Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Nynne Koch (1915-2001), dansk kvindeforsker og feministisk filosof. Hendes oprindelige navn var Anna Lise Koch, født i 1915 i København. Allerede som spæd sagde hun «Nynne» om sig selv, og det forblev hendes navn resten af livet. Nynne Koch voksede op i det priviligerede højborgerskab. Somrene tilbragte familien på godset Corselitze på Falster, og vinterresidensen var det Classenske Palæ i Amaliegade. Hendes forældre var Anine (f. Suenson, død 1947) og Jørgen H. Koch (død 1935), som var præsident for Sø- og Handelsretten og i daglig tale blev kaldt for «præsidenten». Nynne Koch havde også en 3 år yngre bror, Peter Anton Koch.

Som voksen kvinde levede Nynne Koch et omtumlet liv på følelsesmæssige vulkaner. Hun blev således gift med 3 meget forskellige mænd, med hvem hun fik ialt 5 børn, som hun det meste af tiden forsørgede alene, alt imens hun i 1950'erne bla. slog igennem som skønlitterær romanforfatter og blev kendt i offentligheden som feministisk samfundsdebattør.

I 1961 blev Nynne Koch ansat på Det Kongelige Bibliotek. Her blev hendes interesse for kvindeforskning vakt. Denne interesse udviklede sig til et stærkt engagement. Nynne Koch begyndte på egen hånd at lave kartoteker over kvinderelevant litteratur og i 1973 blev hun udnævnt til fagreferant i feminologi – et område hun selv havde skabt. I 1972 definerede hun selv feminologi således: «Feminologi er et nyt ord ... Det betegner studiet af kvindens situation i videste betydning og omfatter således både pro- og antifeminisme, både over- og undervurdering af kvinden, både historiske, politiske, psykologiske og filosofiske aspekter. Det er et skoleeksempel på et tværkulturelt idékompleks » (citat fra «Der er en verden ved siden af verden», 1985 )

Feministisk filosofi Nynne Koch udviklede samtidig hermed også hendes egen kønsfilosofi, som på mange måder satte sine spor i kvindeforskningen og kvindebevægelsen i Danmark. Hun knyttede kvindeforskningen direkte an til kvindebevægelsen. Hun ønskede, at kvindeforskningen skulle sætte skub i en decideret samfundsforandring. Med filosofiens kraft ville hun skabe et andet samfund og hun satte derfor alle kræfter ind på at opbygge et netværk for og af kvindelige tænkere og skabere af et kvindeligt tydningsunivers. I 1985 definerede Nynne Koch sit eget ståsted således: «Den nye kvindeforskning, der opstod i kølvandet på den nye kvindebevægelse, gik ind for frigørelse fra både den patriarkalske og den kapitalistiske undertrykkelse. Det, som jeg mener, vi arbejder med nu, som en 3. fase, er nytænkningen. Jeg mener, at vi fra forskelligt hold er gået i gang med at tænke verden om – tænke verden anderledes....» (citat fra : «Der er en verden ved siden af verden», 1985)

Hun mente, at kvinder grundlæggende set fortolker verden anderledes end mænd, og hun udviklede en feministisk filosofi omkring det, hun kaldte for «det kvindelige tydningsunivers». Nynne satte først og fremmest fokus på biologiens betydning for kvinders liv og kvindelige værdier. Hendes interesse var især rettet mod seksualiteten.

Nynne Kochs kønsfilosofi er på mange måder af holistisk karakter i sin stræben efter at udforske, realisere og bringe det universelle ind i det levede liv. Hendes personlige drivkraft var at blive ét med det, der er større end en selv. Hendes kønspolitiske drivkraft var, at hun ville forandre samfundet, så kvinder får mulighed for at leve et liv i overensstemmelse med deres længsler og behov. Nynne Koch har med sine idéer og tanker både inspireret og provokeret. Nogle feminister fandt hende for biologistisk i sit kvindesyn og for idealistisk i sit samfundssyn. Men samling skabte Nynne Koch alligevel på sit felt, fordi hun var en spydspids i kampen mod mandlig dominans overalt i samfundet og mod de patriarkalske normer og tankemåder, alle kvinder er oppe imod og ser deres livsudfoldelse begrænset af.

Grundlagde KVINFO

Nynne Koch begrænsede sig ikke til blot at skrive et hav af artikler, essays og bøger af mere eller mindre feministisk-filosofisk karakter. Hun satte også utallige projekter igang og skabte med disse basis for feministisk praksis. Nynne Koch arrangerede således forelæsningsrækker i «Feminologi» på Folkeuniversitetet, det blev de rene tilløbsstykker og her kom hundredevis af kvinder sammen og diskuterede på kryds og tværs. Nynne Koch grundlagde forlaget Melusine, og i 1981 lancerede hun kønsforskningens første tidsskrift «Forum for kvindeforskning». Men det hun først og fremmest vil blive husket for er, at hun oprettede Kvinfo – center for tværfaglig information om kvinde- og kønsforskning. Det blev et idémæssigt kraft- og kulturcentrum, som på mange måder forbandt kvindeforskningen med kvindebevægelsen. Et sted hvor der var plads til, at alle holdninger kunne mødes og forskellige meninger kunne brydes. Det skabte dynamik og inspirationen bredte sig som ringe i vandet.

Nynne Koch var en stor inspirator for en hel generation af kvinder, der ikke ville finde sig i, at deres liv blev stækket og begrænset af mandssamfundets magthierarkier og patriarkalske normer. Nynne Koch gik hånd i hånd med alle de kvinder, som kæmpede for, at det var deres egne længsler og deres egen frihed, som skulle være drivkraften i livet.

I.H.