Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 7/10 2011
Ansvarlig redaktion: Psykologi
Læst af: 7.412
: :
Køn

Historiske betydninger og brug i Norden

I de skriftlige kilder, som stadig er bevaret i dag, kan man tidligst finde ordet køn i tekster fra midten af 1500-tallet. Den ældste betydning af ordet på dansk er «slægt», «art» eller «menneskegruppe». Det danske ord er beslægtet med det ældre latinske ord genios, som direkte oversat betyder «mandens skytsånd», og som i Romerriget var et udtryk, der betegnede mandlig avlekraft (Nielsen, 1989).

Der er i Norden en meget gammel og stærk tradition for at forbinde køn med forplantningsevner, (hetero)seksuel tiltrækning, formering og fødsel og dermed også med familie og slægtskab. Derudover er der også en stærk tradition for at opfatte individer, der har de samme kønsorganer, som havende en lang række træk tilfælles, og at «det andet køn» har en række andre træk, der opfattes som modsatrettede af «det første køns». Dette kommer f.eks. til udtryk i vendinger som «det modsatte køn» og «det stærke og det svage køn» (Ordbog over det danske Sprog; Den danske Ordbog). Denne modsatrettethed omtales ofte som, at kønnene trods deres forskellighed er komplementære, dvs. passer sammen ved, at de kan supplere og gøre hinanden komplette.

Ud over denne forståelse findes en anden, mindre udbredt forståelse, hvor kønnet ikke som udgangspunkt anses for at være et udtryk for en grundlæggende forskellig biologi og drift mod formering hos mænd og kvinder, men i større eller mindre grad som udtryk for en række sociale fortolkninger af, hvilken betydning det har, at menneskers har forskellige (reelle, potentielle eller forestillede) forplantningsmæssige evner.

Skønt den første forståelse af køn absolut må siges at have været og være den mest udbredte af de to, er den, som det vil fremgå af det følgende, på forskellige måder blevet problematiseret inden for både biologisk og humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning, og alternative definitioner og forståelser af kønsbegrebet er blevet foreslået.

Kønsbegrebet i lægevidenskabelig og biologisk forskning

Forskere inden for biologi og lægevidenskab har studeret køn hos både mennesker og dyr siden antikken om ikke tidligere. Den amerikanske sexolog Thomas Laqueur (f. 1945), der har studeret denne forsknings historie, har argumenteret for, at der i Europa skete et skift i det 18. og 19. århundrede i måden, anatomiske forskelle mellem mænd og kvinder blev opfattet på. Den indflydelsesrige romerske læge, kirurg og filosof Aelius Galenus (ca. 129-ca. 200/216), kendt som Galen af Pergamon, beskrev mænd og kvinder som anatomisk set grundlæggende ens, men betragtede kvinder som en mindre fuldkommen version af mænd, fordi deres kønsorganer vendte indad i stedet for udad. Årsagen til denne forskel var ifølge Galen, at mænd var mennesker med en krop gjort af et bedre materiale og med mere energi end kvinder, og som dermed var i stand til at skubbe kønsorganerne ud af kroppen. Denne opfattelse, som var udbredt fra antikken og indtil det 18. århundrede i Europa, afspejler ifølge Laqueur en forestilling om, at menneskeheden biologisk set havde ét køn (Laqueur, 1990).

Fra det 18. århundrede etablerede anatomer et andet syn på køn, der fokuserede mere på forskelle end på ligheder mellem mænds og kvinders kroppe, også uden for forplantningsorganerne, f.eks. kønsforskelle i skelettets struktur. I løbet af det 18. og 19. århundrede blev alle dele af menneskets krop gradvist tillagt en forskellig betydning og kategoriseret forskelligt ift. køn. Menneskeheden blev dermed opfattet som biologisk set bestående af to køn, der både fysisk, psykisk og adfærdsmæssigt var udviklet til at være hinandens modsætninger (Laqueur, 1990).

