformistiske venstrefløjskræfters, konstante integrationsforsøg.
• At tilkæmpe frirum, som forudsætning for udvikling af en stærk og radikal udenomsparlamentarisk modstand «fra neden».

I løbet af 1980’erne kulminerede de sociale bevægelsers kampe overalt i Vesteuropa - således også i Danmark. Kollektivet var en del af den autonome strømning i Vesteuropa, som forsøgte at slå bro mellem de legale militante aktiviteter og den væbnede byguerillakamp. Denne del af den autonome bevægelse organiserede sig i 80’erne i den såkaldte Antiimperialistiske Front. Ved en kongres i 1986 i Frankfurt, hvor over 1.000 autonome aktivister fra hele Vesteuropa – herunder omkring 40 aktivister fra Danmark – deltog, mislykkedes dette forsøg på at forbinde den væbnede kamp med den subversive legale modstand.

Autonome Revolutionære deltog også i forskellige lokale og regionale aktivitetskampagner, som skulle forankre autonome perspektiver i lokale miljøer. Gruppen udgav i 1985-87 bl.a. en større lokal uddelingsavis, Vesterbro-Posten, på Vesterbro. I denne avis, som havde et oplag på 4.000, blev de lokale aktiviteter og debatter forbundet med internationale erfaringer omkring de samme temaer og generelle strategidiskussioner. I perioder fik Vesterbro-Posten en bemærkelsesværdig respons og opbakning.

I 1988 startedes udgivelsen af tidsskriftet Autonomi, som tog mere overordnet og direkte højde for den aktive autonome modstands aktiviteter. I 1990-93 drev gruppen den autonome Info-café Zapata i Blågårdsgade på Nørrebro, København.

Autonomi-kollektivets aktivister har gennem årene været aktive i spørgsmål som f.eks.: revolutionære fanger i Vesteuropa, solidaritetskampagner for Marc Rudin – en schweizisk revolutionær, der sad fængslet i Danmark fra 1993-97 – solidaritet med intifadaen i Palæstina, organisering af autonom modstand på Vesteuropæisk plan, samt et utal af anti-imperialistiske og social-revolutionære aktiviteter i Danmark. Dette førte bl.a. til, at gruppen blev udsat for målrettede observationer og andre illegale overgreb fra statens repressionsorganer: Der fandt regelmæssige husransagelser sted uden dommerkendelser i kollektiver, hvor der boede påståede eller/og reelle aktivister fra gruppen. Det skete ofte i forbindelse med vilkårlige anholdelser uden efterfølgende retssager, etc. Også Politiets Efterretningstjeneste (PET) gennemførte fordækte observationer mod gruppen. Angiveligt pga. af kontakten med diverse byguerillagrupper i Vesteuropa. Men ransagelser og observationer fik aldrig noget retsligt efterspil. Efter at PET's operationer mod gruppen blev afsløret i bl.a. DKP's daværende avis «Land og Folk» og i dagbladet «Politiken» i sommeren 1988, forsøgte den at skabe offentlighed omkring PET's praksis. Gruppen forsøgte at lægge sag an mod PET, som dengang repræsenteredes af nuværende politichef i København, Hanne Bech Hansen. Men efter en række indledende retsmøder løb sagen ud i sandet, da PET også juridisk-formelt fik lov til hverken at af- eller bekræfte de årelange observationer mod gruppen. Den blev til gengæld pålagt sagsomkostninger på i alt 24.000 kr. Det skulle have en afskrækkende virkning overfor andre, som måtte overveje at lægge sig an mod PET eller andre centrale statsorganer…

I dag er gruppen især optaget af organiseringen af lokal og global modstand mod den hærgende neoliberalisme. Det er diskussionen om et helt andet samfund, der skal sættes på dagsordenen. Det indebærer bl.a. udviklingen af en massiv modstand og et nødvendigt opgør med lønarbejdet som fetish, samt at udvikle en anti-national kamp for åbne grænser for alle. Målet var og er fortsat at radikalisere venstrefløjens potentielle basis, samt at inspirere aktivister i diverse oprørske og ikke-systemkonforme miljøer til en autonom politik og praksis. I dag er kollektivets tidligere organisationsstruktur omdannet til et løst netværk af politiske og kreative aktivister med en fælles baggrund.

A.L. / I.H. / G.S. / K.P.