Dagdrøm er konstruktionen af en mulig verden, hvor den drømmende får opfyldt nogle af de ønsker, der ikke er realiseret i det virkelige liv. Dagdrømme må skelnes både fra almindelige drømme, hvor disse ønsker kommer til udtryk på en fordrejet og ofte uigenkendelig måde, og fra ønsketænkning hvor den mulige verden opfattes som sandsynlig og nært forestående. Dagdrømme kan på forskellige måder forholde sig til virkeligheden. Mest virkelighedsfjerne er de dagdrømme, der ikke på noget punkt hænger sammen med den drømmenes eget liv - som når en funktionær i det tyvende århundrede drømmer om at være soldat under Napoleon. De drømmeverdener der forgrener sig ud fra et punkt i den drømmenes egen fortid er nærmere knyttet til den virkelige verden: «Hvis jeg havde spurgt om lov til at følge hende hjem...», «Hvis jeg havde satset på den rigtige linie..», etc. Sådanne dagdrømme er ofte, men ikke altid forbundet med anger. Dybest set udspringer de af det forhold, at mennesket i hver valgsituation kun kan realisere én mulighed. En dagdrøm kan da have den funktion at udforske andre muligheder, uden at dette betyder, at man ønsker, at man havde valgt anderledes. Endelig ligger nogle dagdrømme på grænsen af ønsketænkning, når den mulige verden forgrener sig ud fra den virkelige i nutid eller fremtid: «Hvis jeg vinder i lotto...», «Hvis jeg bliver forfremmet...» etc. En særlig underlig variant er de dagdrømme, hvor man forsøger at opfylde selvmodsigende ønsker, som f.eks. i ønsket om at være til stede ved ens egen begravelse, for endelig at få at vide hvem man er. Sartre mener, at hele menneskets eksistens hviler på et sådant selvmodsigende projekt.

Dagdrømme er på en og samme tid et fænomen i den enkeltes mest private bevidsthed og del af et større socialt system. Underholdningsindustrien producerer de klicheer, der indgår i dagdrømmene, og samfundet generelt producerer de frustrationer, der skaber behov for dagdrømme. Alligevel er det vigtigt at skelne mellem de dagdrømme, hvor man vinder indsigt i sig selv ved at udforske de veje, man ikke tog, og de dagdrømme hvor man flygter fra sig selv ved at gå en vej, der ikke har noget forgreningspunkt i det liv, man har valgt.

J.E.