I det 20. århundrede har sociobiologi været et biologisk forskningsfelt, hvor der særligt er blevet fokuseret på at teoretisere og forske om kønsforskelle. Disciplinen blev grundlagt af den amerikanske biolog Edward O. Wilson (f. 1929), der først søgte at beskrive myrers og derefter menneskers socialitet ud fra et evolutionsteoretisk perspektiv (Wilson, 1978). Sociobiologisk forskning bygger på en grundlæggende tese om, at kønsforskelle mellem mænd og kvinder er en række genetisk nedarvede fysiske, psykiske og adfærdsmæssige træk, som er fremkommet som følge af evolutionære pres for at fremme menneskets overlevelse som art i konkurrence med andre dyrearter. Dermed antages generne i et individs kønskromosomer at bestemme og begrænse både dets fysiske, psykiske og adfærdsmæssige udvikling, og at give mænd og kvinder vidt forskellige udgangspunkter og udviklingsmuligheder. Kønsforskellene opfattes som naturlige og hensigtsmæssige, idet de antages at have muliggjort menneskeartens overlevelse igennem dets historie. Det heteroseksuelle monogame parforhold fremstilles som grundlaget for menneskelige samfund af alle størrelser og i alle tidsperioder. Forskningsfeltet evolutionær psykologi har videreført disse antagelser i en teori om, at moderne menneskers hjerner er identiske med stenaldermenneskers, der var tilpasset vilkårene på den forhistoriske afrikanske savanne, og at mænd og kvinder derfor har fundamentalt forskelligt udviklede psyker og dermed tankegange, kognitive evner og livsønsker (Barkow et al., 1992). Både sociobiologi og evolutionær biologi er blevet kritiseret for bl.a. at tillægge gener for stor betydning i forhold til menneskers udvikling og potentialer, at bygge på en mistolkning af Charles Darwins (1809-1882) evolutionsteori, at være spekulativ i forhold til menneskers forhistoriske samfund, samt fejlagtigt at fremstille kønsforhold, der er specifikke for det 20. århundredes vestlige samfund, som naturgivne og universelle (Lewontin et al., 1984; Rose & Rose, 2000).

I samme periode har biologer, der har været inspireret af feministisk videnskabsteori og humanistisk og samfundsvidenskabelig kønsforskning, udviklet andre forståelser af køn i et biologisk perspektiv. Den amerikanske zoolog og filosof Donna Haraway har fremhævet, at forskere, der beskæftiger sig med at studere køn, altid gør dette ud fra et bestemt perspektiv, der er farvet af deres egne og deres sociale miljøs erfaringer og holdninger, og at de dermed aldrig er neutrale eller objektive. F.eks. har mandlige og kvindelige zoologer, der har studeret kønsforskelle hos primater og søgt at gøre disse til grundlag for at forklare kønsforskelle hos mennesker, konstrueret meget forskellige fortællinger om køn i deres forskning (Haraway, 1989). Haraway har derudover argumenteret for, at det ikke giver mening at tale om f.eks. universelle kvindelige træk, eller at alle kvinder har fælles interesser, fordi personer, der kategoriseres som kvinder, lever under vidt forskellige forhold og socialiseres forskelligt rundt omkring i verden. I hendes optik giver det heller ikke i vores moderne kultur mening at skelne mellem natur og kultur, objekt og subjekt eller mandligt og kvindeligt, for vi er alle i udgangspunktet en blanding. Hun beskriver mennesket i det højteknologiske kommunikationssamfund som en cyborg: en blanding mellem maskine og menneske, der i lige høj grad er et teknologisk og et biologisk væsen (Haraway, 1991).

Andre biologer, der er inspireret af feministisk queer-teori, f.eks. den amerikanske biolog Anne Fausto-Sterling, har kritiseret det udbredte synspunkt, at der biologisk set kun eksisterer to køn, og har argumenteret for, at man burde operere med fem forskellige biologiske kønskategorier: Hanner, hunner, hermer (hermafroditter, dvs. personer med både testikler og ovarier), mermer (såkaldte «pseudo-hermafroditter», der har testikler samt nogle aspekter af kvindelige genitalier) og fermer (såkaldte «pseudo-hermafroditter», der har ovarier samt nogle aspekter af mandlige genitalier). Hun har desuden påpeget, at køn (også) på det biologiske niveau er komplekst hos alle mennesker og forandrer sig over tid. Der er ikke nødvendigvis overensstemmelse mellem forskellige biologiske aspekter, idet et individ f.eks. kan have kønskromosomerne XY, udvikle sig til en voksen person, som socialt bliver defineret som kvinde, med bryster, «kvindelige» former og seksuel orientering imod mænd, og hvis «forkerte» kromosomale køn kun opdages ved et tilfælde. Et sådant tilfælde betragtes ligesom andre kønsvariationer end han og hun traditionelt inden for lægevidenskaben som en fejludvikling, men Fausto-Sterling hævder, at det ikke er nødvendigt at gøre dette, og argumenterer for en større rummelighed i det lægevidenskabelige normalitetsbegreb ift. køn (Fausto-Sterling, 2000).

