Den mindste organisatoriske enhed i kommunistiske partier og hemmelige organisationer. Betegnelsen blev oprindelig anvendt om de illegale grupper i den russiske hær før revolutionen, men er efterhånden blev en almindelig betegnelse for det laveste niveau i partiorganisationen.

En celle består mindst af 3 medlemmer, der har fælles udgangspunkt i et boligområde eller en arbejdsplads. Er partiet eller organisationen illegal, har cellen en vigtig sikkerhedsfunktion, idet medlemmer af cellen nok kender hinanden men ingen andre celler. Sprænges en celle (fordi et medlem arresteres) påvirker det således ikke de andre celler, der kan fortsætte deres arbejde. I Danmark havde f.eks. modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig en cellelignende struktur. Denne type af celler vil ofte kun have en enkelt kontaktperson udadtil - typisk til et højere niveau i den hierarkisk opbyggede organisation.

Cellen vil i leninistiske organisationer være underlagt den demokratiske centralismes principper og en streng partidisciplin. Dens arbejde afhænger i høj grad af organisationens karakter og formål. I legale organisationer kan den have til formål at anbefale nye medlemmer til optagelse i partiet, at forklare og agitere for partiets politik, sikre at medlemmerne følger partilinien og at skaffe partiet størst mulig indflydelse på arbejdspladsen. I illegale organisationer kan cellen have til formål at gennemføre forskellige typer af aktioner.

A.J.