Kategorier dette opslag er registreret under:
Organisation  .  Bevægelser  .  Græsrodsorganisationer  .  Uddannelse
Arbejde  .  Videnskab  .  Samfundsvidenskab  .  Pædagogik
   .  Andet  .  Barn
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2003
Ansvarlig redaktion: Pædagogik
Læst af: 15.970
: :
Fritidshjem
Left
Rocks
2020-02-29 16:45

Fritidshjemmet er - sammen med SFO'en - den enkelte kommunes forebyggende og pædagogiske tilbud til skolebørn med henblik på at skabe pasnings-, trivsels-, lærings- og udviklingsmuligheder. Fra 1995 har fritidshjemmet med grundlag i Bistandsloven fået fælles regelsæt med vuggestuen og børnehaven vedrørende oprettelse, drift og tilsyn, herunder også vedrørende forældrebetaling og forældrebestyrelsen.

Fritidshjemmet er på mange områder i overensstemmelse med børnehavens historie og udvikling. Det første fritidshjem, Sankts Stephans Arbejdsstuer, blev åbnet i 1874, og før den tid gik de store børn sammen med de små børn i de såkaldte børneasyler. Frem til begyndelsen af 1970'erne varetog fritidshjemmet primært et pasningsbehov, men blev i løbet af 1980'erne mere og mere en kulturel mødeplads: det sted hvor børn kunne møde børn og skabe en meningsfuld fritid. Hvor fritidshjemmets pædagogik frem til midten af det 20. århundrede var præget af arbejde og praktisk-musiske beskæftigelsesopgaver, blev det mere markant fra 1980'erne at fritid skal betragtes som fri tid, dvs. en tid børnene selv bestemmer over og som pædagoger ikke skal gribe for regulerende ind i. Man kan hævde, at fritidshjemmenes udprægede selvforvaltningspædagogik har været en medvirkende årsag til, at fritidshjemmet ikke har formuleret en synlig, markant og selvstændig fritidshjemspædagogik. I en vis forstand er der tale om en «negativ pædagogik». Altså en beskrivelse af, hvad livet på fritidshjemmet ikke skal være, nemlig en forlængelse af skolens pædagogik.

Men foruden den samfundsmæssige omsorgs- og pasningsfunktion har fritidshjemmet fra dets start også indeholdt en pædagogisk dimension, nemlig at skabe gode og inspirerende inden- og udendørs rammer, hvor børn i samspil med voksne og andre børn kan erhverve sig viden og skabe kammeratskabs- og venskabsforhold.

Siden indførelse af SFO'erne er fritidshjemmet blevet trængt såvel pædagogisk som antalsmæssigt. Selv om børn i den tidlige skolealder (6-9 år) op gennem 1980'erne og 90'erne i øget omfang frekventerer pasnings- og pædagogiske ordninger efter skoletid, er andelen af fritidshjemspladser faldet fra ca. 48.000 til 32.000 pladser. Omvendt er der sket et boom i antallet af pladser i SFO, nemlig fra 40.000 til 101.000 pladser.

Modsat de fleste andre lande - også de nordiske - har fritidshjemmet i Danmark haft en synlig historie og udbredelse, og der har tilsvarende frem til 1993 været en selvstændig fritidspædagoguddannelse. Men begrundet i samfundsmæssige forandringer, nedbrydelse af sektor- og faggrænser og øget tværfagligt samarbejde samt ønske om større fleksibilitet, blev de tre selvstændige uddannelser - socialpædagog-, børnehave- og fritidspædagoguddannelsen - lagt sammen med loven om uddannelse af pædagoger fra 1993 - den såkaldte fælles pædagoguddannelse.

S.Br.