Kønsbegrebet i humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning

Humanistiske og samfundsvidenskabelige forskere, der beskæftiger sig med at studere køn, kalder sig ofte for kønsforskere, hvilket de fleste forskere, der går ud fra et traditionelt kønsbegreb, ikke gør.

Fra anden halvdel af 1800-tallet begyndte nogle tænkere og forskere, særligt inden for filosofi, at forholde sig kritisk til den forskning, der definerede køn med udgangspunkt i en biologisk forskel på mænd og kvinder og hævdede, at mænd og kvinder havde visse medfødte og naturlige forskellige samfundsmæssige roller at udføre. Et tidligt eksempel på en sådan kritik er den engelske filosof John Stuart Mills essay Kvindernes Underkuelse fra 1869. Den franske filosof Simone de Beauvoir var en af de første til at udføre en omfattende analyse af, hvordan kønslige kategorier og mulighedsrum blev konstrueret på baggrund af forestillinger om betydningen af forskelle på kvinders og mænds biologi. Hun formulerede i 1949 kritikken i sit trebinds værk Det andet Køn med en sætning, der kom til at inspirere mange af eftertidens kønsforskere: «Man fødes ikke som kvinde, man bliver det» (Beauvoir, 1999: 13).

Da kønsforskningen som universitær disciplin inden for humaniora og samfundsvidenskab blev grundlagt og udviklet i 1970'erne og 1980'erne, tog hovedparten af studier udgangspunkt i kønsrolleteori, som den engelske psykolog og sexolog John Money lancerede i 1972 sammen med sin elev Anke A. Ehrhardt. Køn blev her anset for at bestå af to dele: En biologisk og en social. Begrebet biologisk køn (på engelsk: sex) repræsenterede en idé om, at mænd og kvinder pga. deres forskellige forplantningsmæssige funktioner har en række grundlæggende anatomiske forskelle, og at disse forskelle er stabile og uforanderlige. Socialt køn (på engelsk: gender) blev defineret som en anden række kønsforskelle mellem mænd og kvinder, som derimod var betinget og formet af forskellige tilfældige og kulturelt betingede kønsnormer og forventninger til drenge- og pigebørn i sociale sammenhænge, som varierede over tid og i forskellige situationer. Både det biologiske køn og det sociale køn blev anset for at bestå af mange forskellige aspekter, som alle måtte tages i betragtning, når et individs køn skulle beskrives nuanceret. Det biologiske køn bestod bl.a. af individets kromosomale køn, fosterets kønskirtlers køn, dets hormonelle køn, genitale differentiering, hjernens differentiering, pubertært hormonelt køn og pubertær kropsudvikling. Og det sociale køn omfattede bl.a. voksnes reaktion på spædbarnets køn, individets kropsopfattelse, ungdomskønsidentitet, pubertære erotik og voksenkønsidentitet (Money & Ehrhardt, 1972: 2-4).

Teoretiseringen af køn som opdelt i en biologisk og en social del fik mange kønsforskere til udelukkende at fokusere i deres studier på, at analysere den sociale del og overlade den biologiske til naturvidenskabelige forskere. Andre teoretikere, bl.a. den franske filosof Michel Foucault, kritiserede denne skelnen, og argumenterede for, at også den biologiske krops udvikling altid var indlejret i og påvirket af den specifikke historiske og sociale kontekst, den var en del af, og at biologers og lægers produktion af viden om køn og kroppe var del af en samfundsmæssig kønslig og seksuel disciplineringsproces (Foucault, 2002). I kølvandet på Foucaults værker blev der lavet mange historiske og sociologiske studier, som fokuserede på at analysere, hvordan fortællinger (hos Foucault: diskurser), der var produceret inden for biologi og lægevidenskab, om køn og seksualitet understøttede bestemte magtforhold mellem samfundsgrupper og processer, der disciplinerede individer og grupper i et samfund. I dette perspektiv blev kroppens køn anset for at blive konstrueret i sociale sammenhænge igennem (videnskabelige) fortællinger, f.eks. lægevidenskabens beretninger om kønsforskelle på mænd og kvinder og deres evolutionære baggrund, der legitimerede bestemte kønslige og politiske arbejdsdelinger i samfundet.

