Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 16/12 2020
Ansvarlig redaktion: Pædagogik
Læst af: 763
: :
Udeskole
Left
Rocks
2021-01-12 17:58

Udeskole er en skoleform, hvor dele af skolens undervisning regelmæssigt foregår uden for skolens mure. Ofte er det en klasse, der en gang om ugen eller hver anden uge bliver undervist i almindelige fag som dansk eller matematik udenfor. Udeskole startede i Danmark i slutningen af 1990'erne med inspiration fra Norsk «uteskole» I den norske model (Jordet, 2010) foregår meget af undervisningen i og omkring naturen, hvor man i Danmark har valgt i højere grad også at inddrage kultur- og samfundslivet (Mygind, 2020). I undervisning med udeskole bliver undervisningens hvor, det sted, undervisningen foregår, at betydning for indholdet og formen. Stedet kan både være et sted at lære, en ramme for undervisningen, men den kan også udgøre undervisningens indhold (Jordet, 2010). Lærere har altid taget elever med ud i forbindelse med undervisningen på ekskursioner, feltarbejde, til historiske steder eller spændende kulturbegivenheder, men udeskole adskiller sig fra dette ved at foregå regelmæssigt, og være knyttet direkte til lærerens undervisningsfag.

Den norske professor i didaktik Arne Nikolajsen Jordet definerer udeskole således:

«Uteskole» er en måte å arbeide med skolens innhold på hvor elever og lærere bruker nærmiljø og lokalsamfunn som ressurs i opplæringen – for å supplere og utfylle klasseromsundervisningen. Uteskole innebærer regelmessig og målrettet aktivitet utenfor klasserommet (Jordet, 2010 p. 34).

Det kan f.eks. være, at 2. klasse i forbindelse med deres Astrid Lindgren forløb både læser og diskuterer tekster inde, men også den ene dag er på tingfindertur som Pippi, og den anden dag besøger at landbrug med grise som Emils. I udeskole forenes det praktiske arbejde, elevernes handlinger og oplevelser, med det stillesiddende arbejde inde i klassen.Den danske kvantitative forskning i udeskole har defineret udeskole ved at operationalisere begrebet «regelmæssig’» som værende mindst en halv dag hver fjortende dag i mindst et halvt år (f.eks. Bentsen et al., 2010; Barfod et al., 2016). Defineret på denne måde, var der i Danmark i 2015 omkring en femtedel af alle skoler, der havde en eller flere klasser der blev undervist med udeskole (Barfod et al., 2016). Mest i indskolingen og på mellemtrinnet.

Didaktik i udeskolen

Når der undervises med udeskole, er det de samme emner der arbejdes med ude og inde. Men lærere og elever nærmer sig viden, forståelse og færdigheder gennem flere forskellige typer af aktiviteter, og i flere forskellige rum. Det kan f.eks. være, at 6. klasse arbejder med regnestrategier, areal og overslag, og så skal estimere antallet af juletræer – og deres værdi, på et stykke med juletræer ude i skoven. Her kan eleverne skridte stykket af, tælle nogle rækker, gange op – og arbejde med mulige løsningsforslag til opgaven. På denne måde arbejdes der fagligt både ude og inde, og skolehverdagen bliver varieret og kan tilgodese flere læringsstile.I forhold til Åben Skole, der blev indført med folkeskolereformen i 2013, så er der en del overlap, men udeskole adskiller sig ved at være regelmæssig, og ikke en enkeltstående event. Desuden er det ofte alene læreren, der står for undervisningen i udeskole, og ikke en ekstern aktør eller samarbejdspartner i en virksomhed eller forening. Dermed kan læreren blive ved med at referere til de fælles oplevelser og den viden der er erhvervet i udeskole i den efterfølgende undervisning – der kommer kontinuitet og regelmæssighed ind i undervisningen. Udeskole står nemlig aldrig alene, men er er integreret del af skolens daglige liv. Udeskole er stedsbaseret.

I udeskole kan stedets betydning for undervisningens indhold trækkes frem, så læreren vælger at tage eleverne hen et sted, hvor undervisningens indhold er, bliver belyst eller får substans. Dermed hænger udeskole sammen med stedsteori. Den amerikanske stedsteoretiker David Gruenewald har udlagt, hvorledes undervisning bliver mere relevant i forhold til elevernes eget forhold til et sted gennem undervisning der tager stedets betydning ind, og modvirker imod skolens selvreferentielle isolation fra omverdenen. Skole handler ikke om at få gode resultater for skolens skyld, men at lære om og i verden og om hvad det er, der skaber verden (Gruenewald, 2003).

