Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Drift (af det tyske «Trieb» - treiben: puffe) er en medfødt, naturbestemt trang som mere eller mindre bevidst er rettet mod et bestemt mål: Seksualdrift, aggressionsdrift.

Spørgsmålet om hvorvidt menneskets handlinger er driftsbestemte er, ligesom instinktproblemet, et hovedproblem i forståelsen af den menneskelige natur. Et centralt spørgsmål i den forbindelse er, om mennesket er et dyr eller et åndeligt væsen. Et andet spørgsmål er, i hvilken grad det er et produkt af samfundet.

Baggrunden for driftsbegrebet er forsøget på at bestemme menneskets natur på et biologisk grundlag. Det vigtigste forsøg på at forklare menneskets handlinger ud fra drift, er gjort af Sigmund Freud. Freud så drift som en kropslig pirring eller ophidselse, som søgte udløsning. På det psykologiske plan kommer driften til udtryk som en psykisk energi og som en tilbøjelighed til at handle således, at driften bliver tilfredsstillet og spændingen ophører. I sin tidlige periode skelnede Freud mellem selvopholdelsesdrift og erotisk drift, senere mellem erotiske og aggressive drifter. Det psykoanalytiske driftsbegreb giver mulighed for at forstå en mangfoldighed af menneskelige oplevelser og forskellige handlinger som et udtryk for en underliggende drift.

Hovedproblemet i Freuds teori er forsøget på at bestemme driften som en energi, en kraft der har sit udspring i den biologiske organisme og som søger udløsning. Denne opfattelse findes i forenklet udgave i dagligdagsopfattelser, der bygger på oplevelsen af, at drift er noget, der blot hænder en. Noget man ikke kan kontrollere; Man bliver bare kåd eller aggressiv. Det er imidlertid vanskeligt at forstå drift som en sådan rent kropslig, fysiologisk proces, for menneskets kropslige og fysiologiske tilstande formidles og fortolkes altid af personen selv. En person har altid mulighed for at forholde sig til og vælge, hvad han vil gøre med sin kådhed eller sin aggression. Psykologiske undersøgelser viser også at, hvordan rent fysiologiske tilstande opleves, afhænger af den situation personen befinder sig i. Drift kan altså ikke forstås som en rent fysiologisk proces.

Mange vil hævde, at det er muligt at opfatte drift som en psykisk energi, der er «bagvedliggende», og så at sige «driver» mennesket til at handle sådan, at energien bliver udløst og driften tilfredsstillet. Men energibegrebet er uhyre vanskeligt at anvende til forståelse af mennesker. Det er rigtigere at opfatte drift som baseret i organismen, men repræsenteret i personen som en disposition i en bestemt retning, dvs. at personen er rettet mod noget bestemt. Driftsdispositionen har imidlertid ikke karakter af at være en drivkraft, sådan som energibegrebet indebærer. Det er f.eks. umuligt at forstå seksualitet som en drivkraft. Seksualitet er snarere en erfaring der søges, på grund af den mening den har fået i personens udviklingshistorie og gennem forholdet til andre mennesker. Derfor kan seksuel aktivitet ofte komme til at tjene andre motiver end rent seksuelle; Seksualitet kan f.eks. anvendes som en måde at løse konflikter på. Den kan søges, fordi den giver bekræftelse på status og prestige, eller seksualitet kan anvendes som bodsmiddel for sorg og depression. Den seksuelle drift er altså knyttet til menneskets samlede selvfølelse og identitet; Hvis driften optræder «på egen hånd», er det et tegn på, at den ikke er integreret, indpasset, i den totale personlighed.

Det er heller ikke muligt at forstå driftstilfredsstillelse som en rent fysiologisk udløsning af spænding, sådan som den fysiologiske opfattelse af drift forudsætter. For selve oplevelsen af spænding, f.eks. seksuel ophidselse og aktivitet, kan være en nydelse og en tilfredsstillelse i sig selv.

Undertrykkelse af drift

Flere forfattere, (f.eks. Wilhelm Reich: «Fascismens massepsykologi», Herbert Marcuse: «Eros og civilisationen» og Theodor W. Adorno m.fl.: «Den autoritære personlighed»), har peget på sammenhængen mellem samfundsmæssig undertrykkelse og driftsundertrykkelse, særlig seksuel undertrykkelse. Stram og autoritær børneopdragelse vil medføre, at lyst og nydelsesfuld seksuel erfaring undertrykkes. I vort samfund er det imidlertid ikke den direkte undertrykkelse af seksualitet, der er mest påfaldende. Mere iøjnefaldende er, at seksualitet og driftsliv fraspaltes mellemmenneskelig ømhed og nærhed, sådan som man ser det i pornografi og reklame. Det store antal seksuelle forstyrrelser der findes blandt de psykiske lidelser, er også et udtryk for, at driftslivet ikke er integreret i personligheden og i tilfredsstillende mellemmenneskelige forhold. Den tilsyneladende åbenhed omkring seksualitet og den stigende seksualisering af forskellige livsområder vi finder i f.eks. reklamen, repræsenterer forskellige former for erstatningstilfredsstillelse af den seksuelle drift, men ingen ægte seksuel frigørelse. Målet må være at skabe et samfund, der ikke beror på undertrykkelse eller manipulering af menneskets driftsliv, men som gør en mere personlig og muliggør selvstændig udfoldelse og regulering af driftslivet.

S.G. / P.Me.