Den amerikanske filosof Judith Butler har i 1990'erne bygget videre på og videreudviklet Foucaults teori om de kønsproducerende diskurser i sine queer-teoretiske værker. Butler hævder, at de fleste samfund i dag er struktureret efter en udbredt norm om, at individers køn bør være utvetydigt «mandligt» eller «kvindeligt» i overensstemmelse med deres kønsorganers udseende, og at deres seksualitet bør være utvetydigt heteroseksuel. Indtrykket af, at der findes en indre (biologisk) kønslig kerne, der strukturerer udviklingen af et menneskes krop, kønsidentitet, seksuelle begær og adfærd, skabes ved, at individer i et samfund gentager en række stiliserede handlinger, der er blevet forbundet kulturelt med mandligt eller kvindeligt køn. Det vil sige, at mennesker udspiller (performer) handlinger, som de igennem deres socialisering i en bestemt kultur har lært er i overensstemmelse med det køn, de har fået tildelt ved fødslen. Flertallet af «kvinder» oplever det f.eks. som naturligt at klæde sig i kjoler og bruge make-up, mens flertallet af «mænd» kun går i bukser, og en mand i kjole af mange opleves som «forkert». Når mennesker bryder med denne heteronorm, afslører de ifølge Butler, at der ikke er nogen naturgiven eller nødvendig sammenhæng mellem udseende, påklædning og adfærd. Hun argumenterer for, at en skelnen mellem biologisk køn og socialt køn bør opgives fuldstændig, da også den biologiske krops «køn» både i videnskab og i dagligdags sammenhænge bliver produceret som fortællinger ud fra heteronormen, som mennesker lever efter og dermed virkeliggør (Butler, 1993). Butler uddyber ikke selv, hvordan «biologisk køn» kan produceres ud fra normer, men andre forskere har søgt at vise dette konkret i deres studier af kønsudvikling. Anne Fausto-Sterling er f.eks. i gang med et større studie af, hvordan kønsnormer for mænd og kvinder påvirker udviklingen af individers skelet over et livsforløb gennem livsstil (Fausto-Sterling, 2005).

Aktuel forskning i køn og kønsforskning

Den aktuelle forskning i køn og kønsforskning beskæftiger sig med mangfoldige emner og problemstillinger. Her skal blot nævnes nogle hovedtendenser inden for hver forskningstradition.

Inden for biologisk og lægevidenskabelig forskning er et af de største forskningsfelter neurovidenskabelig forskning i kønsforskelle mellem mænds og kvinders hjerners struktur og funktion ift. f.eks. opgaveløsning, kognitiv stil, rumlige evner og empati. Inden for genforskning forskes der bl.a. i genetiske forskelle på mænd og kvinder samt i et genetisk grundlag for homoseksualitet. Epidemiologer studerer forskelle på mænd og kvinders sundhed og sygdom samt de fysiologiske og sociale faktorer, der kan have betydning for disse. Og der bliver fortsat produceret en del sociobiologiske og evolutionære psykologiske studier af f.eks. det biologiske grundlag for seksuel tiltrækning mellem mænd og kvinder, for at størstedelen af kriminelle er mænd samt det biologiske grundlag for, at mænd begår voldtægt eller er voldelige.