Effekter af udeskolen

Der er efterhånden lavet en del forskning i udeskole der viser effekter af udeskole hos elever der har i gennemsnit 5 timers udeskole om ugen. Eleverne på mellemtrinnet, der blev undervist mindst to timer om ugen uden for klasserummet i et år blev signifikant bedre til at læse (Otte et al., 2019), men det var ikke muligt at måle nogen effekt på matematikfærdighederne, hvor eleverne hverken fik bedre eller ringere resultater. Undersøgelsen blev foretaget på 20 klasser, der blev undervist med udeskole, og 10 parallelklasser, der ikke blev undervist med udeskole, og testene var validerede tests fra Hoegräfe (samme type som anvendes til nationale tests). Eleverne blev altså bedre til at læse, og ligeså gode til matematik når de blev undervist med udeskole. Samme undersøgelse viste, at eleverne der blev undervist med udeskole ikke mistede motivationen for at gå i skole, hvilket deres parallelklassekammerater gjorde (Bølling et al., 2018), og som tidligere undersøgelser af elevers skolemotivation også har vist.  Samtidig bevægede eleverne (særligt drengene) sig mere i løbet af skoledagen, når de blev undervist med udeskole (Schneller et al., 2017). Resultaterne fra TEACHOUT studiet er samlet hos Mygind (2020).

Udeskolen i et internationalt perspektiv

Der kan være problemer med forskning i udeskole, idet den ofte bliver udført af forskere med et positivt syn på fænomenet, og det ofte er entusiastiske udeskolelærere der indgår i forskningen. En anden udfordring for forskningen er, at effekt-studier (f.eks. TEACHOUT, Mygind 2020) udelukkende har undersøgt effekter af regelmæssig undervisning uden for klasserummet, og ikke af den didaktik, der er blevet anvendt. En tredje udfordringer er, at det der i den engelsksprogede verden kaldes «outdoor education» er aktiviteter med rapelling, kano-kajak og friluftsliv. Så det er ikke altid muligt at sammenligne skandinavisk forskning om udeskole med anden international litteratur. Begrebet «Education Outside the Classroom» (EOtC) anvendes for at forklare, hvad det er der praktiseres i norden.

I Tyskland og den tysktalende del af Schweiz bliver «Draussenschule» mere og mere populært, hjulpet frem af organisationer som Silviva (levende træ) med viden og bøger med aktivitetsforslag. Udeskole er en måde at variere og udvikle undervisningen i folkeskolen på, der har fundet fodfæste i grundskolen fra årtusindeskiftet. Sammen med andre pædagogiske tiltag, kan udeskole være med til at variere skolens undervisning og metoder, til gavn for en mere helhedsorienteret undervisning.

K.Ba.


Litteratur

Barfod, K., Ejbye-Ernst, N., Mygind, L., & Bentsen, P. (2016). Increased provision of udeskole in Danish schools: An updated national population survey. Urban Forestry & Urban Greening, 20, 277–281. https://doi.org/10.1016/j.ufug.2016.09.012
Bentsen, P., Søndergaard Jensen, F., Mygind, E., & Barfoed Randrup, T. (2010). The extent and dissemination of udeskole in Danish schools. Urban Forestry & Urban Greening, 9(3), 235–243. https://doi.org/10.1016/j.ufug.2010.02.001 
Bølling, M., Otte, C. R., Elsborg, P., Nielsen, G., & Bentsen, P. (2018). The association between education outside the classroom and students’ school motivation: Results from a one-school-year quasi-experiment. International Journal of Educational Research, 89, 22–35. https://doi.org/10.1016/j.ijer.2018.03.004 
Gruenewald, D. A. (2003). Foundations of Place: A Multidisciplinary Framework for Place-Conscious Education. American Educational Research Journal, 40(3), 619–654. https://doi.org/10.3102/00028312040003619 
Jordet, A. N. (2010). Klasserommet utenfor. Tilpasset oplæring i et utvidet læringsrom. Cappelen akademiske.
Mygind, E. (red) (2020). Udeskole. TEACHOUT-projektets resultater. Frydenlund.
Nielsen, G., Mygind, E., Bølling, M., Otte, C. R., Schneller, M. B., Schipperijn, J., Ejbye-Ernst, N., & Bentsen, P. (2016). A quasi-experimental cross-disciplinary evaluation of the impacts of education outside the classroom on pupils’ physical activity, well-being and learning: The TEACHOUT study protocol. BMC Public Health, 16(1). https://doi.org/10.1186/s12889-016-3780-8
Otte, C. R., Bølling, M., Stevenson, M. P., Ejbye-Ernst, N., Nielsen, G., & Bentsen, P. (2019). Education outside the classroom increases children’s reading performance: Results from a one-year quasi-experimental study. International Journal of Educational Research, 2019(94), 42–51. https://doi.org/10.1016/j.ijer.2019.01.009
Schneller, M. B., Schipperijn, J., Nielsen, G., & Bentsen, P. (2017). Children’s physical activity during a segmented school week: Results from a quasi-experimental education outside the classroom intervention. International Journal of Behavioral Nutrition and Physical Activity, 14(1). https://doi.org/10.1186/s12966-017-0534-7 

Skoven-i-skolen.dk