Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Chilekomiteen blev dannet umiddelbart efter kuppet mod Salvador Allende den 11. september 1973 og bestod af en lang række enkeltpersoner, fagforeninger og partier spændende fra Radikal Ungdom over SF, VS, det daværende KFML til DKP.

Senere opstod en splittelse i Chilekomiteen. Uenighederne gik dels på organisationens struktur dels på fordelingen af de indsamlede midler. Disse meget betydelige midler blev oprindelig givet til Chile Democratico - en fællesrepræsentation for de chilenske venstrepartier dannet af de forhenværende chilenske ambassadører i Europa. Denne organisation fordelte igen pengene til de chilenske partier på en måde, som stærkt favoriserede de to største: Chiles kommunistiske Parti og Chiles socialistiske Parti.

Da et flertal i Chilekomiteens forretningsudvalg besluttede også at tildele de chilenske partier penge uden om Chile Democratico, brød en overvejende kommunistisk gruppe ud af komiteen og dannede Komiteen Salvador Allende. Chilekomiteen var fra slutningen af 70'erne og frem til midten af 80'erne centrum for et omfattende solidaritetsarbejde med Latinamerika indenfor følgende felter:

1. Konkret støtte gennem indsamlinger til det arbejde de chilenske organisationer udførte i forsøget på at knuse juntaen i Chile.
2. Adoption af politiske fanger. Der eksisterede en «Fange-flygtninge gruppe» i Chilekomiteen, som især beskæftigede sig med de kammerater, der var i fængsel i Chile. Bl.a. ved hjælp af adoption; dvs. at en fagforening, f.eks. eller en dansk politisk organisation, støttet af aktivister fra Chilekomiteen, beskæftigede sig med én fængslet kammerats sag. Målet var at lægge pres på den chilenske regering for at få frigivet denne politiske fange.
3. Oplysningsvirksomhed og boykot arbejde. Et vigtigt arbejdsområde for Chilekomiteen var den permanente informationskampagne om den undertrykkelse det chilenske folk var udsat for. Kampagnen kom til udtryk i f.eks. gadeudstillinger, møder, foredrag i skoler, højskoler, fagforeninger, osv. Endvidere blev de chilenske partiers arbejde uden for Chile støttet, og bladet «Latinamerika i Dag» blev udgivet.
4. Endelig arbejdede komiteen med støttearbejdet til andre lande i Latinamerika. Den var bl.a. meget aktiv i Nicaragua- og El Salvadorarbejdet i 80'erne.

Chilekomiteens forsøg i 80'erne på at udvide arbejdet til resten af Latinamerika slog fejl, på samme måde som andre bredere antiimperialistiske organisationer blev ramt. Årsagen var, at der blev sat fokus på enkeltlande - især Nicaragua og El Salvador - og det var disse enkeltlandekomiteer der tiltrak broderparten af de folk, der ønskede at lave solidaritetsarbejde. Samtidig stagnerede chilearbejdet. Fra sit højdepunkt omkring 1980-82 var 80'erne derfor en nedgangsperiode for Chilekomiteen, der reelt ophørte med at eksistere i slutningen af 80'erne.

A.J.