Inden for kønsforskning er såkaldte intersektionelle forskningsprojekter, der undersøger, hvordan kønskategorien på forskellige måder får betydning i sammenhæng med andre samfundskategorier, f.eks. alder, seksualitet, race/etnicitet, klasse, religiøst tilhørsforhold m.m. meget udbredt. Tilgangen bliver bl.a. været brugt i kritiske studier om mænd og maskuliniteter, der undersøger, hvordan forskellige slags mandlige identiteter og/eller mænds og kvinders handlemønstre, der forbindes med maskulinitet, skabes. Nogle af de mest behandlede temaer inden for denne forskning er faderskab, mænd og vold og mænd og sundhed. Inden for queer-forskningen er bl.a. transkønnede og andre kategorier, der er udfordrende for en heteronormativ forståelse af køn blevet et centralt emne sammen med analyser af forskellige former for diskrimination og modstand. Både inden for queer-forskning og den forholdsvis nye forskningsretning materiel feminisme undersøges kroppens og det materielles betydning, ofte i et videnskabs- og teknologiperspektiv (Science and Technology Studies). Derudover udføres der en mængde samfundsvidenskabelige strukturelle analyser af kønsligestilling og magtfordeling mellem mænd og kvinder i forskellige nationer, f.eks. lønforhold og politisk magt, arbejdsdelinger i samfundet generelt og i de enkelte husholdninger samt fordeling af samfundets økonomiske og andre ressourcer. Et af de nyeste forskningsfelter er forskning i sammenhænge mellem køn og klima, der studerer, hvordan mænd og kvinder påvirker klimaudvikling forskelligt gennem f.eks. forskellige trafik- og forbrugsvaner.

M-L.H.


Litteratur

Barkow, Jerome H., Cosmides, Leda & Tooby, John (red.). (1992). The Adapted Mind: Evolutionary Psychology and the Generation of Culture. New York & Oxford: Oxford University Press.
Beauvoir, Simone de (1999). Det andet Køn. Andet Bind: Erfaringer og Oplevelse I. Del. 4. udgave. Viborg: Tiderne Skifter.
Butler, Judith (1993). Bodies that Matter: On the discursive Limits of "Sex". New York: Routledge.
Den danske Ordbog: Moderne dansk Sprog: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=k%C3%B8n. Opslag: Køn, 1, sb. Siden hentet d. 20. maj 2011.
Fausto-Sterling, Anne (2000): Sexing the Body: Gender Politics and the Construction of Sexuality. New York: Basic Books.
Fausto-Sterling, Anne (2005): Bare Bones of Sex: Part I, Sex & Gender. I: Signs, bind 30, nr. 2, s. 1491-1528.
Foucault, Michel (2002). Viljen til Viden. Seksualitetens Historie 1. (Søren Gosvig Olesen, oversætter). Frederiksberg: DET lille FORLAG. (Originalværk udgivet 1976).
Haraway, Donna (1989). Primate Visions: Gender, Race, and Nature in the World of Modern Science. New York: Routledge.
Haraway, Donna (1991). Simians, Cyborgs, and Women: The Reinvention of Nature. London: Free Association Books.
Laqeuer, Thomas (1990). Making Sex. Body and Gender form the Greeks to Freud. Cambridge & Massachusetts: Harvard University Press.
Lewontin, Richard C., Rose, Steven, & Kamin, Leon (1984). Not in our Genes. Biology, Ideology, and Human Nature. New York: Pantheon Books.
Mill, John Stuart (1996). De store Tænkere – Stuart Mill. 2. udgave, 2. oplag. København: Munksgaard. S. 236-255.
Money, John, & Ehrhardt, Anke A. (1972). Man & Woman, Boy & Girl. The Differentiation and Dimorphism of Gender Identity from Conception to Maturity. Baltimore & London: The Johns Hopkins University Press.
Nielsen, N. Å. (1989): Ordenes Historie: Dansk Etymologisk Ordbog. 4. udgave, 2. oplag. København: Gyldendal.
Ordbog over det Danske Sprog: Historisk Ordbog 1700-1950: http://ordnet.dk/ods/ordbog?select=K%C3%B8n,2&query=k%C3%B8n. Opslag: Køn, 2, sb. Siden hentet d. 20. maj 2011.
Rose, Hilary & Rose, Steven (red.) (2000). Alas, Poor Darwin: Arguments against Evolutionary Psychology. London: Jonathan Cape.
Wilson, Edward O. (1978). On Human Nature. Cambridge, Massachusetts & London: Harvard University Press.