Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Børneopdragelse betyder vejledning af børns adfærd med henblik på at lære dem at leve og arbejde sammen med andre. Det indebærer en begrænsning og styring af drifter, som behovet for søvn og hvile, behovet for mad, for aktivitet og følelsesmæssig udfoldelse. Det betyder ligeledes oplæring i færdigheder og overføring af værdier og normer om hvordan opdragelsesprocessen bør foregå og hvilke mål, den bør stræbe mod.

Børneopdragelse foregår over længere tidsrum og forandres med tiden. Forældre anses i de fleste tilfælde - hvor børn og forældre bor sammen - som de vigtigste personer i styringen af opdragelsen. De deltager i de fleste omsorgssituationer, de råder og disponerer over ting, børn sætter pris på, og de bestemmer over børnenes frihed. Forældre bliver vigtige for børnene p.g.a. de følelsesmæssige bånd, de fælles erfaringer og oplevelser: Forældrenes egen adfærd er den vigtigste påvirkning, for børn lægger mærke til hvad forældrene gør. Forældrene bliver modeller for børnene, men en væsentlig rolle i opdragelsen varetages også af søskende, kammerater, andre voksne og senere lærerne i skolen. Opdragelse er noget gensidigt. Børn spiller med og kan påvirke forældre og ændre deres holdninger.

Opdragelsessystemet, som forældrene beskriver det, kan kaldes opdragelsestænkning: Hvordan forældrene ønsker at opdrage deres børn, hvilke regler som gælder, hvilke mål, de stræber efter og hvilke metoder, de ønsker at anvende. Opdragelsestænkning adskiller sig altid fra opdragelsespraksis: dét, forældrene gør og siger i hverdagen med børnene. Forældrene er som regel ikke helt klar over indholdet og konsekvenserne af det opdragelsessystem, de administrerer i praksis. Opdragelsen foregår over et længere tidsrum, men består af dagligdags situationer - med børnene. Disse situationer kan ofte være prægede af uenighed, konflikter og andre vanskeligheder, som bevirker at både forældre og børn er i følelsesmæssigt oprør. Det fører til, at man kommer til at sige og gøre uoverlagte ting, ofte helt på tværs af det opdragelsessystem, man ønsker at gennemføre.

Forældre vil ofte prøve at opdrage børnene anderledes, end de selv husker at være blevet opdragede. De vil forsøge at lære og vise børnene alternative måder at leve på, give dem andre regler end de selv havde; samtidig har forældrene egne regler og normer fra adfærd, de selv tilegnede sig gennem opdragelsen. Det viser sig i forældrenes adfærd i dagligdagen. Børnene kan derfor opleve, at forældrene formidler modstridende budskaber og selv handler stik modsat dét, de ellers forsøger at formidle til børnene. Opdragelsespraksis præges derfor både af forældrenes bevidste holdninger og ideer, og af de ideer og holdninger forældrene lærte som børn, og som de ikke selv er fuldt bevidste om. Bevidst børneopdragelse er derfor umulig at gennemføre.

Socialistisk børneopdragelse - målsætning

1. Kollektiv indstilling. Børn må lære at se deres egen adfærd og behov i forhold til gruppen og den større helhed, gruppen er en del af. Børn må i dagligdagen lære, at lege omfatter alle, at legetøj må bruges af alle børn. Børn må opmuntres til at se forældrene også udviser kollektiv indstilling. Familien må deltage aktivt i børneinstitutionerne - de må engagere sig i kollektive initiativer i nærmiljøet og åbne hjemmet for andre. Børn må lære, at kollektiv indstilling er noget andet end afhængighed af gruppen. De må lære at kunne beskæftige sig med andre børn og voksne.

2. Børn må lære glæde over præstationer uden konkurrencehysteri. De må lære at udvikle praktiske færdigheder og kreative evner, de må have respekt for enhver type arbejde og få oplæring i det daglige arbejde i hjemmet, som madlavning og rengøring.

3. Børn må have medbestemmelse - dvs. at de deltager aktivt i beslutningsprocesserne i hjemmet. Deres ønsker og ideer må have en vægt, der betyder at børnene oplever at dét, de siger og mener får praktiske konsekvenser. Samtidig må de lære, hvordan voksnes erfaringer og kundskaber kan være til hjælp. For at kunne deltage i familiens beslutninger, må børnene have indsigt i familiens økonomi, forældrenes beskæftigelse og arbejdstider og de begrænsninger, det sætter for familien - de må lære forståelse for familiens situation i forhold til andre i samfundet.

4. Børn må lære at bruge deres ytringsfrihed, men det er vigtigt også at lære børnene at lytte til andre. Arrogance og negativ kritik af andre mennesker, må aktivt modarbejdes. Børn, som lærer at udtrykke selvstændige holdninger, bliver stærke og kan let blive for dominerende.

5. Børn må lære lokalsamfundet, det omgivende samfund og resten af verden at kende. De må bibringes konkrete kundskaber og hjælp til at anvende dem.

6. Børn må kunne se de socialistiske teorier, forældrene bygger opdragelsen på, komme til udfoldelse i praksis i dagligdagen, så de forstår hvad teorierne indebærer.

7. Børn må lære at tackle konflikter og problemer. At give børn en aktiv, socialistisk opdragelse vil betyde, at børnene i mange tilfælde kommer i opposition til andre børn og voksne i nærmiljøet, og der må være mulighed for at vise uenighed internt i familien. Forældrene må indbyrdes kunne vise og formidle konflikter og samtidig lære barnet hvorledes konflikterne løses. Børn må lære, at der findes konflikter, som ikke kan løses, fordi der er modstridende interesser.

8. Børn må have lejlighed til at udvikle personlige særpræg inden for de rammer, en kollektiv indstilling sætter. De må have lov til udvikle egne interesser og aktiviteter, efterprøve ideer og tanker, selv om disse kan være modstridende i forhold til forældrenes ideer. Socialistisk opdragelse bør ikke betyde socialistisk indoktrinering; børn kan let komme i modsætning til forældre, der bliver for ivrige i formidling af deres egne ideer. Forældrene bør så enkelt og tydeligt som muligt redegøre for, hvad de selv mener og hvilke erfaringer og kundskaber, som danner grundlaget for disse ideer.

9. Opdragelse må betyde, at børn får vejledning i og sat klare grænser for adfærd, som er tilpasset barnets alder. De må føle, at de voksne skaber trygge rammer, hvor børnene kan udfolde sig, uden at komme i konflikt med andre menneskers behov. For megen frihed og mangel på grænser skaber kaotiske og utrygge børn.

10. Børn skal have mulighed for at lære deres egen krop og seksualitet at kende.

De fleste forældre, som anser sig selv for at være socialister, evner ikke at gennemføre en socialistisk børneopdragelse. Det er nødvendigt at samarbejde med andre voksne, have samtaler og diskussioner om opdragelse, så man kan udvikle viden og erfaringer om, hvad socialistisk børneopdragelse vil sige i praksis.

B. W. S.