Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
2006.04.17Rettelse af fødselsår fra 1926 til 1924.
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 17/4 2006
Læst af: 28.942
: :
Cabral, Amilcar
Left
Rocks
2024-02-23 06:05
2024-02-22 06:16

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Amailcar Cabral
Amilcar Cabral

Cabral (1924-1973), politisk teoretiker og befrielsesleder i Guinea-Bissau. Da agenter fra den portugisiske kolonimagt i januar 1973 dræbte Amilcar Cabral, var kampen for Guinea-Bissaus selvstændighed allerede i slutfasen. Som parti- og guerillaleder havde Cabral i sytten år stået i spidsen for befrielseskampen, og leverede samtidigt flere grundlæggende bidrag til diskussionen af revolutionsstrategi og klasseanalyse i den tredje verden. Det er denne enhed mellem teori og praksis, der har givet Cabral hans centrale plads i den anti-imperialistiske kamps historie.

Cabral var blandt de første fra Guinea-Bissau, der fik en højere uddannelse. Efter agronomistudier i Lissabon blev han ansat af kolonimyndighederne for at lede en omfattende folketælling og landbrugsanalyse. Fra 1952 rejste han i flere år på kryds og tværs i landet, og foretog grundige studier af sociale, etniske og økonomiske forhold. I 1956 blev det endelige brud med kolonisystemet gennemført, da Cabral deltog i stiftelsen af befrielsesbevægelsen PAIGC. Han var partiets leder helt frem til sin død.

Et hovedpunkt i Cabrals revolutionsteori er den vægt der lægges på politisk mobilisering og organisering før udbruddet af den væbnede kamp. Da guerillavirksomheden blev indledt i 1963, skete det samtidigt på flere steder, hvor det lokale grundlag var blevet skabt. Dette er en klart anden holdning ifht. guerilla- og revolutionsteori, end den vi finder hos f.eks. Castro, Guevara og Debray. Samtidig understreges behovet for præcise analyser af hvert enkelt lands særegne forhold. Gennem sine studier påviste Cabral hvordan historisk baggrund, etniske forhold og kolonisystemets indvirkning på produktions- og samfundsmønstret var forskellig i forskellige dele af landet. I sin klasseanalyse lagde Cabral særlig vægt på de svagt udviklede produktivkræfter i et koloniområde af Guinea-Bissaus type, hvor flertallet levede som småproducenter i egalitære landsbysamfund. Det var vanskeligt at finde noget landarbejder- eller industriproletariat, lige så lidt som der eksisterede noget borgerskab i traditionel marxistisk forstand. Under sådanne forhold påpeger Cabral den særlige historiske funktion som dele af småborgerskabet - «de revolutionære intellektuelle» - kan have i ledelsen af befrielseskampens indledende faser. Gennem den fremvoksende alliance, i første række med bønderne, der udgør det fysiske massegrundlag - men ingen revolutionær fortrop - kan en del af småborgerskabet «begå selvmord som klasse». Ved samtidig at fremhæve masseorganiseringen i landsbykomiteer, med partiets forrang over den militære ledelse, fremstår Cabral også som talsmand for decentralisering og arbejder/bondemagt på grundplanet.

T.L.E.