Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Karl Raloff (4. juni 1899–22. sept. 1976) tysk socialdemokrat, journalist. Raloff var født i Hamborg, forældrene var socialdemokrater, og han selv blev i 1916 aktiv i det socialdemokratiske ungdomsforbund. I 1917 meldte han sig ind i det tyske socialdemokrati (SPD) og placerede sig på partiets højrefløj. I 1919 blev han ansat som journalist ved den socialdemokratiske presse og gjorde tjeneste ved forskellige mindre blade. I 1921/1922 deltog han i et kursus på Den Internationale Højskole i Helsingør, hvor han fik gode kontakter til medlemmer af DsU, herunder Hans Hedtoft. I 1922 deltog han i en diskussion i Socialdemokratiets teoretiske tidsskrift Socialisten, hvor han i sit bidrag kritiserede det venstreorienterede tyske socialdemokrati (USPD) stærkt. Sideløbende var han fortsat aktiv i ungdomsforbundet, hvor han bl.a. via Socialistisk Ungdomsinternationale opretholdt kontakten til Hedtoft. Raloff blev ligeledes aktiv i den socialdemokratiske militærorganisation Reichsbanner, hvis lokalafdeling i Hannover han oprettede i 1924; han indtog en ledende position i provinsen Hannover. I 1928 udnævntes han til politisk redaktør, senere chefredaktør, for en af de betydende socialdemokratiske aviser, Volkswille, i Hannover og valgtes i 1932 som et af de yngste socialdemokratiske medlemmer til rigsdagen. I 1933 stemte han sammen med den socialdemokratiske gruppe i Rigsdagen mod Ermächtigungsgesetz (bemyndigelseslov), der gav Hitler ret til at handle og styre Tyskland uden først at indkalde rigsdagen. Snart derefter måtte han flygte og slog sig ned i Danmark. Hans kone, datter af en anden fremtrædende socialdemokratisk redaktør i Magdeburg, og parrets to døtre fulgte ham i december 1933. Raloff var aktiv i den socialdemokratiske emigrationsgruppe i København og skrev under navnet Karl Ehrlich nogle fremstillinger af udviklingen i Tyskland, bl.a. på baggrund af materiale som svigerfaderen fik smuglet ud til ham.

Da Marx' og Engels' arkiver, som beroede i det tyske socialdemokratiske partiarkiv, kunne smugles ud af Tyskland med Hedtofts og andres hjælp i foråret 1933, blev det overdraget Raloff at registrere det reddede materiale, som derefter blev placeret i en boks i Arbejdernes Landsbank. I 1935 forhandlede SPD's eksilledelse med Instituttet for marxisme-leninisme i Moskva om et salg af materialet til instituttet, og bl.a. Bukharin og Adoratskij gennemgik materialet sammen med Raloff. SPD solgte imidlertid ikke arkivet til Moskva, men foretrak af politiske grunde at sælge det til IISG i Amsterdam. I 1936 udnævntes Raloff til leder for Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv (en halvdagsstilling) og prægede bl.a. bibliotekets indsamling og indkøbspolitik (f.eks. fik han oprettet en betydningsfuld samling af illegale og emigrantpublikationer). Den 9. april 1940 flygtede han videre til Sverige; han kom i 1945 tilbage til Danmark, hvor hans familie var forblevet. Her blev han i 1946 ansat som redaktør ved ugebladet Deutsche Nachrichten, som blev udgivet til de ca. 250.000 tyske flygtninge i Danmark. Bladet ophørte i 1948, og Raloff arbejdede derefter som Skandinavien-korrespondent for forskellige tyske aviser og det tyske presseagentur, indtil han i 1952 blev ansat på den tyske ambassade som presseattaché. Han blev pensioneret i 1965.

I 1969 udgav han sine erindringer: Et bevæget liv. Fra Kejserrige og Weimarrepublik over emigrantår til et nyt Tyskland, som også udkom i en forkortet tysk udgave i 1995. Hans fremstilling af Lager- og Pakhusarbejdernes Forbund gennem 50 Aar 1890 - 1940 udkom i 1940.

G.C.