Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

David Rjasanov (1870-1938), russisk revolutionær og Marx-Engels-forsker. Rjasanov hed egentlig David Borisovich Gol’dendach og blev født i Odessa i 1870. Som ung deltog han i den revolutionære bevægelse i Rusland. Under udenlandsrejser i 1888 og 1890 besøgte han forskellige russiske revolutionære med forskellige opfattelser af hvordan revolutionen skulle gennemføres. I 1891 arresteredes han for revolutionær virksomhed, og idømtes året efter 4 års tugthus. Derefter forvistes han til Kišinov i tre år. I 1900 flygtede han fra Rusland, men vendte tilbage under revolutionen i 1905. Han arbejde i denne periode især i fagbevægelsen, men måtte igen flygte i 1907. Han begyndte også at sætte sig ind i den marxistiske litteratur. Efterhånden dannede han sig den opfattelse, at dannelsen af et avantgardeparti ville lede til sekterisme, hvorved han så at sige kom til at stå imod Lenins synspunkter omkring partidannelsen. Dette førte til, at han blev opfattet som mensjevik. Efter revolutionsforsøget i 1905 opholdt han sig i Tyskland og arbejdede her med forholdet mellem det dengang uafklarede forhold mellem parti og fagbevægelse . Under sine studier af Første Internationale's historie fandt han hidtil ukendte tekster af Marx og Engels. Dette ledte ham til den erkendelse, at arven efter disse to kæmper var blevet ret overfladisk behandlet.

Fra 1907 til 1917 var han i en slags venteposition, hvor han ventede på at kunne vende tilbage til Rusland. I mellemtiden gik han i gang med at opspore og forberede udgivelsen af hidtil ikke kendte tekster af Marx og Engels. Det kunne han gøre med opbakning af det socialdemokratiske parti i Tyskland, i hvis arkiv den største del af Marx’ og Engels’ skriftlige efterladenskaber lå. I disse år sluttede han bekendtskab med de ganske få tyske Marx-eksperter, f.eks. Franz Mehring og Eduard Bernstein, og de lærte at påskønne hans udgivervirksomhed, som bl.a. resulterede i udgivelsen af nogle omfattende bind, der dækkede tiden 1852-1862. Med baggrund i den videnskabelige virksomhed og arbejdet med indsamlingen af tekster af Marx og Engels holdt han sig så vidt muligt udenfor fraktionerne i det russiske socialdemokrati, selv om han nøje fulgte udviklingen.

Rjasanov begyndte allerede før Første Verdenskrig at offentliggøre nogle af sine synspunkter i forskellige publikationer (Die Neue Zeit og Der Kampf) og som lærer ved bolsjevikkernes partiskole på Capri. Senere deltog han i Zimmerwald-konferencerne og efter tilbagekomsten til Rusland i august 1917 sluttede han sig til bolsjevikkerne. Han var blevet et kendt navn.

I sit politiske arbejde efter revolutionen gik han ind for, at der blev dannet en socialistisk koalitionsregering. Han var tillige modstander af en fredsaftale med Tyskland, og han gik ind for, at fagbevægelsen skulle være uafhængig af bolsjevikpartiet og af statsmagten.

Da Marx-Engels Instituttet blev grundlagt i 1921, blev han leder af dette, og under ham blev udarbejdelsen af Marx' og Engels samlede værker (MEGA) påbegyndt efter en beslutning på Kominterns kongres i 1924. Alle senere store Marx-Engels udgivelser hviler på det grundlag, David Rjasanov opbyggede. I mange af de skrifter der udkom frem til 1930 nævnes David Rjasanov ofte i forordene, som den redaktørerne skylder en stor tak. I de sidste år frem mod hans forvisning kan man læse, hvad han havde i tankerne at udgive, ja endog hvad der var på vej.

Rjasanov deltog ikke i fraktionskampene i 1920'erne, og han distancerede sig fra persondyrkelsen. I 1931 blev han arresteret, bl.a. fordi han havde ansat for mange tidligere mensjevikker. Han mistede sin stilling, blev forvist til Saratov og henrettedes i 1938 (se Moskvaprocesserne).

Rjasanov var en fremragende Marx-Engelsformidler, og holdt mange foredrag for mange mennesker i Sovjetunionen. Nogle af foredragene kom i bogform og blev spredt i masseoplag.

J.Ki.