David Ben Gurion (1886-1973), zionist, israelsk statsmand, politiker og socialdemokrat.

Gurion blev født i Plonsk i Polen men emigrerede i 1906 til Palæstina, hvor han blev landarbejder, samtidig med at han var en livlig skribent. I 1912-14 studerede han jura på universitetet i Konstantinopel (det senere Istanbul). Han sluttede sig til den jødiske arbejderbevægelse, blev i 1915 udvist af Tyrkiet og flygtede via Ægypten til USA. Her fungerede han som organisator - dels af den jødisk-socialistiske Hechaluz bevægelse, dels gennem oprettelsen af den Amerikansk Jødiske Legion. Det var som del af legionen, han senere vendte tilbage til Palæstina.

Han spillede en ledende rolle i dannelsen af den jødiske faglige landsorganisation Histradut, og var dennes generalsekretær i 1921-35. I 1930 var han medstifter af arbejderpartiet Mapai, og fra 1935 var han formand for emigrantorganisationen Jewish Agency for Palestine, og samtidig ledende medlem af Verdenszionistforbundet. Han spillede en central rolle i udviklingen af den strategi, der gennem terror mod landets palæstinensiske befolkning skulle sikre den jødiske stat en så stor del af Palæstina som muligt. Det var som talsmand for Verdenszionistforbundet og Det jødiske Folkeråd, at Gurion den 14. maj 1948 proklamerede oprettelsen af staten Israel. Han var den nye stats premierminister i 1948-53 og 55-63.

Efter længere tids uoverensstemmelser forlod han i 1965 Mapai partiet og dannede sammen med bl.a. Moshe Dayan den Israelske Arbejderliste, Rafi. Dette parti fik dog ikke nogen lang levetid. Efter 6-dageskrigen i 1967 indgik det i det nydannede Avoda parti sammen med bl.a. Mapai. Gurion gik dog ikke med i dette projekt, men dannede sin egen Nationale Liste. Han nedlagde sit parlamentariske mandat i Knesset i 1970, og levede sine sidste år på en Kibbutz i Negev ørkenen.

Foruden at være forfatter til en række bøger om Israels grundlæggelse, har Gurion udgivet sine erindringer: «Ben Gurion ser tilbage».

A.J.