Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Danmark
Arbejde  .  Kultur  .  Litteratur
   .  Videnskab  .  Samfundsvidenskab  .  Pædagogik
    .  Humaniora
Ideologi  .  Socialistisk  .  Revolutionær  .  Kommunisme
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Ansvarlig redaktion: Pædagogik
Læst af: 19.293
: :
Bredsdorff, Elias

Elias Bredsdorff

Elias Bredsdorff 1945. (Min egen kurs, København 1983)

Elias Bredsdorff (1912-), søn af Thomas Bredsdorff, der var forstander på Roskilde Højskole og Grundtvigianer. I gymnasiet nærmede Elias sig radikalismen, stiftede bekendtskab med Kritisk Revy og gennem nogle arbejdere på højskolen hørte han første gang om socialismen. Det var først i 1930 han i Studentersamfundet kom i kontakt med kommunismen. Her mødte han bl.a. Frode Jakobsen, der som Bredsdorff selv kom fra et grundtvigiansk miljø, men som allerede var revolutionær socialist. Han opfordrede Bredsdorff til som sig selv at melde sig ind i DKP.

Bredsdorff blev i 1931 valgt ind i studenterrådet på Social Samlings liste og blev i 32 formand. Samme år meldte han sig ind i DKP, men han var tæt på atter at blive smidt ud, da han i november gik til et møde med Trotskij, og efterfølgende blev inviteret til en privat sammenkomst, hvor Trotskij mødte danske studenter. Partiets formand Aksel Larsen har dog nok indset det fornuftige i at bevare den centralt placerede studenterpolitiker i partiet og nøjedes med at give ham en skideballe. I 1933-34 var han formand for Studentersamfundet, og var samtidig aktiv i Kommunistisk Studenterfraktion, i hvis ledelse han sad i 1935. Af referaterne fremgår det, at han var en loyal partimand, der gjorde sit til at føre partiets politik ud i livet - herunder indmeldelsen af samfundet i Studenterforeningen.

På universitetet læste han dansk og engelsk, og det var især den litterære side af studiet, der optog ham. I 1934 rejste han på et længere studieophold i England, og med sig hjem bragte han aftaler om foredrag med den britiske arbejderleder Tom Mann, Maurice Dobb og forfatteren Bertrand Russell. Sammen år var han sammen med Einar Engberg aktiv i dannelsen af Ungdomsfronten mod krig og Fascisme. Da Frisindet Kulturkamp blev dannet i 1935, blev han udset til at være den eneste kommunist i bestyrelsen. Samme år besøgte han Sovjetunionen, og oplevede for første gang landet tæt på. Han kom hjem med en stor og ganske ukritisk begejstring for alt hvad han havde oplevet, men deri adskilte han sig ikke fra andre på delegationsrejsen.

Han skrev jævnligt til partiets dagblad, Arbejderbladet, og havde bl.a. i sommeren 1937 lejlighed til at møde og interviewe John Steinbeck i København. Det var endnu før Steinbeck blev opdaget i Danmark, selv om han udenfor landets grænser var en læst forfatter i kommunistiske kredse og selv opfattede sig som en slags socialist. I 1938 blev Bredsdorff færdig som cand.mag. og fik året efter ansættelse på seminariet i Vordingborg. Ikke-angrebspagten mellem Sovjetunionen og Tyskland i august 1939 rystede ham, og han overvejede allerede da at melde sig ud af partiet, men hans nære ven Peter P. Rohde fik ham fra det. Da vinterkrigen med Finland senere brød ud, blev det alligevel for meget for ham, og han meldte sig ud.

I 1942 fulgte han sin interesse for Steinbeck op og skrev den første større sammenhængende fremstilling af hans forfatterskab. Det tog imidlertid et år, før bogen - John Steinbeck (1943) - kom igennem den danske censur. Da var han allerede på vej ind i illegaliteten. I maj eller juni 1942 var han blevet kontaktet af Børge Houmann, der opfordrede ham til at rejse rundt i Danmark og oprette lokale Frit Danmark grupper. Han accepterede opgaven, rejste rundt i landet og oprettede selv en gruppe i Vordingborg. Det illegale arbejde tvang ham i maj 1943 under jorden. Gestapo kendte til hans rejse rundt i landet i 42 - sandsynligvis fra forhøret med Aksel Larsen. Han blev fra juni 43 til oktober 44 Frit Danmarks sekretær i Jylland med hovedsæde i Århus. Da man blev klar over, hvor tæt Gestapo i Århus fulgte ham, blev han hentet til København for at bistå Mogens Fog i Frit Danmarks hovedledelse. Da Fog kort tid senere blev arresteret blev han hovedkuls kastet ind i arbejdet som redaktør af hovedudgaven af Frit Danmark. Han klarede sig gennem hele besættelsen uden arrestation - en usædvanlig præstation.

Frit Danmark fortsatte med at udkomme efter befrielsen med Kate Fleron og Bredsdorff som ansatte redaktører. Det var de første år et stort blad med et oplag på 70-75.000.

Ved befrielsen meldte han sig atter ind i DKP. Det blev dog et kort gensyn. Året efter meldte han sig atter ud, da han rejste til England, hvor han havde fået ansættelse på University College i London som dansk lektor. I 49 flyttede han til universitetet i Cambridge, hvor han var ansat de følgende 30 år. Her udfoldede han et omfattende pædagogisk og litterært arbejde, der bl.a. resulterede i flere værker om H. C. Andersen og i en disputats om forholdet mellem Georg Brandes og Henrik Pontoppidan. I 1955 og 56 besøgte han Kina og skrev en begejstret bog: Kinas vej (1957).

Trods bruddet med DKP følte han sig fortsat knyttet til venstrefløjen, var aktiv i den engelske kampagne for atomnedrustning, CND, og deltog i den fornyelsesproces der i slutningen af 60'erne førte til udviklingen af Det ny Venstre. Han er far til Jan Bredsdorff.

A.J.


Litteratur

Morten Thing: Kommunismens kultur. DKP og de intellektuelle 1918-1960. Tiderne Skifter, København 1993.