Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Hans Hedtoft

Hedtoft (1903-55), dansk socialdemokratisk politiker, minister i 1945, statsminister i 1947-50 og 1953-55.

Hedtoft hed oprindeligt Hansen, men tog i 30'erne navnet Hedtoft-Hansen og hed senere bare Hedtoft. Hedtoft var fra et fattigt hjem i Århus. Efter almindelig kommuneskoleuddannelse kom han i lære og blev litografisk trykker. 16 år gammel blev han formand for lærlingeforeningen i Århus og aktiv i den socialdemokratiske ungdomsbevægelse. Da denne i 1919 brød med Socialdemokratiet og sluttede sig til kommunismen, blev han i Socialdemokratiet og var i 1920 med til at stifte Danmarks socialdemokratiske Ungdom (DsU), hvor han blev sekretær og i 1927 formand. I begyndelsen af 20'erne studerede han i en periode på den socialdemokratiske partihøjskole Tinz i Thüringen i Tyskland.

I 1929 flyttede han til København, hvor han på Staunings initiativ blev assistent i partiet og sekretær for dets folketingsgruppe. I 30'erne blev det klart, at han var Staunings kronprins, og i 1939 afløste Hedtoft ham som formand («forretningsfører») for partiet. I 1935 var han også blevet medlem af Folketinget. I 1941-45 var han efter ordre fra tyskerne trådt tilbage som formand for partiet, men han beholdt de fleste af sine andre poster, blandt andet medlemskabet af Folketinget. I befrielsesregeringen Buhl i 1945 var han socialminister, og efter venstreministeriet Knud Kristensens fald i 1947 dannede han sin første regering. Efter en borgerlig regering fra 1950-53 blev han atter statsminister og fungerede i denne stilling frem til sin død.

Hedtoft var en glimrende taler og en dygtig skribent. På sin vis var han en overgangsskikkelse i Socialdemokratiet mellem Stauningtidens arbejderførere og 60'ernes strømlinede økonomer og teknokrater. Politisk lå han før besættelsen helt på linie med Stauning. Dvs. at han repræsenterede en parlamentarisk-reformistisk opfattelse med front mod kommunisterne og mod enhver såvel politisk som faglig opposition til Socialdemokratiet indenfor arbejderklassen. Fra 1935 var han drivkraften bag «Hovedorganisationernes Informations- og Propagandaafdeling». (HIPA, senere AIC). Dette organs hovedopgave var at drive antikommunistisk agitationsvirksomhed og forhindre kommunistisk indflydelse på arbejdspladserne og i de faglige organisationer. Men under den tyske besættelse repræsenterede han alligevel en mere national og demokratisk linie i Socialdemokratiet end Stauning og mange andre i partiledelsen. Uden at knytte Socialdemokratiet direkte til modstandsarbejdet, arbejdede han for at undgå, at partiet blev kompromitteret i befolkningen som samarbejdsvenligt, og ved befrielsen viste denne holdning sig klart at være den heldigste for partiet.

Den mere forsvarsvenlige indstilling der karakteriserede Socialdemokratiet efter 2. Verdenskrig, må til dels tilskrives Hedtofts indflydelse. Under den storpolitiske spænding i 1948-49 arbejdede han for at oprette et skandinavisk forsvarsforbund. Da disse planer brød sammen, pga. Norge der sigtede mod NATO medlemskab, gik også Hedtoft ind for dansk tilslutning til NATO. I begyndelsen af 50'erne strandede også de forhåbninger, som Socialdemokratiet havde haft efter krigen om større planlægning af og kontrol over den danske økonomi. Hedtofts politiske karriere blev således langt fra kronet med held - noget han også til en vis grad erkendte selv. Han døde af et hjerteslag under et møde i Nordisk Råd i Stockholm i januar 1955.

C.B.