Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Latinamerika  .  Chile
Arbejde  .  Kultur  .  Litteratur
     .  Journalistik
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 24/9 2003
Læst af: 21.677
: :
Dorfman, Ariel
Left
Rocks
2024-03-29 05:31
2024-03-27 06:10

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Ariel Dorfman
Ariel Dorfman

Ariel Dorfman (1942-), chilensk forfatter, journalist og dramaturg. Efter at have afsluttet studier i litteratur på Universidad de Chile i 1965 blev han lektor i litteratur ved samme universitet. Senere underviste han også i Amsterdam, Maryland, Sorbonne og Berkeley.

Hans første litteraturkritikartikel inkluderede refleksioner over Latinamerikas sociale virkelighed. I bogen Imaginación y violencia en América Latina (1970) analyserede han forskellige aspekter i forfatterne Juan Rulfo, Mario Vargas Llosa, Alejo Carpentier og José María Arguedas' værker, og satte dem ind i en kontekst af vold, neokolonialisme og underudvikling. I sine analyser af massekulturen tog han ikke kun litterære metoder i brug, men også politisk analyse og sociologi. Hans mest kendte essay: Para leer el Pato Donald (1971, Anders And i den tredje verden. Imperialistisk ideologi i Disneys tegneserier (1978)), blev skrevet sammen med Armand Mattelart. I dette analyserer han den imperialistiske ideologi, der spreder tegneserier fra Disney koncernen. Indenfor samme ramme studerede Dorfman kapitalismens populærkultur i: Superman y sus amigos del alma (1974). Den blev skrevet sammen med Manuel Jofré. Den blev fulgt af: La última aventura del Llanero Solitario (1979), Reader´s nuestro que estás en la tierra (1980) og Patos, elefantes y héroes: la infancia como subdesarrollo (1985).

Dorfman var kulturel rådgiver for Salvador Allende regeringen i Chile. Han flygtede efter militærkuppet i 1973 og gik i eksil i Frankrig. Efterfølgende flyttede han til USA, hvor han havde tilbragt dele af sin barndom. Der skrev han for aviserne Washington Post og New York Times, og det var også der han skrev nogle af sine bedste essays som Reagans atomdrømme (1986), hvor han satte præsident Reagans ideer op overfor den nordamerikanske virkelighed.

Værker: Moros en la costa (1973), La última canción de Manuel Sendero (1982), Dorando la píldora (1985). Dorfman er forfatter til teaterstykket La muerte y la doncella (1992), i hvilket han reflekterer over den politiske undertrykkelse, torturen og dens konsekvenser. Stykket blev overført til film af Roman Polanski i 1994. Stykket er desuden oversat og tilpasset en række forskellige sprog, og har fået flere priser. Dorfmans memoirer er skrevet og oversat af ham selv til spansk under titlen: Rumbo al Sur, deseando el Norte (1998, Kurs syd, mod nord - en rejse imellem to sprog (2002)).

A.C.T.

Internet

Ariel Dorfman biografi, bibliografi, materialer mm. (spansk)
Ariel Dorfman multimedia WEB site (engelsk)