Kategorier dette opslag er registreret under:
Arbejde  .  Videnskab  .  Samfundsvidenskab  .  Pædagogik
    .  Humaniora  .  Psykologi
Begreber
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 24/5 2019
Ansvarlig redaktion: Pædagogik
Læst af: 16.625
: :
Selvdannelse
Left
Rocks
2024-02-29 06:02

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Begrebet selvdannelse anvendes i tre betydninger eller henseender:

For det først anvendes selvdannelse som alment begreb for dannelse og stammer fra den tyske dannelsestradition, der går tilbage til nyhumanisterne (1770-1830). Begrebet selvdannelse (på tysk Selbstbildung) anvendes her til at præcisere og karakterisere, hvad dannelse (tysk: Bildung) i almen forstand er. Som sådan anvendes begrebet selvdannelse til at understrege, at dannelse handler om selvets eller personlighedens dannelse og ikke blot om at tilegne sig en bestemt viden eller bestemte manerer, og til at præcisere, at dannelse i modsætning til socialisering foregår i frihed og forudsætter, at den enkelte af egen kraft og gennem selvvirksomhed danner sig. Det er f.eks. i denne betydning, at R. Kosellecks definition på selvdannelse skal forstås: «Al dannelse er et individs selvdannelse» (Koselleck 2006: 118). 

For det andet anvendes selvdannelse som et diagnostisk begreb for samtidens vilkår for dannelse. Dannelse handler om at blive menneske i og gennem samfund, men det betyder også, at vilkårene for dannelse ændrer sig, fordi samfundet ændrer sig historisk. Ifølge L.-H. Schmidts (1999, 2005) og L. G. Hammershøjs (2003, 2017) diagnoser har de sidste 200 års individualisering betydet, at individets dannelse i højere grad end tidligere foregår på individets præmisser, hvilket er, hvad ordet selvdannelse skal markere. Det betyder på den ene side, at der ikke længere gives almengyldige dannelsesidealer, hvorfor den enkelte selv må finde de forbilleder, der skal danne vedkommendes smag. På den anden side fødes man i dag i mindre grad ind i naturlige og faste fællesskaber, hvilket stiller større krav til, at individerne selv tager initiativ til at overskride deres egen verden og involvere sig med større verdener. Disse vilkår for dannelse giver flere og bedre muligheder for dannelse, men samtidig er faren at dannelsesprojekterne enten forvrænges eller føre til psykisk udmattelse. Endvidere vil fællesskaberne have en tendens til at ændre karakter i retning af smagsfællesskaber, hvor fællesskabet konstitueres af, at individerne har lyst til og smag for samme stil eller stemning.

For det tredje anvendes begrebet selvdannelse som et kritisabelt dannelsesbegreb, og det sker i kritikker, der er kritiske over for selvdannelse forstået som forestillingen om, at man kan «danne sig ud fra sig selv». Dette begreb om selvdannelse kritiseres for at være et selvtilstrækkeligt, selvcentreret og selvudviklingsfokuseret dannelsesbegreb. For eksempel skriver P. Kemp: «som om den ekstremt individuelle selvdannelse var mulig. Som ekstrem individualistisk er denne selvdannelse ikke dannelse af et socialt selv» (Kemp 2005: 33). Dog er der en tendens til, at disse kritikker mere er kritikker af ordet selvdannelse, end af teorier om selvdannelse, der ofte ikke eller kun overfladisk diskuteres eller som end ikke refereres. Ifølge de to første betydninger af begrebet selvdannelse er det meningsløst at tale om, at man skulle kunne danne sig uden om det sociale. Det handler derimod om at forstå, hvordan denne proces foregår, og diagnosticere, hvad de historiske vilkår for dannelse er. 

L.G.Hø.

Litteratur

Hammershøj, L. G.: Selvdannelse og socialitet – forsøg på en socialanalytisk samtidsdiagnose. København (2003). Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag
Hammershøj, L. G.: Dannelse i uddannelsessystemet. København (2017). Hans Reitzels Forlag
Kemp, P.: Verdensborgeren som pædagogisk ideal. København (2005). Hans Reitzels Forlag
Koselleck, R.: Begriffsgeschichten. Frankfurt am Main (2006). Suhrkamp Verlag.
Schmidt, L.-H.: Diagnosis I – Filosoferende eksperimenter. København (1999a). Danmarks Pædagogiske Institut
Schmidt, L.-H.: Om respekten. København (2005). Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag.