Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA! STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER! I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 26.000 civile (heraf 11.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne. Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne. Israel har siden 7/10 kastet 50.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet. Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 15 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR). FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza. FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention. Israel + USA + EU = Folkemord Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Mahmoud Abbas (1935-), palæstinensisk politiker, alias Abu Mazen, født i 1935 i Safad i Galilea. Palæstinensisk præsident 2005-09, siden 10. januar landets diktator. Abbas studerede i Damascus og Moskva. Sammen med Yasser Arafat og Qaddumi (Abu Lutof) er han en af de tilbageværende grundlæggere af Fatah bevægelsen. I 1980 blev han valgt til PLO's Eksekutivkomite. Han blev i 1984 udnævnt til leder af PLO's Afdeling for nationale (arabiske) Affærer. I 1995 vendte han tilbage til Palæstina, og siden da har han været PLO's generalsekretær.

Allerede i 1970'erne spillede han en ledende rolle ifht. at knytte kontakter mellem PLO og venstreorienterede israelere. Hans moderate og pragmatiske holdninger gav ham allerede dengang problemer med høgene i den palæstinensiske befrielseskamp.

I starten af 1990'erne fik han officielt en central rolle ifbm. udformningen af PLO's forhandlingsstrategi. Han var bevidst om begrænsningerne i Madrid fredsforhandlingerne, og hans arbejde bidrog til at skabe grundlag for den hemmelige forhandlingsproces, der førte frem til Oslo Fredsaftalen, der blev underskrevet af Yasser Arafat og Yitzhak Rabin i Washington i 1993. Hans indflydelse på Arafat var da stærk og tydelig. Ved de efterfølgende forhandlinger deltog Abbas i flere diskussionsgrupper med den israelske modpart. Han ledte bl.a. den første session af slut-status forhandlingerne 5. maj 1996.

Abbas er kendt for sin høje grad af pragmatisme og sans for hemmeligt diplomati - hvilket israelske forhandlere synes at sætte pris på. Alligevel udtrykte han nogen bitterhed over forhandlingsprocessen i årene efter Osloaftalen. I 1994 afslog han derfor at blive minister for det palæstinensiske selvstyre (PNA).

I maj 2003 blev han af Arafat udnævnt til palæstinensisk premierminister. Baggrunden var, at Israel allerede da i 1½ år havde afvist at forhandle direkte med Palæstinas folkevalgte præsident, Arafat, og i sommeren 2002 havde fået USA til at bakke op om denne afvisningsfront overfor palæstinensernes demokratisk valgte ledelse. Udnævnelsen af Abbas skulle derfor fjerne legitimeringen for, at Israel og USA afviste at forhandle med palæstinenserne.

Udnævnelsen banede dog ikke vej for nogen fredsproces. Selvom det i juli lykkedes Abbas og PNA at få Hamas og Islamisk Jihad til at indgå en ensidig våbenhvile overfor Israel, svarede Israel igen med en optrapning af af volden med angreb ind i Palæstina og drab på palæstinensere. Denne bølge af terror fra israelsk side kostede i denne periode ca. 50 palæstinensere livet og kulminerede i august, da flere højtstående Hamas medlemmer blev likvideret af det israelske militær. Abbas havde inden da flere gange forsøgt at få israelerne til at være tilbageholdne, men uden held. Israel ønskede ikke fred, men en optrapning af konflikten.

I starten af september 2003 trak Abbas sig derfor tilbage fra posten som premierminister. Et skridt der i bl.a. Israel, USA og Danmark blev udlagt som udtryk for, at Abbas «havde tabt magtkampen med Arafat om kontrollen over PNA's politistyrker». Medierne refererede ikke, at Abbas egen begrundelse for at trække sig var:

1. Israels manglende villighed til at søge fred med palæstinenserne
2. USA's manglende villighed til at lægge pres på Israel for at sikre fredsprocessens fortsatte fremdrift

Ved Yassar Arafats død i 2004 blev Abbas udnævnt til fungerende præsident frem til afholdelsen af valg. Ved valget i januar 2005 blev han formelt valgt som præsident over Palæstina. Hans vigtigste modkandidat ved valget var den langt mere populære Marwan Barghouti, der har siddet i israelsk fængsel siden april 2002. Det lykkedes imidlertid Fatahs ledelse at lægge en dæmper på Barghoutis valgkampagne, for at sikre Abbas' valg.

Fatah er under Abbas' ledelse blevet drastisk svækket. Partiet tabte i 2006 parlamentsvalget til Hamas. Det var både en folkelig protest mod den omfattende korruption i Fatah og en konsekvens af at Abbas ikke havde Arafats karisma. Nedturen fortsatte og Abbas søgte i stedet støtte i Vesten og i Israel. Dette reducerede blot yderligere hans opbakning i den palæstinensiske befolkning. På vestlig opfordring forsøgte han i 2007 at gennemføre et militærkup mod den Hamas ledede regering i landet, men også dette slog fejl. Da meningsmålingerne klart viste at han ville tabe en præsidentvalgkamp modsatte han sig med vestlig støtte gennemførelse af præsidentvalg, da hans embedsperiode udløb 10. januar 2009. Han er siden Vestens diktator i landet.

Abbas anses for at stå Ahmed Qurei (Abu Ala) politisk nær.

A.J.